Stor uro på de finansielle markeder

Det er svært at pege præcist på store enkeltbegivenheder, der har givet anledning til de store markedsbevægelser gennem ugen. Vi går rigtig nok gennem turbulente tider. For eksempel fortsætter krigen i Ukraine med uformindsket styrke, og en opblussen af corona i Kina resulterer i store nedlukninger og fornyet pres på de globale forsyningskæder. Men, det er ”gamle nyheder”, der ikke i sig selv bør kunne rykke de finansielle markeder så voldsomt som i den forgange uge.

Det var også en begivenhedsrig uge i den globale økonomi. Den amerikanske centralbank, Fed, satte sin pengepolitiske rente op med 50 basispunkter for at modvirke det voksende inflationære pres. Der kom også indikatorer på, at Kina måske er på vej i recession, og ECB’s taleskrivere har været flittige.

Selvom ECB skærpede sin retorik i forhold til fremtidige rentestigninger, så indeholdt talerne også budskaber, hvis formål er at berolige markederne. Her tænkes på udmeldinger om pengepolitiske instrumenter, der ville kunne tage hånd om eventuelle udfordringer for Sydeuropa med at kunne håndtere renteforhøjelser.

Vi kan dog pege på to mindre begivenheder, der alligevel kan have skubbet til markederne. For det første strammede Fed godt nok renterne, men det inflationære pres er stadig stort. Derfor skal der forventeligt strammes en del mere, men næppe mere end det, som allerede er inddiskonteret i den amerikanske rentekurve. Det kan have fået de finansielle markeder til at så tvivl, om Fed kan bringe inflationen ned uden at skubbe amerikansk økonomi i recession. For det andet: En affødt konsekvens af stramninger er, at realrenten i USA nu er positiv. Det er umiddelbart dårligt nyt for aktiemarkederne, men realrenterne er (endnu ikke) på et niveau, som bør kunne udfordre prisfastsættelsen af aktier, som p.t. ligger nogenlunde på det historiske gennemsnit.

I Formuepleje vurderer vi, at det langsigtede afkastpotentiale i vores balancerede løsninger er det højeste i årevis, men den kommende periode kommer, som vi også tidligere har tilkendegivet, til at byde på betydeligt større volatilitet på de finansielle markeder. Rentemarkedet indpriser allerede i dag betydelige pengepolitiske stramninger i både USA og Europa, og med udsigt til aftagende økonomisk vækst og faldende inflation er der en reel risiko for, at renteforventningerne er løbet foran de økonomiske realiteter. Som konsekvens heraf har vi i løbet af de seneste dage forøget rentevarigheden i vores obligationsporteføljer til ca. 2,5 år (på ugearet basis).