Spring til indhold

6. juli 2017

Den optimale aktiestrategi

Af Otto Friedrichsen, Aktiechef, partner

Formuepleje har bevidst valgt en multistrategi i sammensætningen af sin store globale aktieportefølje. Ved at anvende flere strategier, og ikke fokusere smalt på for eksempel Value eller Vækst, har Formuepleje en ambition om på langt sigt fortsat at levere et attraktivt, risikojusteret merafkast.

Ser man nærmere på de mange forskellige danske investeringsforeninger med globale aktier, opdager den årvågne investor, at der er nogle investeringsforeninger, der kalder sig Value, Vækst, Højt Udbytte, Small Cap med mere. Vælger man som investor en af disse porteføljetyper, så betyder det, at man begrænser sit afkast til en bestemt stil.

Formuepleje har valgt en bredere stil og investerer langsigtet med fokus på at skabe merafkast – både når aktiemarkeder går op og ned. Ved at fokusere på udvælgelsen af enkeltselskaber opnås en bred global aktieportefølje med spredning på ikke bare mange selskaber, men også en spredning på mange sektorer, regioner, lande og aktietyper.

Udvælgelse af aktietyper

I det globale aktieindeks, MSCI World All Countries, er der cirka 2.500 selskaber fordelt på 11 sektorer og 55 lande. Formuepleje vælger aktier både inden for dette univers, men også uden for. Fremgangsmåden for aktieudvælgelse er benhårdt fokus på det enkelte selskabs evne til at skabe værdi for aktionærerne i stedet for fokus på udvalgte stilarter.

Formueplejes aktieforvalter, CPH Capital Fondsmæglerselskab A/S, vælger de enkelte selskaber ud fra en række kriterier. Det er for eksempel stærke positive pengestrømme, høj indtjening, lav kapitalbinding, god ledelse med dokumenterede resultater, en aktionærvenlig tilgang til investorerne og en stærk position på deres marked.

Pointen er, at en ensidig eksponering mod enkelte eller begrænsede faktorer som Value, Vækst, Højt Udbytte eller andre giver muligheden for at vinde over markedet og konkurrenterne i korte perioder. Men hvis man som Formuepleje vil levere vedholdende merafkast over lange perioder, er det nødvendigt at sprede sine investeringer ud på forskellige faktorer.

Det fører til en portefølje af cirka 50-80 aktier, der hele tiden overvåges nøje. Der sker løbende udskiftning i takt med, at aktierne indfrier deres afkastpotentiale. Der købes og sælges kun, hvis der er gode investeringsmæssige grunde, idet Formuepleje ikke har indtjening fra transaktioner.

Resultater

Formuepleje udliciterede sin aktieudvælgelse til CPH Capital Fondsmæglerselskab A/S i sommeren 2012. Over de seneste fem år er det akkumulerede merafkast efter alle omkostninger på cirka 1,5 procent, idet Formuepleje LimiTTellus har leveret et afkast på 82,46 procent mod 81 procent for indekset*.

*Formuepleje LimiTTellus indgår som den globale aktieportefølje i alle de store blandede porteføljer, Formuepleje Optimum, Pareto, Safe, Epikur og Penta. Aktiestrategien anvendes også for Formuepleje Globale Aktier. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver