Derfor skal vi have en mere overskuelig beskatning af afkast

På det seneste er jeg stødt på nogle gode eksempler på, hvordan nye skattemæssige initiativer giver mening og er til alles fælles bedste.  

Et helt lavpraktisk eksempel er ”Aftale mellem regeringen og Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om Reform af personskat (14. december 2023)”.  

I aftalen finder man en række initiativer, som grundlæggende understøtter alle dem, som gerne vil tage et ekstra nap, hvilket vi har brug for i Danmark. Langt de fleste, der kan arbejde, er i arbejde, og hvis vi ikke kan finde flere hænder til at udføre opgaverne, kan det bremse landets vækst.  

Det betyder, at der kommer mindre i fælleskassen, så vi får færre penge at drive sundhed, uddannelse og velfærd for. Men ved at give både unge, ældre og enlige et større incitament til at arbejde bliver vi alle sammen rigere. Det er positivt. 

Er vi så i mål? – selvfølgelig ikke. Optimisten i mig tror fortsat på, at der naturligvis ikke skal betales ekstra meget i skat, når de særligt dygtige, flittige og dem, der tager et ekstra ansvar – gør sig fortjent til en højere løn.  

Derfor er jeg overbevist om, at vi inden længe ikke mere taler om at nedsætte topskatten, men simpelthen siger farvel til den. Alt andet giver ingen mening. 

Jeg er også overbevist om, at den dag kommer, hvor det at arve værdier ikke længere udløser en ekstra afgift for den, der modtager arven. Der er allerede én gang betalt skat af de penge, så det giver ingen mening, at mine børn skal aflevere en del af værdierne, jeg efterlader dem, til fælleskassen.  

Et lille skridt i den rigtige retning er, at søskende fra og med 2027 ikke skal betale ekstra arveafgift, men lander på samme takst (15%) fremfor nuværende 36,25%. Jeg ser det som et skridt på vejen imod afskaffelse af arveafgiften. Den eneste rigtige – og fair – løsning! 

Et af de områder, hvor det går for langsomt med forbedringerne, er på beskatning af afkast. Jeg har ikke tal på alle de henvendelser, som jeg og mine rådgiverkolleger i den finansielle sektor får – fra mennesker, som har brug for hjælp og vejledning til at finde frem til, hvad der er optimalt.  

Reglerne for beskatning af afkast i forskellige skattemiljøer og samspillet herimellem er grænsende til håbløst. Jeg håber og tror derfor på, at afkastbeskatning er det næste, landets lovgivere tager fat på i 2024.  

Øverst på min ønskeseddel står symmetri i beskatning af kapitalindkomst, og hvis man må være ekstra krævende, kunne man ønske sig den samme beskatning af alle typer investeringer, så vi slipper for bøvlet med at finde ud af, hvad der er hvad.  

Den enkle vej ville være at løfte loftet på ”Aktiesparekontoen”. Det kunne passende være til 100.000 EUR svarende til 750.000 kr. Og så kunne den udvides fra at være en ”Aktiesparekonto” til at være en ”Investorsparekonto”. Det er diskriminerende, at man kan investere i aktier til en beskatning på 17%, men at taksten for beskatning af kapitalindkomst begynder ved 37%.  

Glad optimist som jeg er, tror jeg på, at i det mindste nogle af forslagene bliver til virkelighed – gerne snart, allerhelst i morgen – og indtil det sker, venter jeg med optimistens tålmodighed. 

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 1. februar 2024.