Vores investeringskoncept
11. august 2024
Er livrenten en misforstået guldkalv?
af director Helle Kammann
En del er skeptiske, når livrenter som pensionsform kommer på tale. Der hersker en generel opfattelse af, at dør man tidligt, er pengene tabt – og det går ud over arvingerne. Men det er en misforståelse.
I kollektive pensionsordninger (altså den tvungne livrente, man har via sin arbejdsgiver) er pengene ofte ikke sikret – de er så at sige tabt ved død.
Det er derimod ikke tilfældet, når man selv opretter en livrente, og det gælder, uanset om det sker privat eller via arbejdsgiver. Her foregår det typisk sådan, at der laves en depotsikring. Det betyder, at dine arvinger er sikret restbeløbet af opsparingen, når du dør.
Det koster en lille smule på dødsdækning til opsparingen, men det må anses at være småpenge i den sammenhæng. Dør du efter få års udbetaling, får arvingerne restbeløbet til en beskatning på 40% -fuldstændig som det gælder ratepensioner.
Depotsikringen vil ikke dække den livsbetingede del, som er cirka 7% af ordningen og bortfalder cirka efter 88. år. Der skal regnes på det på. Husk, at mange muligheder og vilkår ændres, når du først trykker på udbetalingsknappen. Det gælder for alle dine pensioner, derfor er det altid et godt råd at tale med din rådgiver hos Formuepleje eller din pensionsrådgiver, inden udbetaling begynder.
Jeg hører ofte ratepensioner omtalt som værende langt bedre end livrenter – men faktisk er der ikke den store forskel, udover at man med en ratepension kan begrænse sin udbetalingsperiode til ti år. Mange vælger dog at strække den, så den reelt kommer til at ligne en livrente. Begge ordninger bliver modregnet i pensionstillægget, men der er en begrænsning på indbetalingsstørrelse til ratepensioner, modsat livrenten. Her gælder ikke nogen begrænsning.
Reelt er der frit slag på indbetaling til en livrentepension, så længe det kan indeholdes i lønnen, og man (for sin egen skyld) sørger for først og fremmest at reducere i topskatten.
Man kan også indbetale på en privatordning eller som selvstændig. Her er det dog en god idé at have en rådgiver med på sidelinjen. På en privatordning kan man altid indbetale kr. 58.100 (2024) årligt eller fordele indbetalingen op til opfyldningsfradraget hvert år i ti år. Da de færreste kan se ti år ud i fremtiden, er arbejdsgiverordningen at foretrække. Selvstændige kan årligt indbetale op til 30% af overskuddet.
På et tidspunkt skal man have gang i udbetaling af opsparingen – og det bør undersøges, om man har gamle ordninger, som kan aktiveres. Det kan for eksempel være, at man har adgang til en ordning med 60 års udbetalingsret. Ved en nyoprettet ordning følger den reglerne for pensionsudbetalingsalder, som lyder på folkepensionsalder fratrukket tre år.
Har man overskud på budgettet, er man lønmodtager (også via ens eget selskab), og tjener man over topskattegrænsen, er der stort set ingen argumenter for at springe livrente over.
De færreste har over 12-15 mio. i pensionsordning, hvor man får udbetalt til topskattegrænsen, så her hentes de første 15-20% i sparet skat.
Dernæst er der den løbende beskatning af afkast, der ofte er på 42% privat, mens den kun er 15,3% i en pensionsordning. De fleste større pensionsselskaber tilbyder, at man kan købe sine egne værdipapirer til sit eget depot. Fuldstændig som mange gør på deres ratepensioner i bankerne. Så papirerne kan være de samme, som på øvrige depoter.
Derudover er man kreditorbeskyttet på pensionsmidler, så går alt galt, er der ingen, der kan forlange at få fingrene i pensionerne.
Konklusionen er, at man reelt kan opnå et langt højere afkast efter skat på sin samlede formue ved at invitere livrenten ind som en del af grebene til en god pensionstilværelse.
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte mig eller en af mine kollegaer.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få viden om dine muligheder med Formuepleje
Vores fonde
Vi har fonde til alle risikoprofiler
Personlig rådgivning