
Vores investeringskoncept
9. marts 2025
Af kundedirektør Helle Snedker
De ældre: Det er en kunst at spare ned på den kloge måde. Planlæg din seniorøkonomi i god tid, inden du forlader arbejdsmarkedet.
At gå på pension er en stor milepæl, som kræver økonomiske overvejelser. Nøgleordet er nedsparing, og dén disciplin kan føles uvant, hvis man hele livet har fokuseret på at spare op. Der findes ikke en simpel opskrift, som alle kan følge, men god planlægning sikrer, at pengene rækker længe.
Som pensionist kan man have flere indtægtskilder. En af dem er folkepensionen, hvor grundbeløbet i 2025 er 7.198 kroner om måneden. Beløbet modregnes ikke løn fra arbejde – det gør til gengæld folkepensionstillægget, som afhænger af øvrige indtægter. Man får offentlige ydelser ved at søge dem, og derfor kræver de ikke den store planlægning.
De fleste vil som pensionister have deres formue fordelt på pensioner, frie midler og bolig, og det er ikke ligegyldigt, hvad man begynder at bruge af først.
Livsvarige pensioner bør udbetales, så snart man har mulighed for det, da de udbetales resten af livet uden arvemulighed, medmindre man har tilkøbt en særlig garanti. Afhængig af ordningen kan de udbetales, når man runder 60 år eller nogle år før folkepensionen.
På pensionsinfo.dk kan man logge ind og se, hvornår man kan få sine pensionsordninger udbetalt, og om de er livsvarige.
Når man har styr på de livsvarige pensioner, kan man rette blikket mod øvrige pensionsordninger og frie midler. Som tommelfingerregel bruges midler med højest skattebetaling først:
Husk, at tommelfingerregler aldrig er personlige anbefalinger, for der kan være flere grunde til, at du skal gøre noget andet.
Ønsker man at blive boende i sin ejerbolig, bør man lægge vejen forbi banken, inden man går på pension. Et nedsparingslån kan være en løsning, men bankerne kræver dokumentation for tilbagebetalingsevne, hvilket kan være svært at opnå, når man har forladt arbejdsmarkedet.
Friværdien kan også frigøres ved at sælge boligen og flytte i lejebolig. Hvis det lyder fornuftigt, så bliv allerede tidligt skrevet op til en lejebolig. Det giver fleksibilitet – uden at man forpligter sig til at flytte.
Et godt råd er, at man som pensionist får brugt sine penge, og har man sparet mere op, end man kan bruge, kan man skænke næste generation en venlig tanke. Det er en fordel at gøre i tide og f.eks. give børn og børnebørn skattefri gavebeløb, frem for at arven senere udløser en væsentlig arveafgift.
Forældre kan også vælge at overdrage fast ejendom til børn 20% under den offentlige ejendomsværdi. Hvis der ydes et rente- og afdragsfrit familielån, kan det løbende nedskrives med det skattefrie gavebeløb. På den måde kan fast ejendom overdrages til næste generation, uden at det udløser gave- eller arveafgift, hvis bare der er tid nok.
En anden måde at undgå unødvendige arveafgifter, er at indsætte børn eller børnebørn som begunstigede på pensionen. Det kan være en skattemæssigt fordelagtig måde at fordele arven på, især hvis arvingerne alligevel havde tænkt sig at give pengene videre.
Mulighederne er mange – kun du ved, hvad der er det rigtige for dig. Er du i tvivl om mulighederne hjælper vi gerne med at lægge en nedsparingsplan.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning