Bæredygtighed er en god investering

Verden er i enorm transformation mod bæredygtighed i miljø, klima, sundhed, sikkerhed, etc. Det, som FN’s 17 Verdensmål har fokus på. Udviklingen kommer ikke fra politikere eller debattører med monopol på “rigtige meninger”. Eksempler på den misforståelse er, når Politikens politiske kommentator Kristian Madsen på Twitter udskammer erhvervsfolk, der poserer med FN’s verdensmåls nål. Eller S-regeringens forslag om kødfrie kantiner. Udskamning og symbolpolitik skaber ikke bæredygtighed. 

Følg pengene gælder også her. Fremdriften kommer fra investeringer i innovative private virksomheder, som udvikler og producerer bæredygtige løsninger. F.eks. til at behandle affald, rense og spare vand eller producere emballage, der øger holdbarheden af fødevarer og dermed reducerer madspild.

Erhvervsfolk har afgørende indflydelse gennem beslutninger om forskning og innovation, produktion og ressourceallokering. Forudsætningen er, at disse virksomheder kan finansiere udviklingen. Derfor er det grænsende til naivt ikke at anerkende betydningen af private investeringer, som skaber fremdrift i bæredygtig udvikling.

Indflydelse og ansvar

Globalt forvalter pensionskasser, kapitalforvaltere, erhvervsdrivende fonde, family offices og investeringsforeninger svimlende 900.000 mia. kr. Mange midler investeres i private virksomheder, og derfor har professionelle investorer betydelig indflydelse på den globale udvikling. Med den indflydelse følger ansvar.

Det ansvar har professionelle investorer for længst taget. I mange år har det været mainstream at screene selskaber, f.eks. gennem sri (social responsible nvestments) og esg (environmental social governance) efter kriterier om miljø, etik og arbejdsvilkår. Sådan udelukker man rådne æbler, dvs. selskaber med produkter eller produktionsmetoder, der ikke er bæredygtige. 

Et kendt eksempel er den norske oliefonds eksklusionsliste over virksomheder, der ikke opfylder minimumskriterier. Eksklusionstilgangen bliver suppleret med engagement, hvor investorerne går i dialog med virksomhederne for at fremme den bæredygtige dagsorden.

Bæredygtighed kan måles

Min oplevelse er, at screening og eksklusion aldrig har vakt begejstring hos investorer. Det er for defensivt, passivt og reaktivt. Ofte er det primære formål at undgå negativ medieomtale eller kritik fra medlemmer af pensionskasser. Helt afgørende er dog den grundlæggende antagelse, at prioritering af bæredygtighed koster på afkast af investeringer. 

Kendsgerningen er, at pensionsopsparere ikke er filantroper, uanset den offentlige debat og personlige besværgelser. Fremtidens pensionister kræver afkast og sikkerhed for opsparing. Det ved professionelle investorer, som forvalter pensionsopsparing. 

Og det er godt, for sådan bevæger investeringer sig hen, hvor der er sandsynlighed for vækst, indtjening og høje afkast. Netop den dynamik skaber nu gennembrud for at transformere verden mod større bæredygtighed.

Det er dokumentarbart en misforståelse, hvis man i dag antager et modsætningsforhold mellem afkast på investeringer og bæredygtighed. Investeringer i selskaber, der gør en bæredygtig forskel, giver større sandsynlighed for vækst, højere indtjening og dermed bedre afkast. Bemærk, at bæredygtighed kan måles. 

Både som dokumentation for løsningernes bidrag til miljø, klima, levevilkår, sikkerhed og ressourceanvendelse samt i selskabernes aktiekursudvikling. Det vækker begejstring og tiltrækker derfor kapital, som kan øge innovation. Sådan bidrager professionelle investorer til at transformere verden ved at prioritere bæredygtige selskaber.

Det er et paradigmeskifte, fordi man ikke kun screener for at sortere selskaber fra, men også systematisk vælger selskaber til, der dokumenterbart arbejder for bæredygtige løsninger, og dermed har udsigt til fremtidig efterspørgsel og indtjening. 

Det reducerer også risici, der indirekte er forbundet med selskaber uden målbar bæredygtighed. Det er i dag diskvalificerende for et selskab eller en branche, hvis produkter og ydelser ikke er bæredygtige.

En langsigtet trend

I Formuepleje har vi investeret i mange selskaber, der bidrager til bæredygtig omstilling, og de klarer sig mindst lige så godt som hypede teknologiaktier. Det er ikke et forbigående fænomen, men en langsigtet trend, som vil vare i årtier. 

Det batter virkelig at tiltrække kapital til virksomheder, som laver innovative bæredygtige løsninger. Det forudsætter ikke regulering eller tvang, fordi bæredygtighed er en god investering. 

Netop de virksomheder, som skaber fremtidens løsninger, vil profitere. Det tiltrækker investeringer. Den dynamik transformerer verden mod større bæredygtighed.

Artiklen har været bragt som kronik i Børsen den 22. februar.