Spring til indhold

3. december 2018

Aktiesparekontoen - det kan du bruge den til

Af Jacob Brejnebøl Knudsen, Pressechef

Folketinget har gjort det lettere at investere i aktier efter vedtagelsen af Aktiesparekontoen. ”Forhåbentlig stimulerer det danskernes lyst til at investere. Det kan give god mening at kigge på mulighederne i Aktiesparekontoen,” mener Helle Snedker, kundedirektør i Formuepleje.

Den nye lovgivning om Aktiesparekontoen er en god nyhed for det investeringslystne Danmark. Det sikrer nye muligheder for, at danskerne kan investere i noterede aktier og aktiebaserede investeringsfonde.

Folketinget har i processen om Aktiesparekontoen skelet til Sverige, hvor den har været en stor succes og har åbnet flere svenskeres øjne for at investere i aktier. Forhåbningen er, at noget lignende sker i Danmark.

Potentialet er i hvert fald enormt, idet danskerne i dag ifølge Finans Danmark har mere end 800 milliarder kroner stående på deres bankkonti til ingen eller meget lav rente.

”Aktiesparekontoen er en døråbner for, at nogle af disse penge i stedet bliver investeret, så der opnås et afkast. Desuden forventes tiltaget at øge investorernes lyst til at stille risikovillig kapital til rådighed for erhvervslivet, hvilket i høj grad også er målet med dette nye tiltag,” siger Helle Snedker, kundedirektør i Formuepleje.

”Derfor giver det god mening, at man kigger på, om Aktiesparekontoen kan være relevant i ens privatøkonomi, selv om der foreløbig kun kan indsættes op til 50.000 kroner. Forhåbentlig bliver det beløb hævet i takt med, at man finder ud af, at det er en god ide,” forklarer Helle Snedker og nævner, at partierne bag Aktiesparekontoen har til hensigt at hæve beløbsgrænsen til 100.000 kroner i 2020, 150.000 kroner i 2021 og 200.000 kroner i 2022.

Hvad er aktiesparekontoen?

Aktiesparekontoen er en mulighed for danskerne for at placere opsparede midler i noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser på kontoen, som der i 2019 kan der indsættes op til 50.000 kroner på. Kontoen er lagerbeskattet og vil med en beskatning på 17 procent have en lavere beskatning af afkastet på indeståender end den gældende aktieindkomstbeskatning.

Vær opmærksom på skatteforholdene

”I takt med at beløbene stiger, stiger Aktiesparekontoens relevans også. Især for nye langsigtede aktieinvestorer vil den være særdeles oplagt,” vurderer Helle Snedker, som dog peger på, at der er nogle ting, man skal være opmærksom på.

”Aktiesparekontoen er lagerbeskattet. Det vil sige, at skatten skal opgøres én gang årligt, og man skal betale 17 procent skat af en eventuel gevinst – også selv om den ikke er realiseret. Tab modregnes i gevinster eller udskydes til modregning i gevinster, der kommer ude i fremtiden,” siger Helle Snedker, der set i helikopterperspektiv mener, at det er på høje tid, at man fra politisk hold gør noget for at åbne danskernes øjne for at få mere ud af deres frie midler.

”Det overordnede formål med den nye lov er at stimulere den danske aktie- og investeringskultur. Der er de 50.000 kroner næppe nok til at revolutionere en afventende kultur, men det er et første skridt på vejen,” siger Helle Snedker, der oplyser, at Aktiesparekontoen skal oprettes i dit pengeinstitut, der også sørger for at indberette tab og gevinster direkte til Skat.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver