
Vores investeringskoncept
23. april 2021
Søren S. Astrup
Generalforsamlingen i Investeringsforeningen Formuepleje har vedtaget, at de to afdelinger Formuepleje Forbrugsaktier og Formuepleje Rusland bliver fusioneret ind i Formuepleje Globale Aktier. Fusionerne afventer dog Finanstilsynets godkendelse, før de træder endeligt i kraft.
Der er en særskilt forklaring for hver af de to foreninger.
For Forbrugsaktiers vedkommende handler det om, at afdelingen har et meget snævert investeringsfokus og derfor en høj risiko. I 2020 leverede Forbrugsaktier et meget højt afkast, fordi den er kendetegnet ved at indeholde en høj andel af momentumaktier, som vi nu vurderer som dyrt prisfastsatte. På grund af det vurderer vi ikke, at vækstpotentialet er stort på langt sigt.
For Afdeling Ruslands vedkommende handler det om, at transitionen mod demokratiske og økonomiske reformer i Rusland er gået i stå, ligesom der er indført yderligere handelsrestriktioner fra EU’s og USA’s side over for Rusland. Ikke meget tyder på, at den udvikling vender. Afdeling Rusland er desuden lille, med relativt høje omkostninger og tilsvarende høj risiko, hvor risikoen i Formuepleje Globale Aktier er lavere.
Absolut ikke. Begge foreninger har leveret gode afkast, og Forbrugsaktier har for eksempel fem stjerner hos Morningstar og Rusland har fire.
Begge afdelinger ophører, og investorer i de to afdelinger modtager i stedet andele i Formuepleje Globale Aktier, som er en veldiversificeret global aktieportefølje, og et eventuelt kontantvederlag for den resterende del af pengene.
Da afdelingerne ophører, betyder det også, at investorer i Formuepleje Globale Aktier ikke pludselig bliver eksponeret til cykliske forbrugsaktier (fra Afdeling Forbrugsaktier) eller russiske aktier (fra Afdeling Rusland).
Det foregår automatisk under forudsætning af, at Finanstilsynet godkender vedtægtsændringerne. Herefter bliver investeringsbeviserne i Afdeling Forbrugsaktier og Afdeling Rusland erstattet af investeringsbeviser i Formuepleje Globale Aktier. Det eventuelt overskydende beløb vil blive indsat på din konto.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning