Der er ingen dumme spørgsmål

Jeg har det store privilegie at møde mange forskellige mennesker i mit daglige arbejde. Nogle er meget velhavende, andre har mere gennemsnitlige opsparinger. Nogle er selvstændige, andre er lønmodtagere. Nogle har lange videregående uddannelser, andre har korte. Nogle er allerede kunder hos mig, andre er ikke - og det er heller ikke sikkert, de bliver det. Det er, som det skal være.

Fælles for dem alle er dog, at de allerede er kunder hos minimum én udbyder i den finansielle sektor. Det er man nemlig, lige så snart man for eksempel har en lønkonto eller betaler ind til sin pension. Og man kan ikke melde sig ud. Om man vil det eller ej, er finans en del af hverdagen for stort set alle danskere, og det er en del af vores liv, som har uendelig stor betydning. Det er nemlig ikke ligegyldigt for ens levestandard på længere sigt, hvor meget man løbende betaler ind til sin pension. Det er heller ikke uden betydning, om den skat, man betaler, er regnet rigtigt ud, eller om de oplysninger, man har angivet på sin forskuds- eller årsopgørelse, er korrekte. Penge kan som bekendt ikke købe lykke, men at have et retvisende billede af ens økonomiske råderum mindsker risikoen for ubehagelige overraskelser. Og det er vigtigt.

Derfor gibber det også i mig, når jeg efter et langt møde, hvor jeg har talt om økonomi og investering og nogle af de hårde facts, som er en del af den begrebsverden (såsom standardvariation, risiko og udfaldsrum), og det modige menneske, der sidder overfor mig, drister sig til at sige: "Jeg forstår ikke, hvad du siger."

For det er ikke nemt. Det er aldrig sjovt at indrømme, hvad man ikke forstår - og slet ikke, når den, der formidler stoffet, fortæller om det som om, det er det mest naturlige i hele verden. Som om det er noget, enhver idiot selvfølgelig er helt på hjemmebane i. Jeg tror på, at hver gang et enkelt menneske rækker hånden op og stiller spørgsmål, så sidder der 20 andre, der tænkte det samme, men som ikke turde spørge.

Stil spørgsmål selvom det er svært

Det er som om, der er stor skam forbundet med at indrømme over for sig selv og for andre - og især overfor såkaldte eksperter - at det, der lige blev sagt, ingen mening gav. I mit job som rådgiver oplever jeg ofte, at nogle kunder ikke engang tør indrømme det overfor deres ægtefælle. Det er jo frygteligt! For tænk, hvis man tog en vigtig beslutning - eller undlod at gøre det - fordi man havde opgivet at sætte sig ind i konsekvenserne.

Det er ikke i orden, og på den ene side skammer jeg mig på branchens vegne over, at vi ikke er bedre til at kommunikere. Vi spiller en vigtig rolle i folks liv, og vi har et stort ansvar for at sikre, at de mennesker, vi arbejder sammen med, forstår konsekvenserne af de beslutninger de træffer. Ikke mindst når det bliver komplekst og svært at forstå. Vi går ud fra, at folk forstår alt, så længe det giver god mening for os selv. Det gør de bare ikke. Det er et problem, men det er også et problem, at folk ikke tør spørge.

Men omvendt stiller det også krav til den enkelte kunde, som også har et ansvar for at sætte sig ind i egne forhold. Husk, at det er din økonomi og dermed dit liv, det handler om. Når emnet er så vigtigt, skal du huske, at ingen spørgsmål er dumme. Tværtimod. Du skal stille spørgsmål, indtil du forstår, og hvis det betyder, at du er nødt til at stille det samme spørgsmål igen og igen, så skal du ikke være bleg for at gøre det. Og husk, at hvis du ikke forstår det, så er der mindst 20 andre, der tænker det samme.

Så kære branche, kære finanskunder. Vi kan ikke leve uden hinanden, så lad os love hinanden, at vi tager os sammen - også når det er svært. For så bliver vi bedre sammen.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 8. december 2022.