Vores investeringskoncept
7. juli 2022
Lad ikke markedsuroen slå dig ud som investor – det bliver godt igen
Af Helle Snedker
Selvom negative renter – både i banken og på realkreditlånet – snart er historie, og selvom vi har fået vores frihed tilbage og igen kan bruge penge på fly, festivaler og familiefester er det ikke ensbetydende med, at optimering af din økonomi er blevet mindre relevant. Tværtimod.
Nye tal fra VP Securities, der holder styr på alle handler med børsnoterede værdipapirer, viser, at omsætningen med aktier blandt danske privatinvestorer er faldet til godt 9 mia. kr. i de første fem måneder af2022. Det lyder jo af meget. Men det skal ses i lyset af, at tallet for samme periode sidste år var næsten 73mia. kr. Med andre ord: Et fald i aktiehandlen på 87%. Et helt vildt udsving.
En vigtig tilføjelse til det samlede billeder er dog, at antallet af danskere med værdipapirer faktisk ligger en smule højere end sidste år. 1,66 mio. mod 1,62 mio. på samme tidspunkt sidste år.
Men der er ingen tvivl om, at årets markante markedsuro overordnet set har betydet, at lysten til at handle er faldet drastisk. Dem der har købt ind, har tilsyneladende ikke forladt markedet. De har bare ikke lyst til at købe mere.
Ingen ved, hvad der venter
Kaster man et hurtigt blik på de globale aktieindeks, viser tallene, at en investering i det store, brede S&P 500-indeks, som indeholder 500 store, amerikanske børsnoterede aktieselskaber har leveret et afkast på 15,4 % om året det seneste årti. Kigger man snævert på det danske C25-indeks er afkastet 14,9 % i samme periode.
Ingen investor kan forvente at opnå dette afkast, for det tager ikke højde for, at der vil være omkostninger forbundet med køb og salg af værdipapirer, men det er en fin pejling af, hvad der kommer ud af at investere – og vel at mærke forblive investeret. Og husk som altid: Der ingen garanti for, at den historiske udvikling vil være gældende for de 10 år, vi har foran os.
Gætterierne på, hvad vi har i vente, stikker i alle retninger. Men dem med negative forventninger til fremtiden har en tendens til at vinde spalteplads, og dermed kan man som almindelig dødelig ofte få det indtryk af, at det bedste, vi kan gøre lige nu, er at sælge alt, gå kontant, låse os inde og smide nøglen væk. Og det er i øvrigt også det mest trygge, og det der er lettest at beslutte, for det føles rart. Så har vi gjort noget – handlet på den frygt, der kunne være for at tabe yderligere. Men det er oftest uklogt. Hvis man lukker øjnene et stykke tid, så opdager man ikke i tide, når markederne går den rigtige vej igen. For det kommer de til.
Og det duer bare ikke at have opsparingen – eller formuen, hvis man har sådan en – stående i kontanter. Det er sjældent en god ide. Og disse tider og i de kommende år er det en særligt dårlig ide. Hvis inflationsforventningerne holder stik, ser vi ind i en fremtid, hvor priserne stiger mere år for år, end de har gjort i de forgangne 10 år. Og har du lagt dine penge under hovedpuden, så bliver du stille og roligt fattigere og fattigere for hvert år, der går.
Så selvom det kræver, at du kommer over i den del af hjernen, hvor det koster flere kalorier at arbejde sig frem til et resultat, så er du nødt til at gøre det. Eller til at få nogen til at hjælpe dig med at gøre det. For det vil gøre rigtigt godt for din opsparing fremadrettet. Aktie- og obligationsmarkedet er et fuldstændig fantastisk sted at få opsparingen til at vokse. Hvis man er tålmodig, rolig – og får noget hjælp, hvis man ikke selv lige er helt så stærk på investeringsverdenen.
Det behøver faktisk ikke være ret besværligt.
Kom i gang med at investere
Hvis din lyst til at købe aktier er faldet drastisk efter verden er genåbnet og renterne igen har udsigt til at blive positive, så vælg den lette løsning. Forbliv investeret, men sørg for at andre træffer beslutningerne for dig. Køb en investeringsforening og sørg for at blive lidt længere i markedet. Der er stor sandsynlighed for, at det bliver godt. Om foreningen skal være aktivt eller passivt forvaltet, skal du gøre op med dig selv.
Personligt hælder jeg mest til aktiv forvaltning. Jeg sætter pris på, at kompetente og kloge eksperter kigger på selskabet, før mine sparepenge bliver placeret i det. Både for at sikre, at der er en vis sandsynlighed for at selskabet tjener penge – også fremover. Men også fordi den aktive kapitalforvalter ofte udøver aktivt ejerskab og påvirker den måde, selskabet drives på –i forhold til såvel klima, miljø, medarbejdere og omverden. Grundlæggende er passivt forvaltede fonde administreret af computere. Jeg kan bedre lide rigtige mennesker.
Det værste, man kan gøre, er ikke at tage stilling til sine penge. Derfor er mit råd så simpelt, som det lyder: Er du investeret, så bliv ved med at være det. Og er du ikke, så kom i gang. I dag er altid et godt tidspunkt, hvis man har lagt den rette strategi og har tålmodigheden på sin side.
Artiklen blev også bragt i Erhverv+ torsdag den 7. juli 2022
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få viden om dine muligheder med Formuepleje
Vores fonde
Vi har fonde til alle risikoprofiler
Personlig rådgivning