Vores investeringskoncept
1. december 2024
Husk at udnytte aktietab – danskerne går glip af milliarder
Af senior formuerådgiver Helle Kammann
Mange danskere går glip af store økonomiske fordele, fordi de ikke udnytter de skattemæssige muligheder, der ligger i deres investeringer.
Ifølge Skattestyrelsen har danskerne samlet over 10 milliarder kroner i uudnyttede aktietab for privatpersoner. Ofte skyldes det manglende opmærksomhed og viden om, hvordan tidligere års aktietab kan bruges strategisk til at reducere skatten på fremtidige gevinster.
Aktietab kan være en værdifuld ressource
Når man investerer, er det vigtigt at forstå, at både gevinster og tab skal ses i lyset af skattemæssige konsekvenser. Et aktietab er derfor ikke kun et nederlag. Faktisk kan tabet være et aktiv, hvis det anvendes korrekt. Tab kan trækkes fra på fremtidige gevinster, dermed mindskes skatten, og det samlede afkast efter skat forbedres.
Aktiemarkedets op- og nedture
De seneste års markedsudvikling illustrerer problematikken. 2020 og 2022 var præget af store aktiefald, som fik mange investorer til at trække sig tilbage fra aktiemarkedet – for nogles vedkommende permanent. Situationen har efterladt nogle med uudnyttede tab, som kunne have været brugt til at skabe økonomiske fordele i de efterfølgende år, hvor markederne har givet høje afkast, som i 2023 og 2024.
At forlade aktiemarkedet helt kan være en overreaktion. Selv en lille aktieeksponering i porteføljen kan være en lavrisiko-strategi og ofte give et højere efter skat-afkast end andre investeringstyper. Især hvis man har uudnyttede aktietab, som kan reducere beskatningen af fremtidige gevinster.
Hvordan kommer du videre?
Det første skridt er at undersøge, om du har et uudnyttet aktietab. Det fremgår af din årsopgørelse under punktet ”Specifikation af aktier”. Hvis du har et tab, bør du overveje at genbesøge din investeringsstrategi. Det betyder naturligvis ikke, at du skal basere din strategi på aktie-tabene, men det er vigtigt at tage dem med i betragtning som en del af dine samlede formueforhold.
Et godt råd er at søge professionel rådgivning, så du får optimeret din investeringsplan og får mest muligt ud af både dine aktiver og eventuelle uudnyttede tab. For eksempel kan det i mange tilfælde være uhensigtsmæssigt at sætte penge ind på en aktiesparekonto eller aldersopsparing, hvis man har uudnyttede aktietab.
En god investeringsstrategi handler om at maksimere afkastet efter skat. Uudnyttede aktietab er en del af den ligning og kan være med til at optimere din samlede økonomi. Derfor er det en god idé at gennemgå dine investeringer og tage stilling til, hvordan du bedst kan udnytte de skattemæssige muligheder. Tag et kig på din årsopgørelse fra 2023, og tag en snak med din rådgiver – det kan vise sig at være en værdifuld investering i din fremtid.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få viden om dine muligheder med Formuepleje
Vores fonde
Vi har fonde til alle risikoprofiler
Personlig rådgivning