Det er ikke altid let at være investor

Jo flere der sparer op og investerer deres midler i forventning om at skabe en bedre økonomisk fremtid for sig, jo bedre. Både for den enkelte, men også for samfundsøkonomien som helhed. Af og til kunne man få den tanke, at det er de politiske beslutningstagere helt og aldeles uenige i.

Lad os tage finansieringen af Arne-pensionen som det seneste eksempel på, hvad jeg ikke synes, der er optimalt ved den måde, som tingene foregår på i dag inden for mit felt:

Længe var der tale om, at beskatningen af aktieindkomst skulle være med til at finansiere en del af regeringens store valgløfte, således at skatten på realiserede gevinster og udbetalte udbytter ville blive hævet fra 42 til 45 procent. Det til trods for, at en sænkning (fremfor en stigning) af den skat ifølge Skatteministeriets egne beregninger ville være en gevinst både i form af flere i beskæftigelse og en øget samfundskage. Hvorfor skifte til bakgear, når vi egentligt gerne vil fremad og ved, at der er langt flere gear, der bringer os i den retning?

Forhøjet indskud på aktiesparekonto fejet af bordet

Forslaget blev heldigvis taget af bordet i sidste øjeblik, men det er desværre ikke ensbetydende med, at danske investorer kan ånde lettet op. For i stedet gik det ud over ”den lille ny” – aktiesparekontoen. De planlagte forhøjelser af loftet for indskud på aktiesparekontoen blev fejet af bordet, således at det aktuelle loft på 100.000 kr. fastholdes. Efter planen skulle loftet være hævet til 150.000 kroner i 2021 og 200.000 kroner i 2022. Det var den fireårsplan, der var lagt, men som nu er skubbet til hjørne.

Det vidner lidt om, hvor svært det er at være investor i Danmark og have nogenlunde tillid til, at de regler, der gælder i dag, også gælder i morgen.

Aktiesparekontoen er muligvis ikke en optimal løsning, og den er endnu et knopskud til et i forvejen kompliceret skattesystem i Danmark. Men den er trods alt et forsøg på at fremme en stærkere investeringskultur i Danmark. Det har vi i den grad brug for.

Investorerne – både eksisterende og kommende – bliver dermed endnu engang sendt til tælling i forhold til, hvad vi kan regne med. Men også sektoren der har brugt ressourcer til udvikling af it-systemer, rådgivningsmaterialer osv. for at understøtte udbredelsen af aktiesparekontoen bliver til grin for egne penge.

I stedet for at lægge flere hindringer i vejen for, at danskerne i så høj grad som muligt tager vare på egen økonomi, er det efter min mening oplagt at skabe de optimale rammer for, at danskerne kan spare op, investere og trække mindst muligt på statskassens midler.

Hyppige ændringer giver travlhed

Egentlig bør jeg vel ikke klage, for de hyppige regelændringer og planer, der alligevel ikke træder i kraft, gør, at jeg med mine rådgivningskompetencer om privatøkonomi har rigeligt at se til med kunder, der søger svar på komplicerede spørgsmål på dette felt.

Jeg kan alligevel ikke nære mig for at komme med en opfordring til vores kære politikere om, at det ville være tiltrængt med et system, der bærer mere præg af enkelhed, gennemskuelighed og varige løsninger, der ikke skal justeres i tide og utide.

Som det er nu, er muligheden for at finde den optimale måde at spare op på svært gennemskuelig for selv meget veluddannede mennesker. Det er ikke rimeligt, men værst af alt er det faktisk, at det betyder, at mange lukker øjnene og undlader at træffe de rigtige beslutninger.

Med en meget kompleks skattelovgivning risikerer vi, at fokus på at spare op og være i stand til at klare sig selv i svære tider forsvinder, eller i højere grad bliver en evig søgen efter, hvordan opsparingen sker mest optimalt i forhold til skat – hvilket ikke altid er det samme som er optimalt for at sikre godt afkast og rigtig planlægning.

Klummen er bragt i Erhverv+ torsdag den 22. oktober 2020