Sådan sikrer du dine børn økonomisk

Den klassiske børneopsparing

Den store fordel ved at oprette en børneopsparing til sine børn er, at lige meget hvad barnet investerer i, er afkastet skattefrit. Derfor er børneopsparingen en god løsning, når man vil hjælpe sine børn godt på vej økonomisk.

Børneopsparingen rummer dog også nogle begrænsninger, fortæller senior formuerådgiver Torben Egtved:

”Man kan maks. sætte 6.000 kr. ind på en børneopsparing om året, og man kan maks. sætte 72.000 kr. ind i alt. En anden begrænsning er, at barnet kun må have én børneopsparing. Det kræver, at fraskilte forældre er enige om, hvem der opretter opsparingen til barnet.”

Børneopsparingen skal være oprettet, inden barnet fylder 14 år, og man skal binde pengene i minimum syv år. Det betyder, at barnet kan få sin børneopsparing udbetalt, når det er mellem 14 og 21 år, og der er ingen beskatning på afkastet.

Gør brug af barnets frikort

Den klassiske børneopsparing er den bedste og vigtigste måde at spare op for sine børn på.  Men hvis man gerne vil spare flere penge op til sit barn, kan det være oplagt at aktivere barnets frikort, f.eks. ved at bedsteforældrene laver en opsparing.

”Et barn har også et frikort – ligesom vi andre – så de første 51.600 kr. i indtægt er skattefri. Det yngre barn har typisk ikke indkomst fra fritidsjob. Derfor kan det give god mening at udnytte frikortet, f.eks. ved at bedsteforældrene laver en opsparing til barnet.”

Pengene må ikke komme fra forældrene, for så bliver forældrene beskattet af afkastet. Hvis pengene kommer fra bedsteforældrene, og det, der investeres i, bliver beskattet som kapitalindkomst hos barnet, svarer det til, at barnet har en indtægt. Og fordi barnet har et frikort, er indkomsten skattefri op til grænsen på frikortet”.

Aktiesparekonto

Når barnet bliver ældre og begynder at få en indtægt, kan det være en god idé at tænke i andre baner, da man ikke længere kan gøre brug af barnets frikort. Det gælder også, hvis bedsteforældrene ønsker at give barnet mere – de må nemlig hver især give barnebarnet gaver for op til 76.900 kr. om året.

I de tilfælde kan man oprette en aktiesparekonto. Alle kan have en aktiesparekonto – også børn. Og der kan man i alt sætte 166.200 kr. ind. Fordelen er, at beskatningen på afkastet kun er 17%. Dertil kommer, at pengene ikke er låst – man kan altså hive dem ud igen. Man behøver heller ikke skal at tænke over beskatningen.

”Man sætter penge ind på aktiesparekontoen, og hvert kalenderår laver banken en udregning. Hvis du har tjent 10.000 kr., skal du betale 17% i afkastskat, og de 1.700 kr. kan man vælge at sælge for derinde, eller man kan indbetale dem på aktiesparekontoen.”

Aldersopsparing

Når aktiesparekontoen er fyldt op, kan man oprette en aldersopsparing – sådan én kan børn nemlig også have. Fordelen ved en aldersopsparing er, at barnet ikke kan få pengene udbetalt her og nu. Først når man går på pension, kan man få glæde af de penge.

Torben Egtved forklarer, at aldersopsparing er en god mulighed, hvis man ønsker at støtte børnene med flere midler i langt ind i fremtiden.

Man kan årligt sætte 9.400 kr. ind på en aldersopsparing, og beskatningen er 15,3% løbende.

Vælger man at lave en aldersopsparing, kan barnet altså have en rigtig fin opsparing, når det engang skal på pension. Det kan nemlig blive til mange penge på den lange bane.

Begrænsningen er, at man kan sætte 9.400 kr. ind på en aldersopsparing om året, og først når folkepensionsalderen nærmer sig, må man sætte lidt mere ind.

”Man kan jo spare lidt op i de forskellige kasser, som man synes, det bedst giver mening. Alt i alt giver det barnet nogle gode muligheder senere i livet.”