Økonomiske rødstrømpetanker

I disse dage er det to år siden, jeg skiftede civilstatus fra “gift” til “enlig”. Og det på trods af, at min far for mange, mange år siden sagde “I vores familie bliver vi ikke skilt”. Jeg husker ikke anledningen, og nu er den regel så sat ud af kraft. 

Men sølvbryllupsskilsmisser er i vækst, og det er vigtigt at være opmærksom på, når jeg har rådgiverkasketten på. De fleste tror jo – gudskelov – på, at de skal leve sammen, til døden skiller dem ad. Desværre går det i virkelighedens verden ikke altid sådan. 

Da jeg selv stod midt i min egen skilsmisse, var jeg derfor meget glad og taknemmelig for, at jeg havde fået lidt rødstrømperi med mig fra barndommen i 70’erne. Jeg skulle kunne klare mig selv og ikke være afhængig af andre.

Derfor har jeg også i hele mit voksenliv fokuseret på at skabe mig en indtægt, jeg kan leve af; selv spare op til den pensionstilværelse, jeg har lyst til at have; sætte mig ind i, hvordan tingene i mit hjem fungerer; lære mine børn at klare sig selv; ikke sætte mig i større gæld eller forpligtelser end jeg kan klare – også i tilfælde af jobskifte eller midlertidig ledighed. 

Og jeg har ind imellem undret mig over denne tilbagevendende lyst til at bevare min selvstændighed, når nu jeg rent faktisk befandt mig i et ægteskab, som skulle vare helt til slut. 

Da det så viste sig ikke at holde vand, var jeg dybt taknemmelig for gennem livet at have skabt en situation for mig selv, hvor jeg kunne vælge at bevare boligen og vide, at her kan jeg bo altid. At jeg ikke var afhængig af at skulle dele en pension – der jo netop siden lovændringen i 2007 ikke deles pr. automatik – men havde min egen. At jeg ikke skulle kæmpe for hustrubidrag, men kan klare mig selv. 

Sørg for at der er styr på økonomien, for begge

Jeg ville ønske, at det samme gjorde sig gældende for dem, jeg ind imellem møder i mit liv som rådgiver. Både for så vidt angår størrelsen på deres opsparing, men også evnen til at kunne selv. Jeg kommer aldrig til at bakke op om kvinder (eller mænd for den sags skyld), der siger til deres ægtefælle, at de bare kan køre afsted og tage mødet med den økonomiske rådgiver alene. Selvfølgelig skal begge parter med, og selvfølgelig skal den økonomiske rådgiver tale til begge parter – og i et sprog, der passer til begge parter. Ikke indforstået, og ikke kun med fokus på den ægtefælle, som har tjent pengene – men med fokus på begge.

Jeg bliver glad, når jeg hos Danmarks Statistik læser, at danske kvinder er blandt dem, der investerer mest online i EU (Danske kvinder blandt dem der investerer mest online i EU - Danmarks Statistik (dst.dk)). Det går den rigtige vej, men vi er der ikke helt endnu. Hvis du er kvinde, og du læser denne artikel, så brug den næste halve time på at overveje, hvordan din situation ville være, hvis din ægtefælle gik sin vej. Og hvis du ikke er kvinde, er min opfordring sådan set den samme: Hvordan har du tilrettelagt dit liv, og hvordan vil din verden se ud, hvis livet pludselig tager en drejning, du ikke har forudset?

De fleste ting kan aftales i fredstid, så se at komme i gang med at spare op, dygtiggøre dig, tag med til møderne og sæt dig ind i tingene, så valget mellem fast rente og flexlån også er noget, du forholder dig til.

Tro på, at I naturligvis skal følges ad, til livet er slut. Men skulle det vise sig ikke at være tilfældet, så sørg for, at du tager hul på et nyt kapitel i livet med så fast grund under fødderne, som det overhovedet er muligt.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 28. april. 2022.