Så stor kan skattebesparelsen være, hvis du vælger obligationer frem for aktier

På to år er rentebetalingerne næsten fordoblet, og det har kunnet mærkes på mange boligejeres budget. 

De voksende renteudgifter udløser et fradrag, og heri gemmer sig en for mange overset mulighed for at skatteoptimere, hvis man investerer sine frie midler i for eksempel obligationer frem for aktier. 

De højere renteudgifter betyder nemlig, at man får et større fradrag i kapitalindkomsten, og det kan man udnytte, når man investerer i obligationer og investeringsfonde med en overvægt af obligationer, som ikke er på Skats positivliste, og derfor beskattes som kapitalindkomst. 

Så stor er besparelsen ved at skatteoptimere 

I årevis har obligationer været en overset investeringsdisciplin, mens aktieinvestering er løbet med opmærksomheden. Med det høje renteniveau og udsigten til, at renterne måske ikke falder så meget og hurtigt som ventet, er det værd at tage skatten med i investeringsovervejelserne – derfor kan obligationer fortsat være en interessant mulighed. 

Med de nuværende renter kan obligationer konkurrere med aktier på afkast, og så anses de for at være mere sikre, fordi rentebetalingen ligger fast: Når renten stiger, falder kurserne og omvendt. Når renten falder, stiger kurserne.  

Lad mig give et eksempel på, hvordan det kan betale sig at skatteoptimere, når man investerer frie midler: 

Et ægtepar betaler 200.000 kr. i renter og bidrag på parrets realkreditlån og har tre mio. kr. i frie midler fra en arv. Parret overvejer at investere pengene enten i en fond med en overvægt af aktier eller obligationer.  

Forventningen er, at begge fonde leverer samme afkast på 6,5 procent svarende til 195.000 kr. 

Placerer parret de tre millioner i aktier eller eller aktiebaserede fonde, vil Skat det første år indkræve 63.600 kroner af gevinsten på 195.000 kroner (under forudsætning af, at parret ikke tjener andre penge på aktier, og at gevinsten realiseres).  

Placerer parret i stedet pengene i obligationer eller andet, der bliver beskattet som kapitalindkomst, vil de 200.000 kr. i renteudgift påvirke gevinsten på 195.000 kr.  

Dette kræver en forklaring: 

Udgifterne til realkreditlånet lander på årsopgørelsen som kapitalindkomst, og selvom det står i en anden rubrik end investeringsafkastet, bliver de to poster nu modregnet i hinanden.  

Realkreditlånet giver et fradrag på 200.000 kroner, og for de første 100.000 kroner har det en fradragsværdi på kommuneskatten (her regner vi med 25%) + en kompensationssats på 8% (altså 33% i alt), svarende til 33.000 kroner. 

De sidste 100.000 kroner har en fradragsværdi svarende til kommuneskatten alene (altså 25%), svarende til 25.000 kroner. Samlet set udløser realkreditudgiften altså en skatterabat på 58.000 kroner. 

Nu kommer investeringsafkastet så ind og skal modregnes i dette fradrag. Den negative kapitalindkomst er nu kun på 5.000 kroner, og skatteværdien af dette er 33%, svarende til 1.650 kroner. 

Så den skattemæssige konsekvens af, at investeringsafkastet kommer som kapitalindkomst er, at værdien af fradraget falder fra 58.000 kroner til 1.650 kroner, svarende til en samlet udgift på 56.350 kroner. 

Med andre ord, er der 7.250 kroner mere tilbage efter skat, fordi økonomien er en helhed – ikke enkelt-elementer. 

I tvivl – tjek årsopgørelsen 

Er du i tvivl om, om du skal investere frie midler i obligationer eller aktier, så tjek årsopgørelsen. Se på din kapitalindkomst – er der et minus i form af nettorenteudgifter, bør du overveje muligheden for at skatteoptimere. 

Skattefordelen gælder kun investeringer med frie midler. Har man ingen gæld eller har udelukkende opsparing i pension eller selskab gælder ovenstående ikke.