Spring til indhold

6. juli 2025

Sådan sikrer du dine børn økonomisk

Af senior formuerådgiver Torben Egtved

Børneopsparing: Der er mange muligheder for at spare op og investere på vegne af sine børn. Her får du et par råd med på vejen fra senior formuerådgiver Torben Egtved.

Den klassiske børneopsparing

Den store fordel ved at oprette en børneopsparing til sine børn er, at lige meget hvad barnet investerer i, er afkastet skattefrit. Derfor er børneopsparingen en god løsning, når man vil hjælpe sine børn godt på vej økonomisk.

Børneopsparingen rummer dog også nogle begrænsninger, fortæller senior formuerådgiver Torben Egtved:

”Man kan maks. sætte 6.000 ind på en børneopsparing om året, og man kan maks. sætte 72.000 ind i alt. En anden begrænsning er, at barnet kun må have én børneopsparing. Det kræver, at fraskilte forældre er enige om, hvem der opretter opsparingen til barnet.”

Børneopsparingen skal være oprettet, inden barnet fylder 14, og man skal binde pengene i minimum syv år. Det betyder, at barnet kan få sin børneopsparing udbetalt, når det er mellem 14 og 21 år, og der er ingen beskatning på afkastet.

Gør brug af barnets frikort

Den klassiske børneopsparing er den bedste og vigtigste måde at spare op for sine børn på.  Men hvis man gerne vil spare flere penge op til sit barn, kan det være oplagt at aktivere barnets frikort, f.eks. ved at bedsteforældrene laver en opsparing.

”Et barn har jo et frikort, ligesom alle vi andre har, hvor de første 51.600, man får i indtægt, betaler man ikke skat af. Det yngre barn har typisk ikke indkomst fra fritidsjob. Derfor kan det give god mening at udnytte frikortet, f.eks. ved at bedsteforældrene laver en opsparing til barnet.”

Pengene må ikke komme fra forældrene, for så bliver forældrene beskattet af afkastet. Men kommer pengene fra bedsteforældrene, og det, der investeres i, bliver tæller det som kapitalindkomst hos barnet og svarer det til, at barnet har en indtægt. Og fordi barnet har et frikort, er indkomsten skattefri op til grænsen på frikortet”.

Aktiesparekonto

Når barnet bliver ældre og begynder at få noget indtægt, kan det være en god idé at tænke i andre baner, når man ikke længere kan gøre brug af barnets frikort. Det gælder også, hvis bedsteforældrene ønsker at give barnet mere, end hvad frikortet tillader – de må nemlig give barnebarnet gaver for omkring 76.900 kr. om året.

I de tilfælde kan man oprette en aktiesparekonto. Alle kan have en aktiesparekonto – også børn. Og der kan man i alt sætte 166.200 kr. ind.  Fordelen er, at beskatningen på afkastet kun er 17%. Dertil kommer, at pengene ikke er låst – man kan altså hive dem ud igen. Man behøver heller ikke skal at tænke over beskatningen.

”Man sætter penge ind på aktiesparekontoen, og hvert kalenderår laver banken en udregning. Hvis du har tjent 10.000, skal du betale 17% i afkastskat, og de 1.700 kroner kan man vælge at sælge for derinde, eller man kan geninvestere dem på aktiesparekontoen.”

Aldersopsparing

Når aktiesparekontoen er fyldt op, kan man oprette en aldersopsparing – sådan én kan børn nemlig også have. Fordelen ved en aldersopsparing er, at barnet ikke kan få pengene udbetalt her og nu. Først når man går på pension, kan man få glæde af de penge.

Torben Egtved forklarer, at aldersopsparing er en god mulighed, hvis man ønsker at støtte børnene med de nødvendige midler med det samme.

Man kan årligt sætte 9.400 kr. ind på en aldersopsparing, og beskatningen er 15,3% løbende.

Vælger man at lave en aldersopsparing, kan barnet altså have en rigtig fin opsparing, når det engang skal på pension. Det kan nemlig blive til mange penge på den lange bane.

Begrænsningen er, at man kan sætte 9.400 kr. ind på en aldersopsparing om året, og først når folkepensionsalderen nærmer sig, må man sætte lidt mere ind.

”Man kan jo spare lidt op i de forskellige kasser, som man synes, det bedst giver mening. Alt i alt giver det barnet nogle gode muligheder senere i livet.”

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver