Spring til indhold

24. november 2024

Sådan får du mest mulig ud af din formue – nu og i fremtiden

Af senior formuerådgiver Jeanette Hartmann

Uanset formuens størrelse vil de fleste gerne optimere så meget som muligt. For nogen er det vigtigt at have frihed til at vælge, hvordan livet skal leves – nu, og den dag pensionisttilværelsen banker på. Andre har fokus på at sikre næste generation.

Når man taler om formueoptimering, tænker de fleste på investering i værdipapirer baseret på risiko, tidshorisont eller andre aktiver, der øger formuen over tid. Uanset hvordan du vælger at øge din formue, er der altid en vis risiko. Der er dog en måde at øge sin formue på, og endda stort set uden risiko, nemlig ved at overveje, hvilket skattemiljø der passer til dine investeringer og dine ønsker om formueoptimering.

Alt for få overvejer tidligt i livet, hvilke skattemiljøer opsparingen skal ligge i, og hvordan de forskellige skattemiljøer kan optimere formuen både på kort og lang sigt. Overvejelserne kan f.eks. handle om, hvorvidt en virksomhed skal drives personligt eller som et selskab. Virksomhedsskatten og selskabsskatten er den samme, men der er fordele og ulemper ved begge former. Derfor er det en god idé at overveje, hvilken model der passer til virksomhedens aktiver – og til dine drømme og fremtidsplaner. Dette skal ses i sammenhæng med dine øvrige opsparinger, herunder pensionsopsparing og frie midler. Selvom man ikke har taget stilling til disse valg endnu, er det aldrig for sent at overveje og optimere sin formue.

Hvor bør virksomhedens overskud placeres i forhold til dine planer? Ønsker du at geninvestere for at øge væksten i virksomheden, eller vil du hellere optimere din samlede formue gennem en balanceret fordeling mellem løn op til topskat, pensionsindskud og opsparing i virksomheden? Der kan desuden være en gevinst ved at optimere med pensionsindskud, både i indskudsåret og det løbende afkast.

Lønmodtagere bør overveje fordelingen af personlig indkomst og opsparing på pension og i frie midler. Der kan optimeres både i topskatten og ved en lavere skat af afkast i pensionsmiljøet end i frie midler. Indskyder du på pension med fradrag i topskatten og sørger for at få udbetalt pensionsopsparingen i bundskatten, har du optimeret med ca. 14,9 %. Oveni betaler du en lavere skat af afkast på pensionsmidler end på opsparing i frie midler. Kort sagt bør overvejelserne være, hvordan du kan øge opsparingen mest muligt til så lav beskatning som muligt, og ikke mindst hvordan du får skabt størst mulig frihed til at leve det liv, du ønsker.

Tager du stilling i tide og planlægger din optimale formuestruktur, vil der være en væsentlig optimeringsmulighed, som vil give en stor frihed den dag, du skal til at overveje din nedsparingsplan.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver