Jeg stemmer for enkle og forståelige skatter

Om man er rød, blå, grøn eller gul – ja, uanset hvad, synes jeg, at der er et emne, der bør forene os alle, og som vi alle burde afkræve svar på fra politikere i vores valgkredse:

Hvad skal der ske med vores komplet uforståelige, kringlede og overkomplicerede skattesystem?

Særligt for investorer og folk, der sparer op på den ene eller anden måde, er skattereglerne unødigt bøvlede. Efter min mening er der ikke tvivl om, at vores komplicerede skattesystem er en medvirkende årsag til, at den danske investeringskultur har mere trange kår, end hvad gavnligt er.

Jeg er helt med på, at der er mange andre ting, der står øverst på lystavlen for rigtig mange mennesker lige nu. Krig, inflation, energiregninger, bare for at nævne de mest oplagte.

Derfor vil de kommende ugers valgkamp nok i høj grad handle om dem, der skal hjælpes på den korte bane. Derfor udvises også enorm kreativitet og iderigdom i forbindelse med at finde penge til at finansiere hjælpen.

Men samtidig skal man huske, at et folketingsvalg handler – eller i hvert fald bør handle – om, hvor vi skal hen på lidt længere sigt. Og i den ligning skal skattesystemet forenkles, så det understøtter snarere end forhindrer, at vi som land og samfund kan blive stærkere og rigere.

Og jeg kan frygte, at der i forsøget på at løse andre problemer skabes nye på skatteområdet. Senest har vi hørt om, at der pusles med en fordobling af arveafgiften fra 15 til 30% - gældende for formuer over 3 mio. kr., ligesom der er snak om indførelse af lagerbeskatning på udlejningsejendomme - vel at mærke kun de, der er mere end 100 mio. kr. værd.

Vi har i forvejen et væld af skattesatser, lofter, fradrag, beløbsgrænser – for slet ikke at tale om de forskellige skattemiljøer, der findes for investeringer. At gøre allerede besværlige ting endnu mere besværlige er ikke den rette vej at gå.

Og det gælder sådan set også, når der trods alt sker forbedringer. Tag aldersopsparingen for eksempel. Min kollega Søren har døbt den ”børneopsparing for voksne”. Det er grundlæggende en god opsparingsform – men mange danskere ved ikke, at den findes, eller forstår ordningen, fordi der er så mange regler forbundet med aldersopsparingen.

Og nu er der altså ændringer på vej. Allerede med virkning fra 2023 stiger det beløb, vi alle kan overføre til aldersopsparingen fra 5500 kr. pr. år til 8500 kr. Desuden udvides perioden, hvor du kan indbetale det høje beløb på 56.900 kr. (fra 2023) fra 5 til 7 år før pensionsudbetalingsalder.

Det er helt klart et plus for alle os, der gerne vil sikre os en økonomi med plads til at rejse og til selv at vælge, hvor ofte der er bad og rengøring på programmet, når vi måske engang får brug for hjælp til det.

Aldersopsparingen er stort set en god idé for alle, der gerne vil spare op. Der er ingen fradrag, når du indbetaler – men der er heller ingen skat, når du hæver. Afkast af dine investeringer beskattes kun med 15,3% undervejs, og du bestemmer selv, om du vil hæve alt på én gang, eller du vil trække din opsparing over flere omgange. Og så sker der ikke modregning, når du tager penge ud af din aldersopsparing, hvilket er tilfældet med dine alternativer – henholdsvis ratepension og livrente.

På negativsiden findes, at du ikke kan fradrage dine indbetalinger til aldersopsparingen i den del af din personlige indkomst, som du betaler topskat af.

Aldersopsparingen forbedres med det nye forslag. Men ændringer sker ikke, fordi tingene skal gøres enklere. Kompleksiteten er den samme. Nej, ændringer sker kun, fordi politikerne skal finde et provenu til andre ting.

Det forventes nemlig, at vi gerne vil udnytte muligheden for indbetaling på aldersopsparing fremfor at sætte pengene ind på livrente og ratepension. Dermed begrænses de fradrag i vores topskattebetalinger, vi ellers skulle have haft. Og vupti, så er der penge i statskassen.

Jeg vil gerne stemme på den politiker, der tør stille sig op og sige, at vi skal rydde op i vores skat på investeringer og gøre det enklere og nemmere at forstå for almindelige mennesker.

Så kære politikere, der fører valgkamp lige nu – her er mine valgønsker:

Skatterne skal være enkle: Alle danske statsborgere bør kunne forstå deres egen årsopgørelse og kunne regne sig frem til, hvilke konsekvenser forskellige valg omkring lån, investering og opsparing vil have for dem.

Skatterne skal være symmetriske: Det er helt og aldeles uacceptabelt, at mange danskere rammes af asymmetri, så de i værste fald betaler 42% af afkast, når det går godt, men kun har en fradragsværdi på helt ned til 25% i år, hvor det ikke går så godt.

Skatterne skal være ensartede: Jeg bør ikke være påvirket af alle de lap-på-lap-løsninger, der hele tiden kommer rullende ind over os, når jeg skal planlægge, hvordan jeg sparer op til dårlige tider og/eller alderdom. Om jeg køber aktier, obligationer eller nedbringer gæld bør i princippet være skattemæssigt ensartet behandlet. 0%, 15,%, 17%, 22%, 27%, 37%, 42% - der er mange skattesatser, man skal kende til, og inddrager man tilmed samspillet mellem disse, ja så er det kun de særligt udvalgte, der kan følge med. Sådan bør det ikke være.

Faktisk er der én nem og enkel løsning på det hele, som kan indføres i morgen. Man kunne bare fjerne loftet på aktiesparekontoen og ændre navnet til opsparingskontoen. Så ville alle danskere med et trylleslag kunne indbetale ubegrænset på ordningen og investere pengene helt efter eget valg og uden begrænsninger.

Det er da et valgløfte, der burde være stemmer i!

Artiklen er også bragt i Erhverv+ torsdag den 20. oktober 2022.