Forstå aktierisici: Derfor er det er afgørende for investorer

Risiko er en uundgåelig del af det at investere i aktier. Men risiko er ikke bare ét fænomen – den kommer i flere former, og det er afgørende for investorer at kende forskellen. Forståelsen af de to primære typer aktierisiko – systematisk og usystematisk risiko – er essentiel, hvis man vil træffe velovervejede beslutninger og sammensætte en modstandsdygtig portefølje.

Systematisk risiko: Den uundgåelige markedsrisiko

Systematisk risiko, også kaldet markedsrisiko, er den form for risiko, som påvirker hele markedet eller store dele af det. Den udspringer af makroøkonomiske forhold såsom konjunkturudsving, renteniveauer, inflation, geopolitik og globale kriser. Denne type risiko kan ikke diversificeres væk – den er indlejret i selve markedsdynamikken.

Et tydeligt eksempel er COVID-19-pandemien i 2020, hvor aktiemarkeder verden over oplevede markante fald. Ingen sektor var fuldt ud beskyttet mod de økonomiske konsekvenser – en påmindelse om, hvor bredt systematisk risiko kan ramme.

Usystematisk risiko: Den virksomhedsspecifikke risiko

Usystematisk risiko er derimod knyttet til forhold, der kun vedrører en enkelt virksomhed eller sektor – eksempelvis ledelsesmæssige beslutninger, produktproblemer, konkurrencesituationer eller regulatoriske ændringer. I modsætning til systematisk risiko kan denne type risiko reduceres betydeligt gennem diversificering, altså ved at sprede investeringerne på tværs af flere aktier og brancher.

En investor, der udelukkende har eksponering mod én medicinalvirksomhed, risikerer eksempelvis en væsentlig negativ påvirkning, hvis virksomheden får afslag på en vigtig godkendelse. Men med en bredere portefølje vil den isolerede begivenhed have langt mindre effekt.

Kvalitetsaktier vs. momentumaktier: To investeringsstrategier

Når man vurderer risiko og afkastpotentiale, er det relevant at skelne mellem to forskellige aktietyper: kvalitetsaktier og momentumaktier.

• Kvalitetsaktier repræsenterer typisk virksomheder med stærke regnskaber, stabil indtjening, høj egenkapitalforrentning og en solid ledelse. De opererer ofte ud fra robuste forretningsmodeller og udviser modstandskraft i volatile markeder. Investering i denne type aktier handler om langsigtet værdi og stabilitet – eksempler kunne være Novo Nordisk, Microsoft eller Nestlé.
• Momentumaktier er derimod kendetegnet ved en stærk kursudvikling over en kortere periode. Investorer køber dem i forventning om, at trenden fortsætter – ofte baseret på tekniske indikatorer eller markedspsykologi snarere end fundamentale forhold. De kan levere høje afkast, men indebærer tilsvarende høj risiko, særligt i markeder præget af skiftende stemning.

Ved at kombinere kvalitets- og momentumaktier kan investorer balancere porteføljen mellem stabilitet og vækstpotentiale – afhængigt af risikoprofil og tidshorisont. Det er dog vigtigt at understrege, at selv kvalitetsaktier ikke er immune over for usystematisk risiko. Novo Nordisk er et godt eksempel: På trods af sin status som kvalitetsaktie har selskabet over de seneste 12 måneder været påvirket af virksomhedsspecifikke forhold.

Hvordan håndterer man aktierisiko?

Den mest effektive metode til at mindske usystematisk risiko er gennem diversificering – f.eks. via fonde eller en bred portefølje af enkeltaktier. På den måde reduceres effekten af negative hændelser i enkelte selskaber.

Systematisk risiko kan derimod ikke fjernes, men den kan håndteres. Her spiller investorens risikoprofil, tidshorisont og strategi en central rolle. En langsigtet investor med høj risikotolerance kan bedre absorbere markedsudsving end en kortsigtet investor med lav risikovillighed.

Risiko som en integreret del af investeringen

En dyb forståelse af forskellen mellem systematisk og usystematisk risiko – og hvordan forskellige aktietyper reagerer på disse – er fundamentalt for enhver investor. Mens markedsrisiko er uundgåelig, kan virksomhedsspecifik risiko reduceres gennem en velovervejet porteføljesammensætning.

Ved at være bevidst om risikotyperne og matche sin strategi til sin risikoprofil og investeringshorisont, står man stærkere – uanset om markedet bevæger sig op eller ned.