Spring til indhold

1. juni 2024

Vælg den rigtige risikoprofil – investér efter din alder

Af Formuepleje

Risikotolerance og investeringshorisont hænger sammen, derfor vil langt de fleste sænke risikoen i deres investeringer i takt med, at alderen skrider frem. Men, som altid gælder det – der er ingen regler uden undtagelser.

At vælge den rigtige risiko er en af de vigtigste beslutninger, når man skal investere sine penge, og det kræver grundige overvejelser at finde frem til sin risikoprofil.

En af overvejelserne, som bør indgå, handler om noget så konkret som alder og investeringshorisont.

Som tommelfingerregel gælder, at jo flere år man har til at investere, jo højere risiko kan man tillade sig. Over tid vil den højere risiko ofte resultere i større udsving i formuen på kort sigt – til gengæld vil man typisk få et bedre investeringsresultat til slut.

Det forholder sig imidlertid anderledes, hvis der er kortere tid til, at man skal bruge pengene – også selv om man ikke er så gammel.

Er man et ungt par i 25-30 års-alderen og har en opsparing på 100.000 kroner, som er øremærket til drømmebrylluppet om to-tre år, er en højrisikoinvestering formentlig en dårlig idé. Investeringshorisonten er simpelthen for kort til, at pengene overhovedet bør investeres. I dét tilfælde kan det være, at det er bedre at lade pengene stå på en bankkonto – selv til en lavere rente.

Andre overvejelser om risiko

Alderen er en målestok for, hvilken risiko man i udgangspunktet bør vælge, men den giver ikke et totalbillede og leverer ikke i sig selv nogen konklusion.

For eksempel kan man i udgangspunktet godt vælge høj risiko, når man investerer sine pensionsmidler, uanset om man er 30, 40 eller 50 år. Pengene skal først bruges om mange år.

Når der går flere årtier, før man skal bruge pengene, vil de fleste økonomiske rådgivere være enige om, at man bør vælge høj risiko, fordi man over tid sagtens vil kunne overvinde de negative udsving, der kommer fra tid til anden.

Kan man investere med høj risiko som 80-årig?

Som 80-årig bør man i udgangspunktet have skruet temmelig meget ned for investeringsrisikoen, når det gælder de penge, man selv skal nå at bruge, mens man er i live.

Har man så mange midler, at man allerede ved, at nogle af dem skal gå videre til de næste generationer, når man ikke er her længere, kan man med fordel skrue op for risikoen for den del af investeringerne – også selv om man er 80 år. Hvilken risikoprofil, som er den rette, hviler altså på en konkret vurdering hver gang, der skal investeres.

Derfor: Få lagt en god og realistisk investeringsplan. Det er vigtigt, at overveje grundigt, hvor store udsving, man kan holde til, når markederne falder. Jo grundigere overvejelser, man gør sig, inden man investerer, jo større er sandsynligheden for, at man er i stand til at overholde planen og ikke sadle om i utide, før man får gavn af sin investering.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver