
Vores investeringskoncept
1. juli 2022
Af communication manager Jens Bomholt
I april i år åbnede muligheden for at blive investor i Formueplejes nyeste ejendomsfond, Ejendomme Select. Fonden er nu fuldtegnet og arbejdet med at sikre investorerne et godt risikojusteret afkast gennem attraktive ejendomsinvesteringer går nu i gang.
Formuepleje Ejendomme Select har samlet set rejst ca. 110 mio. kr. fordelt på knap 60 investorer. Minimumstegningen var på 750.000 kroner, og investorer fordeler sig på flere forskellige indskudsstørrelser fra minimumsbeløbet og opefter.
Nu går arbejdet i gang med at skabe en bred ejendomsportefølje med et stærkt risikojusteret afkast. Fonden vil fokusere på investeringer i bolig- og erhvervsejendomme med fokus på trends som f.eks. mikroboliger og seniorboliger - i nogle af landets største og mest attraktive vækstbyer i forhold til befolknings- og erhvervsmæssig udvikling.
”Det er glædeligt, at vi kan sætte kryds ved endnu en fuldtegnet ejendomsfond, som forventeligt vil give vores investorer et flot afkast og en – særligt i disse tider – fornuftigt risikospredning gennem eksponering mod attraktive ejendomme i nogle af Danmarks stærkeste vækstområder. Det er urolige tider, også på rentemarkederne, og derfor skal der arbejdes ekstra hårdt på at sikre investorerne det afkast, de forventer i de kommende år,” siger Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje.
Investorerne kan ifølge udbudsmaterialet forvente en gennemsnitlig forventet årlig egenkapitalforretning efter skat på 7,18 procent og en intern rente efter skat på 5,85 procent.
Formuepleje har siden 2017 gjort det nemt for kunderne at komme ind på ejendomsmarkedet ved at investere i ejendomsfonde. Og det med stor succes. Sidste år blev de tre første ejendomsfonde solgt fra og det betød et meget højt afkast til investorerne.
Salget af ejendommene i Formuepleje 1 P/S, Formuepleje Ejendomme 2 P/S og Formuepleje Ejendomme 3 A/S gav således fondenes investorer et afkast på henholdsvis 67 %, 79 % og 225 %.
Det er også mange af disse investorer, der igen har valgt at udvise tillid til Formuepleje Ejendomme ved at investere i fondens nye fond Ejendomme Select.
Efter fuldtegningen af Ejendomme Select har Formuepleje pt. ikke åbne ejendomsfonde. Det betyder dog langt fra, at det er slut med ejendomsfonde hos Formuepleje, der tilbyder kunderne solide risikojusterede afkast.
”Formuepleje kommer til at styrke vores fokus på attraktive ejendomsinvesteringer gennem Formuepleje Ejendomme i de kommende år. Der er en stor efterspørgsel blandt vores kunder efter at diversificere deres investeringsporteføljer med ejendomsinvesteringer. Jeg tror godt, jeg kan sige med sikkerhed, at Ejendomme Select, som er vores syvende ejendomsfond, ikke bliver den sidste,” siger Søren Astrup.
Hvis du har lyst til at være blandt de første, der hører nyt om kommende ejendomsinvesteringer i Formuepleje, kan du skrive dig op på denne side: Vil du høre nyt fra Formuepleje Ejendomme? Så står du først i køen til at modtage nyheder, udbuds- og andre investormaterialer, når vi åbner for nye investeringsmuligheder.
Læs mere om Formueplejes ejendomsfonde her: Formuepleje Ejendomme
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Mød en rådgiver og hør, om vores løsninger er noget for dig. Deltag i et af vores mange intromøder, som afholdes over hele landet.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning