Den særlige teori som Formuepleje bekender sig til

I Formuepleje har vi en lang række løsninger klar til vores kunder, som både modsvarer lav, middel og høj risikoappetit, ligesom vi kan skræddersy en løsning til både frie midler, virksomhedsskatteordning, investering af livrente og alle øvrige skattemiljøer. Vores særkender er dels interessefællesskabet med resultathonorar i en række fonde og dels transparens og bank-uafhængighed. 

På investeringssiden er der ligeledes et tydeligt særkende – nemlig brugen af tangentporteføljeteorien. Det er en måde at investere på, som adskiller sig fra langt de fleste andre investeringsløsninger på det danske marked, men som har vist sit værd – ikke mindst i Formuepleje Safe – siden 1988. Tangentporteføljeteorien er imidlertid ikke noget, vi selv har fundet på. Det gjorde en række anerkendte økonomer for en del årtier siden. 

Selve teorien kan du læse mere om i denne artikel, som måske primært har interesse for de mere detaljeorienterede og tekniske investorer hos os. Det er ikke ligetil at forstå, men hvis
du gerne vil nørde lidt ekstra her i sommerferien og forstå, hvad tangentporteføljeteorien egentlig er for en størrelse og ad den vej blive klogere på hele idegrundlaget for Formueplejes investe-ringskoncept, så findes muligheden her.

”Selv om det i udgangspunktet er relativt kompliceret stof, så støder vi af og til på spørgsmål om dette emne fra nogle af vores mest grundige kunder, der elsker at sætte sig ekstra meget ind i tingene og gerne vil vide, hvad der sker helt inde i maskinrummet hos os, når vi forvalter deres midler. Og det er måske ikke så mærkeligt, da tangentporteføljeteorien er rygraden i det, der udgør det særlige investeringsunivers, du kan finde i Formuepleje. Det er også her, vi adskiller os mærkbart fra de fleste andre i den danske  investeringsbranche, hvor du typisk justerer risikoen ved at skrue på forholdet mellem aktier og obligationer, og flere aktier er lig med højere  risiko og vice versa,” forklarer Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje.

Men sådan er det ikke i Formuepleje, hvor  vores balancerede fonde, der er vores varemærke, har stort set samme forhold mellem aktier og obligationer, uanset risiko. Aktier udgør i niveauet  25-35 procent af porteføljen, mens obligationer har et leje på 65-75 procent. Herefter anvendes gearing til at justere risikoen, og det er i grove træk det, tangentporteføljeteorien går ud på, og det Formueplejes investeringskoncept tager afsæt i.

Teorien blev født i det herrens år 1952

Teorien har mange år på bagen og blev første gang beskre-vet tilbage i 1952 af Harry M. Markowitz og siden udbygget af William Sharpe og James Tobin. Alle tre økonomer har modtaget Nobelprisen for deres bidrag til at skabe den optimale investering.

Grundtanken er, at der findes én – og kun én – optimalt sammensat portefølje af værdipapirer. Den kaldes markedsporteføljen eller optimumporteføljen (deraf navnet på Formuepleje Optimum, som er Formueplejes bud på en  investeringsløsning med lav risiko). Andelen af aktier og obligationer skal uanset risiko være den samme for at få den optimale portefølje, men med moderat gearing inde i porteføljen kan du skalere risikoen og dermed øge det langsigtede forventede afkast. 

”Tangentporteføljeteorien er i sidste ende det, der gør os anderledes end andre kapitalforvaltere, fordi den skaber det særlige Formuepleje-univers med vores balancerede fonde, hvor Safe og Penta er de to mest velkendte og mest anvendte investeringsløsninger. Pointen bag det investeringskoncept er, at vi ved at geare en lavrisikoportefølje af obligationer og aktier på langt sigt kan høste et afkast, der ved den samme risiko er højere end ved en portefølje, der består af en større andel af aktier, end der er i Formueplejes grundportefølje, Optimum,” forklarer Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje. 

Som det fremgår af grafen herunder, så er det selve gearingen, der skaber muligheden for et højere forventet afkast og ikke vægtningen af de enkelte værdipapirtyper.

Tangentporteføljeteorien er kompleks

I Formuepleje-regi gælder det for porteføljerne Formuepleje Optimum, Pareto, Safe, Epikur og Penta, at de alle tager udgangspunkt i tangentporteføljeteorien. For Optimums vedkommende anvendes der ikke gearing, men den er lavrisikoporteføljen, som danner fundamentet for de andre fonde, hvor Pareto (under middel-risiko) er gearet en gang, Safe (middel) to gange, Epikur (over middel) tre og Penta (høj risiko svarende til 100 procent globale aktier) fire gange.

Det er her, at du som kunde skal ind og vurdere din  ønskede risiko. Og der er mange forskellige måder, du kan blande kortene på. Det kan også være, at du har flere portioner penge, hvor du på nogle af dem ønsker høj risiko, men på andre kun lav og/eller middel risiko.

Det grundlæggende i teorien er dog, at vægten mellem aktier og obligationer er den samme, og at gearingen afgør risikoen, hvor du normalt vil øge eller sænke andelen af  aktier for at komme op eller ned i risiko.

”Det giver det højest forventede afkast til den lavest mulige risiko. Når vi anvender gearing, får du et afkast af en større investering end det beløb, du selv har indskudt. Et af de spørgsmål, vi ofte støder på, er, om gearing ikke er farligt, og om man kan tabe flere penge, end man indskyder, men det er vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om, at man kan tabe mere end sit indskud, når du investerer i Formueplejes investeringsløsninger, der anvender gearing. Det at tabe sit indskud anser vi i øvrigt for helt urealistisk, da vores balancerede løsninger jo består af 60-80 forskellige aktier og omkring 100 obligationer, så der er altså indbygget en rigtig god risikospredning samtidig,” forklarer Helle Snedker og fremhæver, at sammensætningen er dynamisk og ikke statisk. Det er helt og holdent op til Formueplejes kapitalforvaltning.

Røde på grund af kompleksiteten

Når de balancerede fonde, der anvender gearing, alligevel er karakteriseret som røde investeringsprodukter, hænger det sammen med, at de – som det måske fremgår af ovenstående og til syvende og sidst på grund af tangentporteføljeteorien – er lidt mere komplekse og sværere at forstå end en gængs investering i en aktie eller obligation.

”Men at det er lidt mere komplekst, skal jo ikke forhindre os i at gøre det på den måde, når nu nogle meget kloge mennesker har fundet ud af, at det er sådan, man sammensætter den optimale portefølje, og at vi har 33 års investeringsresultater fra virkeligheden, der også beviser det. Ved at gøre sådan undgår vi til gengæld at skulle tage mere risiko på kundernes bekostning ved for eksempel at skulle øge andelen af aktier. Det er grundlæggende tankesættet bag konceptet,” forklarer Helle Snedker, der mener, at Formuepleje-metoden har vist sit værd, fordi vi intenst og målrettet har arbejdet efter det investeringskoncept helt  tilbage til 1988, hvor den første fond – Formuepleje Safe – så dagens lys. 

”Der har været perioder med udsving, men Safe har leveret mere end 12 procent i gennemsnitligt årligt afkast i 33 år. Derfor har det en vis vægt, når vi mener, at tangent-porteføljeteorien også fungerer i praksis, og i selve rådgivningen har det også en betydning, når vi kan forklare, at det her investeringskoncept altså ikke er noget, vi har trukket i en automat, men at nogle kloge mennesker har forsket i det og kommet frem til, at den optimale portefølje  findes. På den måde omsætter vi teori til praksis, og det er i al beskedenhed gået meget godt indtil videre,” slutter Helle Snedker. 

Artiklen er bragt i Magasinet FORMUE 03//2021