I morgen begynder en ny Trump-æra – bliv klogere på Formueplejes forventninger til 2025

I 2024 var den økonomiske vækst i USA i en klasse for sig, og en usædvanlig høj immigration spillede en afgørende rolle som drivkraft. I 2025 forventer vi, at væksten fortsat vil være solid, men sandsynligvis aftage som følge af en faldende immigrationstilstrømning og negative effekter af en mere protektionistisk handelspolitik efter valget af Trump som præsident.

Europa og Kina stod i 2024 over for væsentlige udfordringer, som også præger de økonomiske udsigter for året, vi netop er gået ind i. I Europa var finanspolitikken stram, og Italien, Frankrig og Tyskland indførte budgetstramninger for at reducere gæld og underskud. Kina kæmpede med vedvarende problemer i ejendomssektoren. Disse forhold vil formentlig udfordre begge regioner også i 2025, samtidig med at stigende amerikanske toldsatser kan lægge yderligere pres på væksten.

USA: Solid vækst fortsætter, mens nye importskatter presser inflationen op

Ved årets begyndelse ser den amerikanske BNP-vækst for 2024 endnu en gang ud til at overgå økonomernes forventninger. Frygten for recession, som i både 2023 og 2024 har præget markederne, er gradvist aftaget. Bekymringerne, der især var knyttet til konsekvenserne af høj inflation og en stram pengepolitik, er ikke blevet til virkelighed.

I 2024 har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, navigeret mellem at sikre stabil inflation og understøtte beskæftigelsen med skiftende vægt på de to mål. På inflationssiden skabte kraftige prisstigninger i årets første måneder bekymringer om en ny forværring. Men med de senere måneders udvikling fremstår stigningerne nu snarere som midlertidige udsving, muligvis drevet af sæsonmæssige effekter. Kerneinflationen er i løbet af 2024 kommet tættere på centralbankens målsætning på 2%, og størstedelen af den resterende overskridelse kan forklares med forsinkede statistiske tilpasninger, særligt indenfor boligmarkedet. En udvikling der dog ventes at aftage over tid.

På beskæftigelsessiden førte en stigning i ledigheden hen over sommeren til bekymring for at normaliseringen af det tidligere overophedede arbejdsmarked var i fare.

Siden har det dog stabiliseret sig på et solidt niveau, og de kortvarige stigninger kan muligvis skyldes midlertidige udfordringer med at absorbere den hurtigt voksende arbejdsstyrke, der fulgte med en høj immigration. Netop immigrationstilstrømningen ser nu igen ud til at være aftagende.

En præsident med republikansk sweep

Valget af Trump som ny præsident og det republikanske flertal i begge kamre i Kongressen har været et centralt omdrejningspunkt for markederne mod årets afslutning. Vi ser særligt tre områder, hvor det republikanske "sweep" kan bane vejen for væsentlige politiske ændringer.

For det første forventes Trump at skærpe sin protektionistiske kurs, som også prægede hans første præsidentperiode. Vi vurderer, at han vil forhøje toldsatserne på kinesisk import yderligere, og med erfaringerne fra 2018 i bagagen kan dette potentielt implementeres hurtigt. Derudover er det sandsynligt, at han vil indføre nye importskatter på biler fra flere større regioner, herunder EU.

For det andet vil Trump sandsynligvis presse på for at reducere den illegale immigration. Tiltagene bliver dog næppe så vidtrækkende som hans valgløfter ellers kunne tyde på. I modsætning til handelspolitikken er han på immigrationsområdet i langt højere grad afhængig af Kongressens opbakning. Det mest realistiske er efter vores vurdering, at han lykkes med at sikre øgede bevillinger til immigrationsområdet, såsom flere ressourcer til grænsepatruljer og tilbageholdelsesfaciliteter, hvilket kan gennemføres med et simpelt flertal i Kongressen. Mere grundlæggende ændringer i asylpolitikken er derimod usandsynlige, da de kræver mindst 60 stemmer i Senatet – langt flere end Republikanernes flertal på 53. Vi forventer derfor en moderat reduktion i immigrationsstrømmen i 2025 til knap 1 million årligt, svarende til niveauet før stigningen i de seneste år. En reel deportation i det omfang, der blev fremhævet under valgkampen, vurderer vi ikke som realistisk.

For det tredje bliver finanspolitikken sandsynligvis et centralt tema, selvom retningen endnu er uklar. Republikanerne kan i princippet bruge deres flertal i Senatet til at vedtage en såkaldt reconciliation-pakke, som kunne kombinere øgede bevillinger til immigrationshåndtering med en forlængelse af de skattelettelser, der blev indført i 2017 og derudover en potentiel yderligere sænkning af selskabsskatten. Det kræver dog enighed blandt partiets fløje, og budgetunderskuddet kan her blive en væsentlig knast. USA’s underskud på de offentlige budgetter er nu nået over 6% af BNP, og den stigende statsgæld har i de senere år været genstand for voksende bekymring. Flere budgetfokuserede republikanere i Kongressen har op til valget markeret det som en vigtig prioritet, og dagsordenen er blevet yderligere styrket med nomineringen af Scott Bessent som finansminister. En fremtrædende fortaler for et lavere budgetunderskud.

De modstridende prioriteter gør finanspolitikken svær at spå om. Vi vurderer dog, at skattelettelserne fra 2017 vil blive forlænget, mens nye, større skattenedsættelser er mindre sandsynlige af hensyn til budgetbalancen.

Hvad bliver konsekvenserne for amerikansk økonomi?

Selvom flere af de politiske ændringer kan få betydning, vurderer vi, at de næppe vil ændre vækstudsigterne væsentligt. Det skyldes blandt andet, at tiltagene trækker i forskellige retninger. På den ene side kan lavere immigration og nye importskatter – formentlig mødt af gengældelsestiltag fra handelspartnere – påvirke væksten negativt.

På den anden side kan skattelettelser bidrage positivt. Da handelspolitiske tiltag efter vores bedste vurdering gennemføres først, forventer vi samlet set en mindre negativ effekt på væksten i 2025. Det gør os dog ikke bekymrede. Immigrationen vil i en rum tid fortsat være højere end normalt og dermed bidrage positivt på den korte bane. Samtidig er der indikationer på, at produktivitetsvæksten er højere, muligvis drevet af udviklingen i kunstig intelligens. Samlet set forventer vi derfor en solid amerikansk vækst på godt og vel2% i 2025 og et fortsat stærkt arbejdsmarked.

Hvor der kan være usikkerhed om påvirkningen af væksten - er påvirkningen af inflationen, som følge af Trumps politik, mere tydelig. Både en opstramning af immigrationspolitikken og især indførelsen af de varslede importskatter, vil bidrage til højere inflation.

Vi forventer derfor, at inflationen vil forblive over 2% i de kommende år. Figur 1 viser Formueplejes egen prognose for amerikansk kerneinflation, som indikerer, at det først i 2027 vil lykkes at bringe inflationen tilbage til målet på 2%. Dette skyldes primært forventningen om øgede importtariffer.

Federal Reserve indledte sin lempelsescyklus med nedsættelser af styringsrenten i september 2024. For 2025 forventer vi aktuelt blot tre rentenedsættelser à 0,25 procentpoint hver, hvilket ved udgangen af 2025 vil efterlade den pengepolitiske rente over 3%. Et niveau, mange økonomer anser for neutralt.

Euroland: Væksten udfordres af finanspolitisk modvind og Trumps tariffer

I 2024 gennemgik Europa en delvis økonomisk genrejsning med moderat vækst og faldende inflation efter et 2023 med stagnation og historisk høj inflation. For 2025 forventer vi dog, at Europa igen vil stå over for betydelige udfordringer, særligt som følge af to faktorer: Mulige nye amerikanske tariffer og en fortsat stram styring af finanspolitikken i Euroområdet.

Særligt den europæiske bilindustri risikerer at komme i fokus for amerikanske tariffer. Den amerikanske bilindustri har traditionelt været en strategisk prioritet for Trump, og det er sandsynligt, at de europæiske producenter bliver mødt med toldbarrierer i den konkurrence.

Samtidig udfordrer den europæiske finanspolitik vækstudsigterne. De nye finanspolitiske regler i EU kræver langsigtede planer for gældsreduktion og budgetdisciplin fra medlemslande med høj gæld og store underskud.

Italien har allerede præsenteret en ambitiøs syvårig plan, der sigter mod årlige forbedringer af det strukturelle underskud, mens Frankrig står over for at skulle reducere sit store underskud fra 6% af BNP til 5% i 2025. I Tyskland fastholdes den forfatningsmæssige ”Schuldenbremse”, og selvom økonomien viser tegn på svækkelse, er der politisk modstand mod at suspendere reglen, hvilket betyder, at finanspolitikken formentlig forbliver stram frem til valget i 2025. Samlet set vurderer vi, at kombinationen af stram finanspolitik og potentielle amerikanske tariffer vil reducere den europæiske vækst med 0,5-1,0 procentpoint i 2025. Vores bud er, at Europa undgår recessionen, men vi ser en forhøjet risiko.

Inflationen spøger stadig

Samtidig er de europæiske inflationstal fortsat for høje. Figur 2 viser Formueplejes prognose for den europæiske kerneinflation. Aktuelt forventer vi, at kerneinflationen i 2024 vil ende omkring 2,8% – markant over ECB's målsætning på 2%. Det er vores vurdering, at inflationen også i 2025 vil forblive en anelse over 2%. Denne vurdering skyldes, at det underliggende inflationspres fortsat fremstår en smule for højt i vores analyser, og sådanne strukturelle pres ændrer sig typisk langsomt.

Kombinationen af lav vækst og høj inflation i Europa stiller ECB i en svær position. Et scenarie, hvor lav vækst og stigende arbejdsløshed er sandsynligt kunne normalt tale for lempelser. Men det sætter inflationen en begrænsning for. I modsætning til Federal Reserve er ECB’s opgave entydigt at sikre en stabil prisudvikling. Det indebærer, at inflationen i sidste ende vægter tungest i ECB’s beslutningsproces. Selv om en moderat stigning i arbejdsløsheden potentielt kan dæmpe inflationen en smule, er denne sammenhæng historisk set svag.

Vores vurdering er derfor, at ECB frem mod udgangen af 2025 vil sænke renten yderligere fem gange med 0,25 procentpoint ad gangen, hvilket vil bringe styringsrenten ned på 2%. Dette niveau anses af mange som det neutrale renteniveau i Europa, hvor pengepolitikken hverken stimulerer eller begrænser økonomien. Selvom inflationsudsigterne isoleret set taler for en mere gradvis tilpasning, peger vækstudsigterne på en hurtigere og mere omfattende lempelse

Kina: Ejendomssektoren og ny handelspolitisk modvind vil dæmpe væksten

2024 blev et udfordrende år for Kina. Den rapporterede vækst forventes alligevel at lande på knap 5%, primært drevet af en bedring i eksporten. Det indenlandske forbrug udviste svaghedstegn, hvilket især kan tilskrives den vedvarende nedtur i ejendomssektoren. Investeringerne i sektoren faldt markant i begyndelsen af året med negative følgevirkninger for den kinesiske forbruger og økonomien generelt. Mange kinesiske husholdninger har en betydelig del af formuen investeret i ejendomme.

Det grundlæggende problem i sektoren er overkapacitet og høj gældsætning. Årtiers vækststrategi, der har satset på omfattende byggeri og urbanisering, har ført til et marked med et overskud af usolgte boliger og ejendomsprojekter, som ikke længere matcher efterspørgslen. Som konsekvens kæmper mange ejendomsudviklere med alvorlige gældskvaler.

De kinesiske myndigheder har forsøgt at balancere mellem at lade visse ejendomsudviklere tage konsekvensen af deres risikable finansielle dispositioner og samtidig holde hånden under markedet for at beskytte husholdningernes økonomi. Regeringen har senest indført en række lempelsestiltag, herunder lavere boliglånsrenter, skattefordele for førstegangskøbere og målrettet støtte til nødlidende ejendomsudviklere. De tiltag synes at have bidraget til en vis stabilisering i sektoren, selvom den grundlæggende udfordring langt fra er løst.

Artiklen har været bragt i seneste magasin. Du kan læse den og de andre artikler i magasinet i iPaper her: Magasinet FORMUE (ipaper.io)