Afkast og risiko for Penta

Beskrivelse af Formuepleje Penta

Formuepleje Penta er en kapitalforening, som investerer ca. 20-26% i globale aktier og 70-80% i obligationer. Denne portefølje geares moderat (og højst fire gange) gennem lån optaget af fonden i DKK og EUR. Risikoen i Formuepleje Penta egner sig bedst til investorer med en såkaldt høj risikoprofil. Målt på faktisk tabsrisiko kan Formuepleje Penta sammenlignes med et ugearet højrisikoindeks, der består af 100% aktier. En portefølje sammensat som dette indeks vil være investors ugearede alternativ til Formuepleje Penta, og risikoen for store tab over en treårig horisont er på samme niveau. Risikosammenligningen har været relevant siden 1. april 2009, hvor Penta ændrede risikorammer til de nuværende. For yderligere om fordele og ulemper ved gearing se her: https://formuepleje.dk/videnscenter/risikoegenskaber-ved-gearing/. Det viste Morningstar-indeks er middelafkastet for fonde i kategorien Global Equity Large Cap Blend, der alle består af 100% globale aktier. Formuepleje Penta indgår ikke i kategorien, men baseret på tabsrisiko vurderer vi, at denne kategori er det ugearede alternativ til Formuepleje Penta.

Dette materiale kan ikke stå alene i forbindelse med en vurdering om investor er egnet til at investere i Formuepleje Penta eller andre investeringer i kategorien høj risiko (herunder globale aktier). Denne visning af risiko og afkast må ej heller opfattes som en købsanbefaling af Formuepleje Penta. Før en evt. investering bør investor søge den relevante rådgivning og kende sin risikoprofil.

Læs også Ph.D. og risikoanalytiker Jesper Veng Pedersens analyse af tabsrisikoen i Formuepleje Penta, hvor der redegøres for, hvorfor en investering i Formuepleje Penta kan sammenlignes med en investering i en ugearet aktieportefølje. Se her: https://formuepleje.dk/videnscenter/vi-oeger-afkastpotentialet/investeringsnotat-bagom-formueplejes-investeringskoncept/.