Vores investeringskoncept
29. oktober 2021
Formuepleje nummer 1 hos Morningstar for niende gang i 2021
Af Formuepleje
Igen i september rangerede Formuepleje højest på Morningstars liste over Danmarks bedste investeringsforeninger. Det er niende gang ud af ni mulige i 2021.
Den månedlige rating af de danske investeringsforeninger fra det uafhængige analysehus Morningstar har gennem hele 2021 været god læsning for Formuepleje, og det er der ikke lavet om på i opgørelsen for september: For niende gang ud af ni mulige rangerer Formuepleje således højest i den månedlige rating, der er et oplagt sammenligningsværktøj, hvis man som langsigtet investor gerne vil have et indtryk af, hvad der er leveret af afkast historisk set.
Formueplejes 12 ratede investeringsløsninger opnåede i september tilsammen 51 stjerner, og det giver et gennemsnit på 4,25 stjerner – eller 0,25 flere end nummer to på listen, der opnår præcis 4,00. Fem stjerner er det maksimale antal en fond kan opnå.
I alt figurerer 21 danske investeringsforeninger på listen, og Formuepleje topper de fleste af de ratings i målingen. Både når det drejer sig om bruttoafkast, nettoafkast, når der er korrigeret for risikofri rente samt den endelige overall-rating ligger Formueplejes således nummer et.
”At vi har toppet listen i samtlige måneder af 2021, vidner om, at vores investeringsløsninger er særdeles konkurrencedygtige. Vores ambition er naturligvis fortsat at ligge med helt i toppen af feltet, når det gælder om at levere det bedst mulige risikojusterede afkast efter alle omkostninger. Det der gør den endelige Morningstar-rating så brugbar, er jo netop, at opgørelsen tager højde for både afkast, risiko og omkostningsniveau,” forklarer Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje.
Environmental Leaders får sine første stjerner
September-ratingen medtager i øvrigt for første gang Formuepleje Better World Environmental Leaders, der efter lanceringen i 2018 nu har tre år på bagen. I første omgang med mere beskedne tre stjerner, men det skyldes, at lanceringen faldt sammen med en hård tid i det globale aktiemarked, som faldt knap 13 procent.
”Better World Environmental Leaders så dagens lys i september 2018, og som nogen måske husker, blev slutningen på 2018 temmelig hård for aktier generelt, og ligeledes for Leaders, som tabte næsten 12 procent de første 3½ måneder af sin levetid. Siden da er fonden dog kommet efter det og har slået verdensaktieindekset i både 2019 og 2020 og indtil videre også i 2021,” oplyser Søren Astrup.
Han fremhæver derudover, at Better World Environmental Leaders er en af 15 danske Artikel 9-fonde, dvs. de mørkegrønne fonde, hvor bæredygtighed udgør selve målsætningen – og på det felt ligger Formuepleje Better World Environmental Leaders samtidig helt i top:
"Det er Danmarks mest bæredygtige investeringsforening forstået på den måde, at det er den mørkegrønne fond, der tættest følger principperne i EU’s nye regler for bæredygtige investeringer. Det kommer af en målrettet tilgang om at vælge bæredygtige investeringer til frem for blot at frasortere ikke-bæredygtige selskaber,” forklarer Søren Astrup.
Ligesom det er første gang, at Better World Environmental Leaders optræder i Morningstar-ratingen, er det derimod sidste gang, at Formuepleje Danske Aktier, der nu er fusioneret ind Formuepleje Globale Aktier, figurerer i opgørelsen.
Formueplejes 51 stjerner i september fordeler sig således:
Fem stjerner:
Optimum, EM Virksomhedsobligationer, PensionPlanner Stabil, PensionPlanner Balance, PensionPlanner Vækst
Fire stjerner:
LimiTTellus, Globale Aktier, Global High Yield, PensionPlanner Moderat, Obligationer
Tre stjerner:
Better World Environmental Leaders, Danske Aktier
Om Morningstar Rating:
- Morningstar Rating sammenligner ensartede fonde på tværs af 15 europæiske lande. Ratingen sker ud fra, hvor godt et risiko- og omkostningsjusteret afkast fondene hver især har opnået gennem de seneste tre, fem og 10 år. Den samlede rating beregnes herefter som et vægtet snit af 3, 5 og 10 års ratingen.
- I alt opdeler Morningstar viften af forskellige fonde i Europa i over 300 kategorier, og på morningstar.dk kan man under fanebladet ”risiko og rating” dykke ned i både den samlede rating og de underliggende ratings for de tre perioder for hver enkelt fond.
- Kriterierne for at være inkluderet i den danske analyse er, at fonden skal være registreret til salg i Danmark hos Finanstilsynet, og at fonde enten er hjemmehørende i Danmark eller børsnoteret på OMX Nasdaq Copenhagen.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få viden om dine muligheder med Formuepleje
Vores fonde
Vi har fonde til alle risikoprofiler
Personlig rådgivning