Rente op, rente ned – rente i min lejlighed

I forbindelse med pandemiens udbrud i 2020 brød der også et stormvejr løs i dansk realkredit. Renten på både flexlån og fastforrentede lån steg, og kurserne på de bagvedliggende obligationer faldt.

Det fik mig og en hel del andre til at skifte fastforrentede lån ud med flexlån, så vi fik en mindre restgæld at betale tilbage. Til gengæld fik vi løbende rentetilpasning på vores lån.

Forleden fik jeg så det årlige brev om, at nu er det tid for rentetilpasning – og sjovt nok begyndte der at tikke henvendelser ind på telefon, sms, mail og i Messenger – fra kunder, venner og bekendte, som gerne lige vil have en snak om, hvad der nu er smartest at gøre.

Og hvad er så egentligt smart at gøre i den nuværende rente-situation?

Hvad er den ’rigtige beslutning’, som alle kan læne sig op ad, når de skal tage stilling til, hvad der skal ske med lån i deres bolig? Svaret er som altid: ”Det kommer an på…” 

Lidt historie: Jeg har samlet set barberet godt 22% af min gæld ved at konvertere mit lån ad flere omgange. Det er vel at mærke siden jeg overtog lejligheden den 1. december 2019. Det er vel ikke så ringe endda. Det ville have taget en hel del mere tid at spare tilsvarende penge sammen og afdrage på min gæld.

Jeg tænker, at det beviser, at det ikke blot er en god ide at optimere sin privatøkonomi ved at spare op og investere fornuftigt, men at det i høj grad også giver mening at arbejde med sin ”passiv-side”. Altså også være opmærksom på at få omlagt lån og reducere restgæld eller få lavere rente på lånet. 

Desværre kan jeg forstå, at der er mange, som ikke rigtigt kan finde ud af, hvornår konvertering er en god ide.

Hvornår kan det svare sig at konvertere, og hvornår bør man afholde sig fra at gøre det – og hvilke konsekvenser kan det have? 

Personligt fortsætter jeg med mit flexlån F1 en periode endnu. Jeg lever med de udsving, der kommer, og jeg vil ikke forlænge til et lån med længere tid mellem rentetilpasningerne, for jeg håber og tror, at den korte rente snart topper/er toppet, og derefter vil begynde at falde igen.

Jeg kan helt sikkert tage fejl, og derfor kan jeg ikke med sikkerhed i stemmen sige til alle, der spørger om råd, at det er, hvad der kommer til at ske. Jeg kan kun sige, at det er, hvad jeg gør.  

Hvad bygger jeg min personlige beslutning på?

Jeg kan se, at både den amerikanske og europæiske centralbank bliver ved at hæve renten i bestræbelsen på at få bekæmpet inflation (at priserne bliver ved med at stige).

Når centralbankernes greb for alvor begynder at hjælpe, og prisstigninger på mad, energi og alt det andet, vi bruger penge på i vores husholdning, aftager, så vil rentestigninger forventeligt blive afløst af rentefald ­– og det vil jeg gerne have del i.

Derfor rentetilpasser jeg endnu engang for et år – og så håber jeg, at min husleje falder ved næste rentetilpasning. Det gør jeg, velvidende at prisen på et fastforrentet lån med fast rente i 30 år og et flexlån med ny rentetilpasning hvert år i øjeblikket er tæt på hinanden.

Jeg satser og håber at komme ned i husleje. Men jeg gør det kun, fordi jeg har plads i min økonomi til at tage yderligere rentestigninger, hvis det skulle gå en anden vej, end jeg forudsiger. Det er en meget vigtig ting at bemærke – også hvis du går og overvejer det samme.  

Hvor ville livet som rådgiver være dejligt enkelt, hvis der var ét råd, der passede til alle. Der er der desværre ikke. I stedet er det vigtigt at indsamle information og så gøre sig sine egne overvejelser om, hvad der forventes at ske – og sidst men ikke mindst – at træffe en beslutning og agere efter den.  

Nu har jeg forklaret, hvad jeg svarer mit realkreditinstitut. At vi kører videre med samme plan som hidtil.

Hvad med dig – Har du det rigtige lån i din ejendom? 

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag d. 7. september