Klumme: Har du penge nok længe nok?

Det er en naturlig overvejelse at gøre sig, om økonomien hænger sammen, når man engang træder tilbage fra arbejdsmarkedet, og arbejdsindtægten eller virksomhedsdriften ophører. Måden vi har sparet op til vores alderdom eller seniortilværelse på har varieret lidt i takt med, hvordan skattebegunstigelsen af forskellige ordninger har været. Der er dog en ordning, der har været gennemgående, og det er livrenten. 

Livrenter har fået deres renæssance, og det har de blandt andet, fordi der blev indført et indskudsloft på ratepensioner i 2012. Ratepension var op gennem 00’erne og i 10’erne det store hit, fordi den er ret nem at forstå, og man kan oprette den i både banker og liv- og pensionsselskaber, hvor livrenten kun kan oprettes i liv- og pensionsselskaber. Ratepension udbetaler præcist det, der er sparet op, herunder også til efterladte, hvor livrenten har et forsikringselement, der gør, at der enten kan komme mere ud, end man har sparet op eller mindre. Derfor er det lidt mere kompliceret.

I 00’erne og 10’erne var ratepensionen den foretrukne blandt de ordninger, hvor man havde valgmulighed. Der opstod desværre også en intens trafik, hvor vellønnede danskere fik fradrag i topskatten i Danmark, og da hverken Frankrig eller Spanien bruger ratepensioner, så endte det med en meget lav beskatning ved udbetaling, måske mellem 0 og 30 %, imens de havde haft fradrag på 60 % i Danmark. Det var incitament nok til at flytte til Frankrig eller Spanien, i hvert fald indtil pensionerne var udbetalt, og flere aktører i den finansielle sektor etablerede kontorer sydpå, så de kunne hjælpe deres kunder med at realisere planen.

Det var ikke holdbart i længden, og dobbeltbeskatningsaftalerne blev opsagt i 2008. Derefter blev det sådan, at der, hvor du har fradragsretten, også er der, hvor retten til beskatning befinder sig.

I 2006 – altså op til opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalerne – lå indbetalinger på ratepensioner over 100.000 kr. på i alt 13.9 mia.kr. Dem ville Finansministeriet gerne sikre, at de kunne regne med til de kommende finanslove. Det var egentligt fair nok, og der arbejdes i EU på at harmonisere beskatningen mellem landene, så dobbeltbeskatningsaftaler bliver overflødige. 

Når nu dobbeltbeskatningsaftalerne var afskaffet, hvorfor så lægge et indskudsloft på ratepensionen? Det kom i 2012 og startede med 100.000 kr. og er nu i dag på 58.500 kr. I princippet er der ikke længere brug for et indskudsloft på ratepensioner af skattemæssige årsager, da fradrags- og beskatningsretten ligger i Danmark. Så kan man reflektere over den politiske dagsorden.

Statskassen er bedst tjent med livrenter

I princippet kan du vælge at få din ratepension udbetalt over 10 år, og sat på spidsen så lade dig forsørge af staten efterfølgende. Her har Finansministeriet regnet sig frem til, at statskassen er meget bedre tjent med livrenter, altså at vi får det samme i pension fra det tidspunkt, vi går på pension, til vi rammer de evige jagtmarker.

Lovgiverne har derfor ikke noget incitament til at hæve ratepensionsloftet igen, da statskassen har det bedst med livrenter. Jo flere der er afhængig af systemet, jo sværere bliver det at ændre det.  

Livrentepension kan betragtes som en kombination af en opsparing og en forsikring. Gennemsnitslevealderen er forskellig fra selskab til selskab. Hvis vi forestiller os, at 88 år er gennemsnitslevealderen for kunder i eksempelvis Danica Pension, som er et af de store selskaber, så kan man i hele træskolængder sige, at kassen stemmer, hvis alle kunder i Danica lever, indtil de er 88 år.

Som rådgiver hører man af og til, at folk er tilbageholdende med at spare op på livrenter, fordi de tror, de skal vædde mod liv- og pensionsselskabet. Men det er ikke helt rigtigt. Groft forenklet kan man sige, at hvis du har sparet en million op på en garanteret livrente, altså en livrente med garanti til efterladte, så skal du omtrent blive 88 år. Så vil det svare til udbetalingen fra en ratepension, hvis du starter udbetaling som 67-årig.

Livrenten er også en seriøs overvejelse værd for dig

Der er mange gode grunde til at have en pensionsordning, der ikke kun løber i 10 år, men livsvarigt. Når man bliver ældre, falder privatforbruget helt naturligt, men til gengæld kan man få brug for at købe hjælp. 

Hvis du betaler topskat, imens du arbejder, og kan få dine pensioner udbetalt i bundskatten, så er skattebegunstigelsen i en størrelsesorden, hvor det er en seriøs overvejelse værd at fjerne eller reducere topskatten ved at indbetale til livrentepension.

Også bragt som klumme i Fyens Stiftstidende den 29. august.