Spring til indhold

27. januar 2020

Uvished om virus gør de finansielle markeder usikre

Af Formuepleje

Mandagens handel har været præget af moderate aktiekursfald. Kursfaldene skyldes usikkerheden om, hvor meget corona-virussen kan sprede sig. ”Der er flere ting i det. Corona skaber selvfølgelig noget uvished, fordi det potentielle omfang er ukendt. Kursfaldene kommer dog også oven på en lang periode med ganske pæne kursstigninger, og så skal der typisk ikke så meget til at sende eksempelvis aktier ned,” siger Henrik Franck, investeringsdirektør og medlem af investeringskomiteen i Formuepleje.

For første gang i et pænt stykke tid er der en del uvished at spore i de finansielle markeder. Helt konkret har udbruddet af corona-virus i Kina og bekymringen for, at den dødelige virus spreder sig til resten af verden medført en vis nervøsitet på de finansielle markeder.

De fleste europæiske aktieindeks faldt således i mandagens handel op imod 3 procent, og sikre obligationer er steget i kurs. Formueplejes investeringsløsninger til langsigtet opsparing viste generelt et mindre fald end markedet (cirka 1-2 procent), fordi vi har polstret os med flere obligationer end de sammenlignelige benchmark til samme risikoprofil.

Det er alt sammen sket med afsæt i uvished om corona-virussen, der har sit arnested i den kinesiske millionby Wuhan, men som er begyndt at sprede sig til andre dele af kloden.

Kina forsøger dog at inddæmme spredningen og har begrænset rejsemulighederne i og omkring Wuhan og har lukket den offentlige transport i flere byer rundt om millionbyen. 60 millioner mennesker er således begrænset i deres mobilitet forårsaget af corona-virussen.

”Det værste er, at så mange ved så lidt om, hvordan denne virus spredes. De foreløbige data viser at virussen skal tages alvorligt, men det er endnu for tidligt at tillægge virussen større eller bare lige så stor betydning som SARS.  Dog virker det til, at Kina er langt bedre forberedt end under SARS-epidemien i 2003, og denne gang håndterer det langt bedre. Derfor tror vi isoleret set ikke på, at der er en stor risiko ved dette udbrud af corona-virus, men det forårsager en naturlig usikkerhed, fordi ingen kan sige det præcist, og mange forestiller sig det værste,” siger investeringsdirektør Henrik Franck på vegne af Investeringskomiteen.

Kursfald sker efter lang tids kursstigninger

Han fremhæver, at SARS i sin tid blev estimeret til at koste 30-100 milliarder dollars og endte med at koste mellem cirka 12 og 28 milliarder og påvirkede Kinas BNP negativt med 1 procent og det øvrige sydøstasiatiske BNP med 0,5 procent.

”Her kan vi på nuværende tidspunkt kun gisne om effekterne af corona-virussen. Det kan være alt fra ingenting til noget i stil med SARS, hvis det forværres. Vores bedste formodning er, at det vil være et midlertidigt fænomen, som er overstået relativt hurtigt,” lyder det fra Henrik Franck, der også peger på, at der nok bliver skruet ekstra kraftigt op for kursfaldene, fordi aktierne i lang tid mest har peget op:

”Nu ser vi relativt markante kursfald begrundet i den uvished, men man skal lige huske, at det sker oven på en lang periode med substantielle kursstigninger. I modsætning til begyndelsen af 2019 har vi nu en relativt høj værdiansættelse af aktier, og når der så kommer en nyhed som udbruddet af corona, skaber det en masse uvished for investorerne, der lige skal se tingene an. I Formuepleje giver udviklingen i hvert fald foreløbig ikke nogen anledning til at revidere vores relativt positive forventninger til udviklingen i den globale økonomi i 2020 og umiddelbart giver det heller ikke anledning til at skrue hverken op eller ned for vores risiko, men vi vurderer naturligvis løbende situationen.” 

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver