Spring til indhold

26. januar 2025

Det skal du vide om båndlæggelse af arv

af kundedirektør og partner Helle Snedker

I vores daglige arbejde med rådgivning af kunder rækker vi ofte ud til gode samarbejdspartnere, når vores kunder har behov, der rækker ud over vores egne rådgivningsområder, herunder juridisk rådgivning.

Ofte møder vi kunder, som gentagne gange ønsker testamente eller fremtidsfuldmagt, men når vi ses igen, er der stadig tale og et ønske, men endnu ikke handling. I sådanne tilfælde tilbyder vi at invitere revisorer eller advokater, som vi har screenet og har gode erfaringer med på forhånd. Det er trygt at møde en, som giver en kort, uforpligtende og gratis introduktion og et oplæg med et prisoverslag, man kan tage stilling til, når man føler sig i trygge hænder

En sådan samarbejdspartner er advokat Christian Petri fra Crowe Legal. Derfor rakte jeg ud til Christian, efter en kunde for nylig sendte en idé til vores feedback-postkasse med ønske om en artikel, der kunne forklare mulighederne for båndlæggelse af arv. Den følger her, og vi takker for den gode idé, som helt sikkert kan have flere læseres interesse.

Båndlæggelse af arv – Hvilke regler gælder og hvad er den praktiske betydning heraf

Som overdrager kan du bestemme, at den arv, du efterlader, skal båndlægges for dine arvinger i en kortere eller længere periode. Båndlæggelse af arv kan beskytte arvingens lod mod uhensigtsmæssig anvendelse og sikre, at arvingen først får fri råderet, når du vurderer, at arvingen aldersmæssigt er bedst egnet til at forvalte arven fornuftigt.

Betydning af båndlæggelse

Citatet ”Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns” af Søren Kierkegaard indrammer tydeligt, at livserfaring og alder ofte forbedrer evnen til at træffe beslutninger, mens den yngre generation kan stå overfor større udfordringer. At arve en større formue uden forbehold i en ung alder er derfor ikke altid ideelt. Flere eksempler fra virkeligheden viser, at unge hurtigt kan blive udnyttet af pludseligt venligsindede mennesker, eller selv bruge arven på flygtige materielle glæder i stedet for at forvalte den fornuftigt og bæredygtigt på længere sigt.

En af de vigtigste grunde til at båndlægge arv er at beskytte arvingens interesser. Samtidig beskyttes arvingen mod kreditorer, da de ikke kan få adgang til arven, så længe den er båndlagt.

Hvad kan båndlægges og hvordan?

Som udgangspunkt kan hele din arv båndlægges. Dog kan tvangsarven, som dine arvinger modtager, kun båndlægges indtil de fylder 25 år. Friarven kan derimod båndlægges på ubestemt tid og udgør størstedelen af den arv, du efterlader.

Hvis du i dit testamente bestemmer, at arven skal båndlægges, vil en forvaltningsafdeling, godkendt af justitsministeren, varetage dette. På denne måde sikres det, at midlerne forvaltes professionelt og i overensstemmelse med gældende regler og love.

Skal arvingen dele båndlagte midler ved separation, skilsmisse eller død?

Udover at det anbefales, at du i dit testamente tager stilling til, om arven efter dig skal tilfalde dine arvinger som delingsformue, der deles med ægtefællen, eller som særeje, er det særligt for båndlagte midler, at de udgør kombinationssæreje, så længe arven er båndlagt. Arven skal derfor ikke deles ved separation eller skilsmisse, men vil skulle deles ved død i henhold til arvingens testamente eller arvelovens regler.

Kan den båndlagte arv frigives?

I et testamente kan det bestemmes, at arven skal frigives helt eller delvist. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan frigivelsen skal ske. Frigivelse kan ske ved opnåelse af en bestemt alder, løbende i rater, eller hvis særlige hensyn taler for det, f.eks. til sygdomsbekæmpelse, uddannelse eller køb af bolig.

Derudover kan du i testamentet beslutte, om en eller flere af dine udpegede båndlæggelsesbestyrere skal give tilladelse til frigivelsen, eller om opgaven skal varetages af Familieretshuset.

Afsluttende bemærkninger

Båndlæggelse af arv er en vigtig metode til at beskytte arvingens interesser. Hvis du ønsker at sikre, at din arv bliver forvaltet bedst muligt, og at din arving får størst mulig glæde af den, bør du overveje at bruge båndlæggelse – enten helt eller delvist.

 

Har du et emne, du ønsker at bringe op?

Har du et emne, som kunne være interessant for Formueplejes investorer og nyhedsbrevlæsere? Så er du meget velkommen til at sende os din idé på feedback@formuepleje.dk.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver