Spring til indhold

29. december 2023

Tak til dem der tager tjansen hen over "mellemdagene"

Af Helle Snedker

På den sidste dag inden juleaftensweekenden indløb en mail til alle ansatte i Formuepleje med ønske om en rigtig god jul. Den kom fra vores administrerende direktør Peter Kjærgaard, som vi nu har kendt i et år. Og mailen sluttede med en tak til os, der har valgt at arbejde mellem jul og nytår.

Arbejdet mellem jul og nytår så jeg som en ualmindeligt god mulighed for at rydde op og gøre klar. For i hverdagen er der sjældent et ledigt øjeblik, når man både har direkte kundekontakt og samtidigt er leder for en gruppe mennesker, som fortjener at blive hørt, set og hjulpet – så de kan være den bedste udgave af sig selv i deres rolle – nemlig som rådgivere for vores kunder.

Men her på falderebet til nytårs-weekenden, må jeg konstatere, at det gik anderledes end forventet. Og det er der en god grund til.

Vi har ligget undervægtet i aktier siden midten af 2022. Aktiemotoren i de af vores fonde, som investerer i en lavrisikoportefølje og som geares 1 – 4 gange, har været skruet ned. Vi kan i princippet arbejde indenfor det spænd, der hedder 70-130% i aktier, men har i perioden siden midten af 2022 ind i mellem ligget helt nede på 80%. Valget er truffet, fordi vi forventede, at stigende renter ville udfordre aktieafkastet. Set i bakspejlet har der været perioder, hvor vi ville have haft glæde af, at aktieandelen var højere.

Nu er vi på 100%. Og det kan mærkes. På den positive måde vel at mærke. Så for mit eget vedkommende har jeg sendt penge til Skat for at undgå renter på restskat frem til tidspunktet, hvor jeg modtager min årsopgørelse og kender mit nøjagtige skattebeløb for 2023.

En af mine kollegaer beskriver livet som investor med, at der er år, hvor vi drikker gravøl og år, hvor vi drikker champagne. 2022 blev et gravølsår fordi både aktier og obligationer faldt, hvilket meget sjældent sker, og fordi dette gjorde særdeles ondt på Formueplejes rentemotor. 2023 bliver mere et champagne-år, end det så ud til undervejs – bl.a. takket være en øget aktieeksponering i de balancerede fonde og en velfungerende rentemotor.

Et kig frem mod 2024

Når vi kigger fremad, så forventes renten at falde i 2024, og derved ser det igen rigtigt godt ud for rentemotoren og obligatonsinvestorerne. Og dette er årsagen til, at ”mellemdagene” mellem jul og nytår ikke blev så stille og oprydningsagtige som antaget. For telefonen har ringet rigtigt meget, og da jeg har givet de fleste rådgivere fri, har jeg selv haft fornøjelsen af alle de, der gerne vil investere. Både tidligere kunder, som måske gik ud i 2022 da det så værst ud, og nye kunder, som kan se, at der er noget interessant på menukortet hos Formuepleje, som de ikke finder andre steder. Bevæggrundene er mange. Jeg har sågar haft en potentiel ny kunde igennem som også pointerede, at en kapitalforvalter, hvor Jesper Rangvid er bestyrelsesmedlem, er lige noget for ham!

På årets sidste arbejdsdag kan jeg gøre en stille status over året, der gik – og det gør jeg med en god mavefornemmelse. Som I der har kendt os gennem mange år (jeg har selv kendt Formuepleje siden 1. maj 2007), så ved I, at der er sket mange forandringer i de seneste to år. Personligt må jeg sige, at det hele ser ud til at lande rigtig godt. Og vi stopper ikke her, for der er hele tiden nye tiltag på programmet, som skal gøre det endnu mere gunstigt at være kunde i Formuepleje. Det glæder jeg mig til at være en del af. Og skulle I have lyst til at høre mere om året, der gik og forventningerne til året, der kommer, så skynd jer at melde jer til Kvartalsorientering, som finder sted den 4. og 5. januar – i henholdsvis Aarhus, Hellerup og i det virtuelle møderum som webinar den 4. januar kl. 19.30.

Og husk at tøjle investorpsykologien. For indenfor disciplinen behavioral finance findes en lang række udfordringer, som kan fjerne vores fokus fra det, der er vigtigt. Jeg har fx investeret nogle af mine penge i min pension til en højere kurs end den, der er gældende i dag. Betyder det, at det vil være en dårlig ide at investere i dag? På ingen måde. Det afgørende i dag er, at udsigterne fra nu af og frem er gode. Dette kaldes et ”psykologisk anker” og kan i dén grad drille, når man som mangeårig investor skal vurdere, om en given investeringsmulighed er god eller dårlig på et givent tidspunkt.

Tilbage er kun at ønske jer alle et rigtigt godt nytår og takke for samarbejde og gode dialoger i året der gik. Jeg tror, jeg melder mig som ”mellemdagsvagt” igen i 2024, for det er sjovt at slutte året af med kunder, som har lidt bedre tid end i hverdagene – til at få kigget porteføljer igennem og træffe beslutninger om investering, skat og optimering i årets sidste dage.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver