Ny retning fra centralbankchef - nu skal markedet tænke mere selv

Pressekonferencer, taler, prognoser og signaler om bevægelsen i den fremtidige rentesti fylder i dag meget hos investorerne. Det betyder, at udmeldinger fra centralbankerne nogle gange kan få større betydning end mere grundlæggende forhold som vækst, virksomhedernes indtjening og produktivitet. 
Udviklingen blev i onsdags adresseret af den nytiltrådte amerikanske centralbankchef, Kevin Warsh, da han holdt sit første rentemøde. Han ønsker at ændre kommunikationen fra den amerikanske centralbank rettet mod finansmarkederne.

Forward guidance betyder, at centralbanker fortæller markedet, hvordan de forventer at føre pengepolitik fremover. For eksempel om renterne med stor sandsynlighed skal op eller ned, og i nogle tilfælde også meget specifikt, hvilke forhold der skal være opfyldt for en fremtidig rentebevægelse.

Det blev for alvor brugt efter finanskrisen, hvor renterne allerede var tæt på nul. Dengang kunne centralbankerne f.eks. påvirke økonomien ved at love lave renter i lang tid. Det gjorde det billigere og mere trygt for husholdninger og virksomheder at låne, investere og forbruge. Som kriseværktøj gav det god mening at gøre pengepolitikken kedelig og forudsigelig.

Problemet er, at et midlertidigt kriseværktøj er blevet permanent praksis.

Warsh’ kritik handler om, at centralbankerne i dag forsøger at styre markedets forventninger meget detaljeret. Når det sker, risikerer investorerne at bruge mere tid på at tolke centralbankens næste udmelding end på selv at vurdere, hvordan økonomien faktisk har det. Hvis aktiekurser, obligationsrenter og andre priser i stigende grad styres af forventninger til centralbankerne – og mindre af virksomhedernes og økonomiens reelle udvikling – kan investeringer og opsparinger i sidste ende risikere at blive placeret mindre effektivt.

Samtidig gør den omfattende kommunikation centralbankerne mindre fleksible. Hvis de først har antydet, at renten vil følge en bestemt vej, kan det være svært at ændre kurs uden at skabe uro på markederne eller skade den langsigtede troværdighed. Det så vi i perioden 2022–2024, hvor inflationen blev højere end ventet, og centralbankerne måtte hæve renterne hurtigere end tidligere signaleret. Markederne reagerede kraftigt – ikke kun på renteforhøjelserne, men også på ændringerne i kommunikationen.

Det betyder ikke, at forward guidance altid er en dårlig idé. Klar kommunikation kan mindske usikkerhed og skabe ro – især i krisetider. Men der er forskel på at være åben og datafokuseret og på at forsøge at styre markedet for meget. Kevin Warsh mener, at centralbanker bør forklare, hvilke økonomiske forhold de lægger vægt på, men de bør være varsomme med at give for præcise bud på fremtidige beslutninger. Fremtiden er usikker, og for præcise signaler kan give en falsk følelse af sikkerhed.

Warsh’ alternativ er ikke, at centralbankerne skal tie stille. Pointen er snarere, at de skal kommunikere mere enkelt og mindre detaljeret. De bør fokusere på at forklare, hvordan de vurderer økonomien, frem for at give markedet en detaljeret køreplan for renterne. Hvis centralbankerne lægger mere vægt på data og mindre på faste rentebaner, får både markederne og centralbankerne større frihed til at reagere, når virkeligheden ændrer sig. Det vil også genskabe en sund arbejdsdeling: Centralbanken sætter rammerne, mens markedet selv vurderer priserne.

På sidste uges rentemøde tog Kevin Warsh første skridt til at ændre kommunikationen fra den amerikanske centralbank. Den officielle pressemeddelelse centralbanken blev mere end halveret i længde, og forward guidance blev helt fjernet fra teksten. Også på selve pressemødet gav Warsh meget specifikt udtryk for, at der ikke ville blive givet forward guidance i hans svar på spørgsmål.

I en tid med store forandringer – fra geopolitik og inflation til ny teknologi – er det vigtigere end nogensinde, at markederne sender klare signaler om, hvor kapitalen gør mest gavn. Hvis centralbankerne i for høj grad overtager markedets rolle med at danne forventninger, risikerer vi at svække netop den mekanisme, der skal sikre, at pengene bliver investeret de rigtige steder. Det er dog en balancegang, hvor usikkerhed som følge af for lidt guidance over tid vil forplante sig til markedsudsving og øget volatilitet.