Vores investeringskoncept
19. oktober 2023
Foretrækker du specialbutikken eller supermarkedet?
Af Helle Snedker
Mange oplever at blive spændt ben for, når der opstår interesse for enkeltdelene i økonomien. Men det bør ikke afholde os fra at gå efter det bedste tilbud og den bedste løsning.
Realkreditlån, forsikringer, pensionsopsparinger – som bankkunde kan man få det meste ét sted. Det er nemt og praktisk, og man får som regel et godt tilbud, når man samler sine forretninger.
Sådan har det været, siden en lovændring trådte i kraft i 1990’erne. Dengang skrev jeg og et par medstuderende på HA Jur.-studiet i øvrigt semesterprojekt om emnet. ”Brancheglidning i den finansielle sektor” lød overskriften. Siden har bankerne udviklet sig til finansielle supermarkeder.
Virkeligheden som bankkunde i dag er følgende: Er man et ungt par, måske i gang med at stifte familie, er det nemt og bekvemt at handle i det finansielle supermarked, for eksempel når man skal købe sin første bolig.
I banken får man både realkredit, bankfinansiering, forsikringspakke, budget med opsparings- og investeringsrådgivning og alt det andet, man har brug for. Man behøver endda kun at tale med én person, rådgiveren fikser det hele.
Det siger sig selv, at den samme person ikke kan være ekspert i alle discipliner – men det er det unge par helt okay med på et tidspunkt i livet, hvor hus, job og baby kræver al energi.
Interesse for enkeltdelene i økonomien
Årene går. Børnene bliver store. Banklånet er ude af verden. Opsparingen vokser.
I stedet for at handle sine dagligvarer i supermarkedet begynder man at lægge vejen forbi ostehandleren, som har verdens bedste ost, og nu man er i gang, slår man et smut forbi vinhandleren efter et par af de ekstra gode flasker.
Omtrent på det samme tidspunkt i livet begynder flere også at interessere sig for enkeltdelene i deres økonomi. Køber rådgivning, som relaterer sig til realkreditbelåningen. Tester prisen på forsikringsdækninger hos forskellige selskaber.
Måske splitter man sin opsparing, så en del af pengene bliver i banken, en anden del passer man selv. Eller man vælger en rådgiver, en ekspert, som har formueforvaltning som sit særlige område.
Nu er det, man risikerer at få en kold skulder fra sin bank. Nogle kunder oplever, at banken pludselig hæver prisen på kassekreditten i den ellers veldrevne virksomhed, eller at bidragssatsen stiger på det lån, man har i sin erhvervsejendom.
Jeg oplever det jævnligt og bliver lige overrasket hver gang. Vi bor i et velreguleret land. Forbrugerbeskyttelse og retten til selv at vælge er helt grundlæggende for os.
Heldigvis tror jeg, problemet løser sig selv. Verden bliver mere transparent. Vi deler gode og dårlige købsoplevelser med hinanden.
Ingen voksne mennesker finder sig i at blive spændt ben for eller presset til at blive, og en forretning, som forsøger at ”afrette” sine kunder for at holde på dem, vil i det lange løb skulle justere sin forretningsmodel for at klare sig i konkurrencen.
Min pointe er: Køb ind, hvor du vil. Se dig om efter det bedste tilbud. Gå efter den bedste løsning. Hvilken der passer til dig, ved du bedst selv. Det skal ingen andre bestemme for dig.
Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 19. oktober 2023.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få viden om dine muligheder med Formuepleje
Vores fonde
Vi har fonde til alle risikoprofiler
Personlig rådgivning