Stærkeste september i femten år for amerikanske aktier

Investorer og analytikere har fuld fokus på den amerikanske vækst og inflation

Vækst og inflation har igen været månedens centrale temaer. Mens Europa nyder godt af et relativt robust arbejdsmarked og en inflation, der ligger meget tæt på den langsigtede målsætning på 2%, er situationen anderledes udfordrende i USA. 

Inflationsindikatorerne i USA peger fortsat på en prisstigningstakt lige under 3%, hvilket er over centralbankens langsigtede målsætning på cirka 2%.
Det er fortsat serviceinflationen, der er for høj, mens der også ses tegn på øget vareinflation i kølvandet på handelskrigen mellem USA og resten af verden. Vareinflationen kommer ad det opadgående prispres på udenlandske varer i de amerikanske supermarkeder – selvom flere virksomheder absorberer en del af de stigende omkostninger i både produktionen og deres overskudsgrad. Omkostningsfordelingen mellem den amerikanske forbruger og virksomhedernes overskudsgrad afgøres i høj grad af virksomhedernes pricingpower. Jo højere den er, jo mere får forbrugeren lov til at betale.  

Den amerikanske vækst ser fortsat relativ robust ud med en konsensusforventning om en fremgang på cirka 1,7% i 2025. Ud over forbrugseffekten af de højere priser, som følges tæt af investorerne og centralbanken, er arbejdsmarkedet efter længere tids afkøling blevet det primære fokus for økonomiske iagttagere.

Særligt den amerikanske arbejdsmarkedsrapport, som blev offentliggjort den første fredag i september, skabte usikkerhed omkring robustheden i det amerikanske arbejdsmarked og i sidste ende om den amerikanske vækst. Den månedlige jobskabelse på blot 22.000 nye jobs – langt under forventningen på 75.000 – var iøjnefaldende. Situationen blev yderligere presset af revideringer af tidligere måneders tal, som medførte en negativ jobskabelse i juli på -13.000. En udvikling, der ikke set siden december 2020. 
Ligevægtspunktet for et amerikansk arbejdsmarked i balance, er blevet sænket markant efter immigranters adgang til den arbejdsstyrke er blevet kraftigt reduceret gennem bl.a. Donald Trumps immigrationspolitik. Det betyder med andre ord at færre amerikanske jobs skal deles i en mindre amerikansk arbejdsstyrke, hvorfor arbejdsløshed ikke er væsentlig påvirket af den lavere jobskabelse.   
Ikke desto mindre er opbremsningen et risikoelement som særligt den amerikanske centralbank uddybede på deres seneste rentemøde.

Alle øjne er rettet mod den amerikanske centralbank

Med den aktuelle usikkerhed omkring begge af den amerikanske centralbanks duale mandater – fuld beskæftigelse og langsigtet prisstabilitet – var alle øjne rettet mod centralbankens rentemøde i midten af september. Fokusset blev yderligere skærpet af Donald Trumps forsøg på at fyre centralbankmedlem Lisa Cook i slutningen af august. Fyringen blev begrundet med påstande om fejl i hendes boligoplysninger, men Cook nægtede at træde tilbage og har juridisk bestridt præsidentens ret til at afsætte hende. Sagen har vakt stor opsigt, da det er første gang i historien, at en siddende præsident forsøger at fjerne et medlem af Federal Reserve Board.

Opmærksomheden blev yderligere intensiveret med indsættelsen af Stephen Miran som formand for Council of Economic Advisers (Donald Trumps økonomiske rådgivning), efter centralbankmedlem Adriana Kugler trak sig før tid. Mirans udnævnelse blev opfattet som et politisk signal, da han er kendt for at støtte Trumps politiske linje og samtidig blev nomineret til Federal Reserve Board.

Trods støjen blandt medlemmerne i centralbanken gjorde centralbankchef, Jerome Powell, det klart på rentemødet, at centralbanken i højere grad så ”the balance of Risk” skifte fra inflation mod svagheden i arbejdsmarkedet. Dog understregede Powell, at det amerikanske arbejdsmarked fortsat er robust, og kombineret med et fravær af immigrationstilgang til beskæftigelsen, syntes en lavere jobskabelse i USA forenelig med en fortsat lavere arbejdsløshed.

Kombinationen af en mindre opjustering af centralbankens vækstforventninger for de kommende år og markedets forventning om yderligere rentenedsættelser mod slutningen af 2025, gav medvind til de finansielle markeder – med stigende aktiekurser og faldende merrenter på virksomhedsobligationer.
Den Europæiske Centralbank, ECB, fastholdt, modsat den amerikanske centralbanks rentesænkning, den ledende europæiske rente i september. Se nedenstående obligationsafsnit for perspektivering og effekten på de europæiske renter.

Frankrig er blevet en del af den europæiske periferi

Ud over Den Europæiske Centralbanks rentemøde var en stor del af det europæiske fokus gennem september rettet mod Frankrig. En politisk hårdknude omkring budgetforslaget for 2026 endte med et mistillidsvotum til den siddende regering anført af Francois Bayrous og en efterfølgende indsættelse af Sebastian Lecornu som ny premierminister – den femte på blot to år.

Manglende politisk opbakning til en mere disciplineret finanspolitik kombineret med høj gæld og rentebetalinger bevirkede, at franske statsobligationer gennem september opnåede en højere rente end eksempelvis Italien i kølvandet på flere nedjusteringer af landets kreditværdighed. En situation, der ikke er set siden slutningen af 1990’erne. Højere franske statsrenter og pres på de indenlandskorienterede selskaber var nogle af reaktionerne på det politiske kaos i Frankrig – aktiver der ikke er en del af Formueplejes eksponeringer. Læs mere om situationen her: Frankrig er blevet en del af den europæiske periferi

Overordnede forventninger frem mod 2026

Formueplejes overordnede forventninger frem mod 2026 er en inflation, der i USA fortsat understøttes af service- og i tiltagende grad vareinflation til niveauer i over kanten af 3%. Arbejdsmarkedet vurderes at være afkølet i takt med vækstopbremsningen, men i balance, og i fraværet af en stærk immigrationseffekt på arbejdsstyrken, forventes arbejdsløsheden at forblive lav. Med andre ord vil normaliseringen i inflationen være gradvis mod de 2% over de kommende år, og centralbanken vil kunne sænke renten gradvist og relativt langsomt mod det neutrale niveau på omkring 3%. 

I Europa er inflationen under kontrol og Den Europæiske Centralbank er for nuværende færdig med at sænke renterne. Vi forventer således ikke yderligere rentesænkninger, medmindre en markant opbremsning i væksten bliver et centralt tema i europæisk økonomi.

Den globale økonomi viser samlet set lav risiko for recession, mens finanspolitikken understøtter vækst, og den amerikanske pengepolitik bevæger sig gradvist i en mindre restriktiv retning. Det risikomæssige fokuspunkt vil dog i høj grad være koncentreret omkring det amerikanske arbejdsmarked.

Aktier: Aktiemarkederne leverede gennemgående positive afkast i måneden, drevet især af stærke resultater fra teknologiaktier

Det har været en gennemgående positiv måned for det globale aktiemarked. Tilsagn om lavere renter i kølvandet på Den Amerikanske Centralbanks evaluering af inflation og arbejdsmarked var overordnet set rammen for det positive risikomiljø. Samlet steg det globale aktiemarked, givet ved MSCI World All Countries med 3,2% målt i danske kroner. Dollaren har over de seneste måneder været relativ stabil, hvilket også var tilfældet i september, hvor valutaen faldt med 0,5% over for danske kroner. 

Kinesiske aktier fik medvind fra forventninger om snarlige økonomiske stimuli, hvilket løftede Emerging Markets til toppen med et afkast på 6,7%. USA fulgte efter med 3,2%, mens Europa og Japan leverede mere afdæmpede stigninger på 1,5-2,0% i september.

Den klare afkastforskel mellem USA og Europa skal primært findes i sektorsammensætningen, hvor USA’s vægtkoncentration mod teknologiselskaber har været udslagsgivende relativt til Europas finanseksponering. Med udgangspunkt i det globale benchmark steg IT med 7,3%, mens finans kunne registrere en fremgang på 0,6%. Energi (-0,4%) og Stabile Forbrugsgoder (-2,2%) var de eneste to sektorer med negative månedsafkast. Stærke regnskaber, intern konsolidering og ikke mindst det globale vækstmiljø koblet med forventningen om lavere renter var medvirkende til at sende teknologiaktierne op gennem måneden.

Formuepleje LimiTTellus, aktiekomponenten i Formueplejes blandede investeringsløsninger – leverede et afkast på 1,0 % i september. Månedens kraftige bevægelser i bl.a. udvalgte teknologiselskaber gjorde dog at det samlede aktieafkast var lavere end aktiemarkedet som helhed.

Obligationer: Medvind til danske realkreditobligationer på trods af stabile renter

Obligationsmarkedet reagerede som det meste af sommeren med mindre bevægelser i de længere toneangivende danske og europæiske renter. Både 10- og 30-årige statsobligationer steg marginalt i kurs, hvorimod den kortere ende var udsat for en mindre rentestigning. Forskellen mellem de kortere og længere renter har primært været på baggrund af en fortsat stabilisering i pengemarkedspolitikken fra Den Europæiske Centralbank. Selvom der ikke blev ændret på selve renteniveauet, fokuserer præsident Lagarde på, at inflationen er tæt på målsætningen, og lønvæksten falder, hvilket dæmper prispresset. Væksten er svag, men der er tegn på stabilisering i husholdningernes forbrug og i de offentlige investeringer. Vurderingen fra ECB’s side er, at tidligere rentenedsættelser stadig arbejder sig gennem økonomien, og der derfor ikke i skrivende stund er behov for yderligere justeringer.

De mindre udsving i renterne viser sig fortsat positivt afspejlet i det danske obligationsmarked, hvor realkreditobligationer igen viste god performance. For selvom de toneangivende statsrenter var stabile, er der god appetit fra investorers side. 30-årige 4%-obligationer kom over kurs 100 og er dermed lukket for udstedelse, hvilket var yderligere støttende. Mer-renten ved at være investeret i danske realkreditobligationer er kommet længere ned, hvilket delvist hænger sammen med de små udsving i de toneangivende renter. Dette er eksemplificeret i grafen herunder.

Vi forventer, at den positive tendens vil vare ved året ud, men er opmærksomme på at de finanspolitiske tiltag fra såvel Europa som USA delvist skal finansieres ved øget statsgæld. Dette vil formentlig sætte sit præg på 2026 ved stigende lange renter og i takt med denne bevægelse vil vi forvente, at der skal en større mer-rente til fra investors side for at købe kreditobligationer og herunder danske realkreditobligationer. Vi følger udviklingen tæt og vurderer løbende, hvorvidt afkastet står mål med risikoen.

Formuepleje Fokus – obligationskomponenten i Formueplejes blandede investeringsløsninger – leverede et afkast på 1,3 % i september, hvilket bringer årets samlede afkast op på 8,5 %.

Afkastet kommer i september primært fra stabilitet i de toneangivende statsrenter, der giver indsnævring af kreditspændene og et begrænset udbud.

Prisfastsættelsen er afhængig af, at det nuværende makrobillede og rentemiljø fortsætter. En krise eller rentestigning kan hurtigt ændre balancen. Forskellen mellem korte og lange renter bidrog marginalt negativt til afkastet, men vi forventer, at den nuværende sammensætning af obligationer vil få en positiv effekt fra dette resten af året.

Allokering

Et overordnet positivt miljø for finansielle aktiver gennem september understøtter vores aktuelle forventninger og aktivallokering. Et svagere amerikansk arbejdsmarked i balance, højere, men kontrollerbar amerikansk inflation kombineret med en positiv europæisk vækst og lav inflation har været og er fortsat de primære drivkræfter blandt aktier, virksomhedsobligationer og danske realkreditobligationer.

Vi har fastholdt en overvægt af obligationer, en neutral eksponering mod aktier og en mindre undervægt af virksomhedsobligationer. Vores overvægt i obligationer afspejler, at vi fortsat forventer positivt afkast fra vores porteføljesammensætning.