Spring til indhold

Rådgivning

Aktiesparekonto

Ønsker du at optimere din økonomi, og har du frie midler, som du ønsker at investere, så er aktiesparekontoen ideel, uanset om du er en erfaren investor eller kun lige er påbegyndt din investeringsrejse.

Hvad er en aktiesparekonto?

Aktiesparekontoen er en opsparing i et lukket skattemiljø. Det vil sige, at de penge, du investerer, er aflukket fra de omkringliggende finansielle forhold rent skattemæssigt. Med en skattesats på 17 procent er beskatningen af det opnåede afkast her lavere end beskatningen på afkast opnået i et almindeligt depot. Kontoen er derfor en særlig fordelagtig opsparing, der sikrer dig det optimale udbytte af dine investeringer.

Der findes ingen aldersgrænse, og det er derfor muligt for både børn og voksne at investere i aktier i dette fordelagtige skattemiljø. Der kan dog kun oprettes én aktiesparekonto pr. person, og loftet på indskud er pr. 1. januar 2024 135.900 kroner.

Hvorfor skal du have en aktiesparekonto?

Der kan være mange fordele i at oprette en aktiesparekonto, og den primære fordel er naturligvis den lave beskatning på afkast, der aktuelt er 17%. I forhold til de andre skattemiljøer er dette yderst attraktivt, da frie midler ellers beskattes med op til 42 procent.

Den lave afkastbeskatning gør derfor aktiesparekontoen attraktiv for såvel unge som ældre opsparere, og hvis du derfor har en opsparing, som du ikke skal bruge de næste fem år, så kunne aktiesparekontoen være en oplagt mulighed at bringe i spil.

Aktuelt for aktiesparekontoen 2024

Oprindeligt var det fra politisk side planen, at indskudsloftet skulle stige fra 50.000 kroner i debutåret 2019 og så 50.000 kroner om året indtil 200.000 kroner i 2022.

Da aktiesparekontoens loft blev hævet fra 50.000 til 100.000 kroner i juli 2020, blev interessen for kontoen også omgående forøget. Det tyder på, at aktiesparekontoen er noget for både store og små formuer. Forventeligt ville det samme ske, hvis loftet blev hævet som planlagt til først 150.000 kroner og siden 200.000 kroner.

I 2024 er indskudsloftet 135.900 kr. 

Et større indskudsloft vil derfor kunne gøre aktiesparekontoen til en endnu mere etableret del af værktøjskassen for alle med fokus på optimering af privatøkonomien.

Fordele og ulemper ved aktiesparekontoen

Fordele

  • En skattesats på kun 17 procent. Den gunstige skattesats kan gøre en stor forskel for værdien af dine investeringer.
  • Børsnoterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger. Der må på denne konto kun investeres i danske og udenlandske børsnoterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger.
  • Kontoen beskattes efter lagerprincippet. Det vil sige, at der en gang årligt betales skat af afkastet, uanset om gevinsten eller tabet er blevet realiseret. De penge du har stående på kontoen, kan du derfor betragte som dine, da kontoen bliver opgjort en gang årligt.
  • Automatisk skatteafregning. Det er nemt og gratis at oprette en aktiesparekonto, og derudover foregår opgørelsen af afkast og skatteafregning automatisk.
  • Nemt at hæve og indsætte penge. Du kan til enhver tid hæve hele eller dele af det beløb, du har investeret for.

Ulemper

  • Indskudsgrænse på 135.900 kroner (i 2024). Selvom man kunne ønske, at indskudsgrænsen var højere, så kan man bestemt stadig få meget ud af at udnytte kontoens fordele.

Hvordan opretter man en aktiesparekonto?

For at komme i gang skal du kontakte dit pengeinstitut, hvilket i manges tilfælde vil være banken. Din bankrådgiver kan hurtigt hjælpe dig med at sætte kontoen op. I nogle banker er det også muligt selv at oprette kontoen direkte i din netbank.

De gældende regler for aktiesparekontoen er de samme for alle danske banker, så der findes derfor ingen fordel i at oprette den det ene eller andet sted. Derudover kan den også oprettes hos SaxoBank eller Nordnet.

Investér i Formueplejes løsninger

På en aktiesparekonto må der investeres i aktier eller aktiebaserde investeringsforeninger, og flere af Formueplejes fonde lever op til disse betingelser. 

I Formuepleje kan der investeres i følgende fonde for midler på en aktiesparekonto:

Læs mere om vores fonde her

Børn og aktiesparekonto

Hvis dine børn interesserer sig for investering, kan de også få glæde af den lave skattesats på aktiesparekontoen. Alle uanset alder kan nemlig oprette en aktiesparekonto. 

Derudover kan aktiesparekontoen også benyttes som en del af en børneopsparing, hvor bedsteforældre, forældre eller andre gavegivere kan sætte penge ind. Pengene er ved denne opsparingsform ikke bundet, og det er derfor til enhver tid muligt at hæve enten hele eller dele af beløbet.

Læs mere om børneopsparing

Skat af aktiesparekonto

Aktiesparekontoen beskattes efter lagerprincippet. Det vil sige, at dit afkast og tab opgøres en gang om året. Afkast beskattes med 17 procent, mens tab fremføres til næste år. 

Den årlige opgørelse af afkast samt skatteafregning foregår automatisk. Skatten betales via en kontantkonto, der er knyttet til aktiesparekontoen. Børn bliver selvstændigt beskattet, selvom kontoen er oprettet af forældrene. Dermed er der intet at administrere og en del at tjene.

De penge du har stående på din aktiesparekonto, kan du dermed betragte som dine, da du har betalt skat af dem løbende. Det vil også sige, at der ikke skal betales skat, når du ønsker at hæve pengene fra din aktiesparekonto. 

Kunne en aktiesparekonto være noget for dig?

Kunne en aktiesparekonto være noget for dig?

Har du spørgsmål til, hvordan du skal oprette en aktiesparekonto, eller hvordan du kan få din opsparing til at vokse gennem langsigtet investering, vil vi meget gerne hjælpe dig.

Du er altid meget velkommen til at bestille en opringning fra en af vores formuerådgivere til en uforpligtende snak om aktiesparekontoen, dens fordele og hvad vi kan gøre for dig og din økonomi. 

Kontakt en af vores rådgivere
Aktiesparekontoen

Bliv en del af et stærkt investeringsfællesskab

Er du interesseret i at høre mere om, hvad Formuepleje kan gøre for dig? Se vores on demand introvideo og bliv introduceret til Formuepleje allerede nu.

Her har du mulighed for at høre mere om vores investeringskoncept og vores stærke investeringsfællesskab. Du kan samtidig blive klogere på, hvad vi kan gøre for dig og din formue. Det hele foregår online – og du kan se det, lige når det passer dig.

Se vores online intromøde

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op