Investorer bør igen holde øje med renten

Hvis man vil forstå en stor del af udviklingen i økonomien og på aktiemarkederne, så skal man forstå renten.

Sådan lyder det fra Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School (CBS) og bestyrelsesmedlem i Formuepleje. Som en af landets førende økonomer er han blandt andet forfatter til bogen ’Rentefald’ – en analyse af renteudviklingen og dens konsekvenser.

“Renten betyder rigtig meget for aktierne, og generelt betyder renten bare meget for hele det økonomiske landskab,” siger Jesper Rangvid.

Renterne påvirker bl.a. prissætningen af aktier, hvad man kan forvente i afkast, og hvor attraktive obligationer er.

Rentefaldets konsekvenser

Når Jesper Rangvid taler om renten, handler det især om den lange risikofrie rente – altså den rente, som kreditværdige stater som Danmark betaler for at låne penge.

Den rente er central, fordi den fungerer som et anker for andre aktiver, herunder aktier: Jo højere den risikofrie rente er, jo mere skal aktier alt andet lige kunne levere for at være attraktive.

For at forstå den nuværende situation for renten, skal vi først forstå årene forinden.

Vi kommer fra en årrække med faldende og inden pandemien rekordlave renter. Den periode har haft vidtrækkende konsekvenser for økonomien. Jesper Rangvid peger i sin bog på særligt fem:

Stigende gæld, højere aktiekurser, højere boligpriser, mere ulighed og større finansiel risikotagning.

Det kan stadig mærkes på aktiemarkederne i dag.

”Rentefaldet har været medvirkende til, at vi i dag betaler en væsentlig højere pris for virksomhedernes indtjening, altså for den underliggende værdi af virksomheder, end vi gjorde i 1980, hvor renten toppede,” siger Jesper Rangvid og tilføjer:

”Når vi kigger fremad, så kommer renten til at have betydning for aktiernes prissætning,” siger Jesper Rangvid.

Den nuværende rentesituation

Man kan “bestemt ikke” kalde den nuværende rente for høj i en historisk kontekst, påpeger han.

Den nuværende rente for 10-årige danske statsobligationer ligger på omkring 3 pct., mens det historiske gennemsnit er omkring 6 pct.

”Vi havde en lang periode inden pandemien med negative renter, og så føles det her jo højt. Men pointen er, at vi ligger altså på halvdelen af det historiske gennemsnit i dag. Så det er en lav rente i dag, selvom den føles højere i forhold til for fem år siden.”

Ifølge Rangvid er det heller ikke det historiske gennemsnit, vi nødvendigvis skal sammenligne os med:

“Jeg tror sådan set på, at vi skal vænne os til en verden, hvor renterne er lavere end det her historiske gennemsnit omkring 6 pct.,” siger han.

Den primære faktor, som kan drive renten op igen, er den store gæld, der er blevet opbygget i mange lande.

”De lavere renter førte til, at vi optog en masse gæld, men der kommer et tidspunkt, hvor der er for meget gæld, og investorerne vil have en risikopræmie for at låne til de megaforgældede stater.”

”Det er den største risiko, der kunne trække renterne op strukturelt,” tilføjer han.

Højere renter kan være på vej

På kortere sigt afhænger renteudviklingen i høj grad af, hvordan den geopolitiske situation udspiller sig.

“Jeg tror, at renten skal op,” lyder den klare vurdering fra Rangvid, som forklarer, at hvis den geopolitiske uro i Iran presser oliepriserne langvarigt op, kan det igen sætte sig som inflation i økonomien.

“De høje oliepriser har selvfølgelig en direkte effekt på benzin- og brændstofpriser, men de har også en effekt på resten af priserne i samfundet. Hvad der sker med olieprisen, er virkelig vigtigt for det rentebillede, vi kommer til at få.

Hvis den høje inflation kommer tilbage, kan centralbankerne være nødsaget til at hæve renterne igen.”

En gentagelse af nulrenten kræver uheldig cocktail

Selv om vi havde en lang periode med lave renter, mener Rangvid ikke, at man skal sætte næsen op efter en ny periode med tilsvarende lave renter.

“Jeg tror, at nulrenten som langsigtet pejlemærke er forbi. Betyder det, at vi aldrig kan komme ned og have nogle år med en nulrente? Nej, det gør det ikke,” siger han.

Det vil kræve en uheldig cocktail for økonomien, hvis nulrenten skal komme tilbage.

For det ville kræve en periode med meget lav inflation og stilstand i økonomien.

”Hvis vi kommer ind i sådan en lang periode, hvor det virkelig går dårligt i verdensøkonomien, og hvor inflationen vil være rigtig, rigtig lav, så kan vi godt komme derned. Men det er ikke det mest sandsynlige.”

I øvrigt er det ikke en situation, man bør ønske sig, selv om endnu en periode med nulrente umiddelbart kunne lyde fristende:

”For så står vi i en virkelig dårlig situation. Ikke bare et enkelt år, men over en lang periode. Det håber vi jo virkelig ikke.”

Hvad betyder det for investorerne?

For investorer er billedet dog ikke nødvendigvis dystert.

Jesper Rangvid, hvis poster også omfatter rollen som formand for Rådet for Afkastforventninger, giver her rådets vurdering af, hvad investorer kan forvente i aktieafkast:

Er man investeret i et bredt globalt aktieindeks over en årrække på 10 år, forventer rådet et årligt afkast på omkring 7,2 pct. – altså væsentligt over det nuværende renteniveau.

Det understreger, at aktier fortsat kan være attraktive, selv i en verden med højere renter.

Renten er derfor ikke noget, man skal frygte – men noget, man skal forstå. For den er et afgørende pejlemærke for, hvad man kan forvente af både aktier, obligationer og den samlede portefølje.

Denne artikel har været bragt i seneste udgave af Magasinet FORMUE. Du kan læse magasinet via linket her.