Ny investor? Sådan kommer du i gang

Du har en solid økonomisk buffer på kontoen, en opsparing, du ikke skal bruge foreløbig. Måske har du overvejet, om det var en idé at investere pengene – du ved bare ikke, hvordan du kommer i gang.

En undersøgelse af Finans Danmark fra maj 2022 viser, at antallet af danskere, der investerer, i løbet af coronaåret 2020 voksede fra 1.150.000 til knap 1.250.000.

Tilsyneladende har danskerne altså fået interesse for at investere, og mit indtryk er, at flere gerne vil i gang – de ved bare ikke hvordan.

Mange har en forestilling om, at for at investere skal man terpe regnskaber og jagte aktietips, men der findes faktisk en nemmere måde at investere på – nemlig den gode gamle investeringsforening.

Vælg en investeringsforening efter din smag

En investeringsforening er en forening for mennesker, der har sparet penge sammen, og som kan se, at de sammen er langt stærkere end hver for sig. Det kunne fx være en sammenslutning af mennesker, som gerne vil investere i aktier.

Måske har de ikke tiden, interessen – eller måske er opsparingen ikke stor nok, til at det giver mening, at de selv går i gang med at investere pengene.

Der findes investeringsforeninger med særlige investeringsformål – nogen har fx fokus på teknologivirksomheder – andre på selskaber i Indien, og andre igen fokuserer på selskaber, som betaler udbytte – eller noget helt fjerde.

Hvis man ikke ved, hvad der bliver det nye sort på investeringsmarkedet, kan man i stedet vælge at blive en del af en investeringsforening, som investerer i globale aktier – altså aktier fra hele verden.

Og vil man gerne fokusere på de allerstørste virksomheder, kan man se efter ”Globale Large Cap” i Morningstar.

Morningstar er en uafhængig ratingvirksomhed, som sammenligner investeringsforeninger ud fra bl.a. hvor stor risiko, de har investeret med.

Morningstar holder altså øje med, hvor store udsving, der har været på foreningens investeringer. Desuden indgår foreningens omkostninger og investeringsresultater (afkast) i den samlede vurdering af, hvordan den enkelte investeringsforening har klaret sig – sammenholdt med andre inden for samme investeringsområde.

Morningstar gør det på den måde nemt at finde ud af, hvordan de enkelte investeringsforeninger klarer sig.

Én stjerne betyder, at foreningen er blandt de 10% dårligste i sin kategori. Fem stjerner betyder, at den er blandt de 10% bedste. Stjernerne siger altså noget om, hvorvidt foreningen har været god eller mindre god indtil nu. Desværre er det ikke nødvendigvis det samme, som at foreningen også fremover vil være blandt de dårligste eller de bedste. Men stjernesystemet kan være et pejlemærke.

Det praktiske

Udover at have lysten og en opsparing at investere skal du have oprettet et depot. Det kan du gøre i din nuværende bank eller på fx Nordnet eller Saxobank, hvor omkostningerne i forbindelse med at købe eller sælge ofte er lavere.

Selve købet af investeringsbeviser (altså at blive en del af en investeringsforening), sker ved, at du på netbankens menu finder punktet ’investering’. Her kan du søge den investeringsforening frem, som du gerne vil placere dine penge i. Det gør du ved at søge på foreningens fondskode, som også kaldes en ISIN-kode – og som er investeringsforeningens ”cpr-nummer”. Herefter angiver du, hvor mange penge, du gerne vil investere, og slutter af med at bekræfte dit køb med MitID.

Nu er investeringen gennemført.

Efter to ’afviklingsdage’ bliver beløbet hævet på din konto, og investeringsbeviserne kan ses i dit depot. Nu er du officielt investor, og dit navn står i investeringsforeningens ’ejerbog’, hvoraf det fremgår, hvem der er medlem af foreningen.

Hvis de aktier, foreningen har investeret i, stiger i værdi, vil værdien af din investering vokse. Falder de i værdi, vil din opsparing tilsvarende blive mindre. Det gode er, at investeringsforeningen typisk har en større formue, som gør det lettere at sprede sig over mange forskellige selskaber i forskellige brancher og fra forskellige steder i verden. Det er med til at sikre dig imod alt for store udsving på din investering, fordi det sjældent går lige dårligt for alle samtidig.

På den måde har du mindsket din risiko – altså de udsving, du oplever på din investering.

Omkostningerne fremgår på investeringsforeningens hjemmeside, hvor du kan finde et fakta-ark. Her kan du se de vigtigste informationer om, hvad foreningen investerer i – hvordan det er gået med afkast og risiko indtil nu, hvem der træffer investeringsbeslutningerne i foreningen, og hvor længe de har gjort det (er de investeringsansvarlige for nylig blevet skiftet ud, er det ikke sikkert, at resultater, som er skabt indtil nu, vil matche dem, du kan opleve i fremtiden).

Omkostningerne bliver fratrukket løbende, så du får ikke en regning, når året er gået. Til gengæld er du måske heldig at få en regning fra Skat.

Med ”heldig” mener jeg, at skatteregningen betyder, at du har tjent på din investering, og at din opsparing er vokset – derfor skal du betale ekstra i skat. Skatten på afkast ligger mellem 15,3%-42% – så du får heldigvis mest ud af det. Har du investeret 10.000 kr. og er de vokset til 11.000 kr. i årets løb – så betaler du skat af din gevinst – altså de 1.000 kr.

God fornøjelse med din karriere som investor, og husk – selv store formuer har været små engang – og der er næsten ingen nedre grænse for, hvor lille en opsparing der skal til for at komme i gang.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 27. april 2023.