Initiativrigdom lønner sig: Se bare på aktiesparekontoen

Jeg har efterhånden en del gange været ude at efterlyse en bedre investorkultur her til lands. Med aktiesparekontoen har den danske investorkultur fået et gedigent skub i ryggen, og det er der absolut god grund til at glædes over.

Sidste år blev der således oprettet 114.000 nye aktiesparekonti rundt om i de danske pengeinstitutter samt Nordnet, så vi nu er oppe på, at 217.000 danskere har en aktiesparekonto.

Det er der grund til at kippe med flaget over, fordi det viser, at gode initiativer faktisk lønner sig, og det er samtidig en understregning af, at mange danskere gerne påtager sig opgaven med at spare op til egen fremtid og alderdom.

Perspektiverne i investering

Det er måske i virkeligheden det allerbedste, der kan ske, hvis danskerne åbner øjnene for perspektiverne i investering og lærer at forstå alt det nyttige ved renters rente-effekten, hvor det at komme i gang med at investere i tide kan være med at få en lille snebold af penge til at rulle sig op til en større formue. Så vil meget være vundet – både for den enkelte dansker og for samfundsøkonomien, der på sigt ikke behøver at forsørge nær så mange danskere, hvis de formår selv at spare op til senere.

Derfor undrer det mig også såre, at vi – når vi kan se, at det virker – ikke går linen ud og hæver indskudsloftet på aktiesparekontoen til de oprindeligt planlagte 200.000 kroner (eller måske endnu mere). P.t. er vi strandet med et indskudsloft på 100.000 kroner (i praksis 103.500 kroner), men vi kan se, at syv ud af 10 danskere med en aktiesparekonto først har oprettet den, efter at indskudsloftet blev hævet fra 50.000 kroner til 100.000 kroner. Hvor meget kunne man så ikke opnå ved at hæve til først 150.000 og siden 200.000 kroner, som det lød dengang aktiekontoen blev lanceret?

Aktiesparekonto er en håndsrækning til investorkulturen

Kort og godt er aktiesparekontoen både et skub i ryggen til den danske investorkultur, fordi den er en god indføring for mange danskere i at lære at investere og give dem den nødvendige erfaring på et område, som historisk har afskrækket mange, selv om der er stort potentiale for at øge værdien af sine midler. Kan man styrke den kultur, gælder det bare om at komme i gang hurtigst muligt.

Aktiesparekontoen er med til at gøre det let og overskueligt også for de uprøvede, og skattemæssigt er aktiesparekontoen også til at forstå, da den har en fast årlig beskatning på 17 procent af afkastet, uanset om du har realiseret din investering eller ej. Og selve betalingen af skatten behøver du ikke skænke mange tanker, idet dit pengeinstitut står for den del.

Dermed har vi at gøre med en interessant skatteordning, som dels indeholder en attraktiv skattesats i forhold til eksempelvis frie midler, og dels har den fordel, at du har svaret din skat den dag, du skal bruge pengene og beslutter dig for at sælge ud igen. Det bør alt andet lige være en forhindring mindre for at komme i gang.

At så mange danskere har fået øjnene op for aktiesparekontoen, hænger nok sammen med, at der generelt er en øget interesse for investeringer i det hele taget. Meget af interessen er afstedkommet med de negative renter, som vi har set i de senere år og muligvis også de attraktive afkast, der har været på de globale aktiemarkeder.

Rød start på året kan være gylden mulighed

2022 er startet anderledes hårdt og turbulent med kursfald til følge, men det bør ikke afskære nogen fra at gå i gang med at investere. Den gode tommelfingerregel er, at investeringer skal være langsigtede, så de penge du har til overs til at investere nu og her, bør have en investeringshorisont på mindst fem år. Og det hører til sjældenhederne, at investeringer, der strækker sig over fem år og længere, ikke bliver mere værd, når denne periode er gået. Ofte ser man også, at investorer, der formår at gå mod strømmen, når det lyser rødt, som regel får en rigtig god start på tilværelsen som investor.

Det er op til politikerne at beslutte at hæve indskudsloftet på aktiesparekontoen – og dermed ligger ansvaret for at stimulere den danske investorkultur bedst muligt også her. En løbende forbedring af aktiesparekontoen er den lavest hængende frugt i plantagen. Så kan det være, at vi en dag når de 900.000 aktiesparekonti, som var forventningen, da aktiesparekontoen blev lanceret i 2019.

Og her kommer det personlige ansvar for den enkelte ind i billedet: Høj som lav, og her hentyder jeg til størrelsen på formuen, bør nemlig bakke op om aktiesparekontoen, så vi alle viser, at gode initiativer virker. Så hvis du ikke allerede har oprettet en aktiesparekonto til dig selv, dine børn eller børnebørn, så er der bare med at få det gjort.

Artiklen er bragt som kronik i Børsen den 26. januar.