Spring til indhold

12. januar 2025

Planlægning af den optimale hæverækkefølge: Sådan får du mest ud af dine midler

Af senior formuerådgiver Jeanette Hartmann

Når det kommer til at optimere din formue, er det ikke kun vigtigt at placere opsparingerne i de rigtige skattemiljøer. Det er også afgørende at vælge de rette investeringer, der passer til din risikoprofil og tidshorisont. Men hvordan sikrer du, at du får mest muligt ud af dine midler, både nu og i fremtiden?

I denne omgang dykker vi ned i to centrale elementer, der er værd at overveje, når du planlægger den optimale hæverækkefølge. Vi ser på, hvordan du kan balancere ønsket om at optimere din formue med behovet for at have et passende rådighedsbeløb i forskellige perioder af dit liv. Uanset om du ønsker at maksimere din formue til forbrug eller sikre, at dine arvinger får mest muligt ud af dine midler, er det vigtigt at finde den rette balance.

Optimal hæverækkefølge

Når du overvejer, hvordan du bedst optimerer din formue, er det vigtigt at tænke over de rette investeringer, som passer til din ønskede risikoprofil og tidshorisont. Overvej, hvilke midler du selv skal bruge, og hvilke der er billigst at give videre til næste generation.

To centrale elementer er værd at overveje, når du skal planlægge den optimale hæverækkefølge. Ønsker du at optimere så meget som muligt og eventuelt gå på kompromis med rådighedsbeløbet, eller hvilke opsparinger du bruger først? Eller er det vigtigste at have størst muligt rådighedsbeløb i bestemte perioder af din alderdom, og er det knap så vigtigt at optimere i forhold til skat og sociale ydelser?

Ofte har vi fokus på den mest formueoptimerende løsning, hvor vi tager hensyn til de forskellige skattemiljøer. Vi vil gerne frigøre så meget som muligt til forbrug med så lav en beskatning som muligt. Planlægningen inddrager også sociale ydelser, som for mange kan optimeres med den rette fordeling af formuen.

Det er vigtigt, at den optimale hæverækkefølge passer til dine ønsker og behov, og at det ikke udelukkende er skat og sociale ydelser, der afgør, hvordan nedsparringsplanen ser ud. Det vigtigste er, at du fremover kan leve nøjagtig det liv, du har ønsket, da du planlagde din formuestruktur. Når alt kommer til alt, er målet at frigøre de penge, du ønsker til forbrug, og have så lille en formue som muligt, når du skal herfra. Kan du ikke selv nå at bruge pengene, kan du sørge for at give gaver til dine livsarvinger, mens du er i live, og på den måde optimere ved at spare boafgiften på 15% af midlerne.

Den 1. januar 2027 fjernes tillægsboafgiften, når søskende arver efter hinanden. Det vil sige, at de fremadrettet kun skal betale 15% i boafgift. Søskendebørn skal på det tidspunkt stadig betale 36,25%, altså både bo- og tillægsafgift.

Egentlig er det simpelt at planlægge hæverækkefølgen med optimering for øje: De skattemæssigt dyreste opsparinger skal bruges først. Når det er sagt, er der forskel på, om vi alene kigger på udbetalingsfasen, altså hvor vi selv kan nå at bruge formuen, eller om fokus er på næste generation.

Den optimale hæverækkefølge afhænger af, hvordan aktiverne er fordelt. Har du eksempelvis både selskaber, virksomhedskatteordning, frie midler og pensionsformue, er der flere elementer at tage hensyn til, end hvis du ikke ejer en virksomhed. Samtidig er det interessant at se på formuens størrelse målt op imod det forbrugsbehov, du har i din levetid. Er din formue så stor, at du skal tænke næste generation ind i billedet, er det ikke nok at se på dine egne skatteforhold, men også hvor meget der skal betales i skat og boafgift, når dine arvinger skal have glæde af midlerne. En anden mulighed er at give pengegaver videre til dine nærmeste, mens du er i live.

Hvordan skal arven efter dig fordeles?

Når du har optimeret økonomien, både i opsparings- og nedsparringsfasen, så husk også at optimere den dag, du skal fordele arven efter dig. For de fleste er det naturligt, at livsarvingerne skal arve hele den tilbageværende formue. Men der kan være fordele ved også at begunstige godkendte velgørende foreninger i sit testamente. Ved at fordele arven mellem livsarvinger og velgørende foreninger kan man slå to fluer med ét smæk: give en del af arven til et godt formål og samtidig sikre, at ens arvinger får lidt mere, end de ellers ville have fået.

Ønskes en fordeling af arven, som afviger fra arvelovens regler, hvor det kun er livsarvinger, der automatisk er arveberettiget, kræver det et testamente, som beskriver din sidste vilje. Afhængig af kompleksiteten kan et testamente laves relativt billigt. Der er mange fordele ved at oprette et testamente, og den vigtigste er, at du helt og aldeles bestemmer, hvordan friarven efter dig skal fordeles til de næste generationer.

Sidder du tilbage med spørgsmål, og er du nysgerrig efter at høre mere om mulighederne, er vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig med, hvordan du bedst optimerer netop din økonomi.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver