På den gyldne Green

Det er svært at få armene ned, hvis man er Jannick Green for tiden. Dels er det hans job at parere håndbolde, der kommer flyvende af sted med mere end 130 km/t, og der skal paraderne naturligt være oppe. Dels står den store VM-triumf fra januar stadig tindrende klart i hukommelsen, og samtidig har han gang i en stærk sæson for sin tyske klub SC Magdeburg. Så naturligvis er han på den gyldne gren.

Størst var det selvfølgelig, da det danske herrelandshold lagde Danmark på den anden ende i januar og gjorde gaderne øde, da holdet den 27. januar skrev dansk idrætshistorie og for første gang blev verdensmestre i håndbold for herrer.

Halvdelen af Danmark – 2,7 millioner – så med via skærmene hjemme i stuen. Andre 1,1 millioner så med oppe på fjeldet hos finalemodstanderen Norge. Jannick Green var med på forreste parket og en vigtig del af det hold, der for første gang tog triumfen hjem til håndboldens moderland, siden VM første gang blev afholdt helt tilbage i 1938, og efterfølgende blev fejret på behørig vis ligesom heltene fra fodbold-EM i 1992.

VM større end OL

Det var stort for Danmark og uden tvivl den største oplevelse i Jannick Greens håndboldkarriere – også større end det olympiske guld i Rio de Janeiro for tre år siden, som han også var med til at vinde. Men at vinde VM som værtsnation foran et ellevildt publikum er en oplevelse og følelse, der ikke uden videre lader sig beskrive.

”Bare det at spille på hjemmebane var gigantisk stort for os med den opbakning, der var. Der var folkefest overalt, og vi samlede nationen. Og så vandt vi alle vores kampe,” fortæller Jannick Green, der som nævnt vægter verdensmesterskabet lige en tand højere end det olympiske guld:

”Hvis jeg skulle vælge en af tingene igen? VM. Det er svært, for OL er selvfølgelig kæmpestort, men VM var umiddelbart større for mig. Måden det skete på, alt det udenom og så på hjemmebane. Det var en kæmpe drøm, der blev til virkelighed, og det var næsten uvirkeligt.”

Danmark endte med at vinde alle 10 kampe, og den mindste sejr var to gange 30-26 over henholdsvis Norge og Sverige. Spørgsmålet er, om det hele næsten gik lidt for nemt, men der snyder måltavlen, hvis man spørger Jannick Green. Det var mere spændende, end cifrene antyder.

”Jeg synes ikke, at vi savnede en kamp, hvor vi var helt ude på kanten. Det kan godt være, at vi på papiret vandt i suveræn stil og alle vores 10 kampe, men på holdet havde vi ikke en følelse af, at alle kampe bare blev vundet let i suveræn og sikker stil. Vi var mere nervøse, end resultaterne indikerer, og føler nok, at vi blev presset til det yderste,” siger Jannick Green, når han kigger tilbage på karrierens foreløbige højdepunkt.

Vil fortsætte karrieren i mindst 10 år

Selv om VM-guld på hjemmebane nærmest bliver umuligt at overgå, så er Jannick Green langt fra håndboldmæt. Han drømmer om en langvarig karriere på håndboldbanen, og ambitionerne om flere titler er intakte på både klub- og landsholdsplan. Selv om medaljesamlingen er flot og gylden, så mangler Jannick Green eksempelvis stadig at kunne hænge en EM-guldmedalje om halsen.

”Jeg håber på, at jeg kan blive ved, til jeg er oppe i fyrrerne. Jeg har en kontrakt, der løber ud i 2022, og til den tid er jeg 34 år. Hvad der skal ske derefter, ved jeg ikke. Jeg er typen, der tager tingene, som de kommer, men jeg bliver ved, så længe jeg kan holde niveau,” forsikrer den 30-årige SC Magdeburg-spiller.

”Håndboldmålmænd kan godt komme op i årene, før karrieren er slut. Det er der mange eksempler på. Søren Haagen, Kristian Asmussen, Arpad Šterbik, Kasper Hvidt, Thierry Omeyer og ikke mindst min egen målmandstræner Tomas Svensson er de oplagte eksempler. Jeg vil ikke kalde dem forbilleder, for dem har jeg aldrig haft. Jeg har aldrig været den, der hængte plakater op, heller ikke som dreng, men jeg bliver inspireret af dem og prøver at tage ved lære af dem,” siger Jannick Green, der ikke lider af nogen former for motivationsproblemer, når han stiller sig ind i det 3x2 meter rød-hvide bur for at forhindre modstanderne i at score.

”Det er en on going-proces at blive ved med at sætte sig op. Selvfølgelig handler det om at vinde så mange titler som muligt, men for ens eget vedkommende handler det lige så meget om hele tiden at arbejde på at blive endnu bedre på det personlige plan,” forklarer han.

Green vil vippe Landin af som førstekeeper

På landsholdet har rollefordelingen på målmandsposten længe været klart defineret. Niklas Landin er førstevalg foran Jannick Green, der så skal være klar til at træde til, når Landin ikke rammer dagen. Det skete flere gange under VM, hvor Jannick Green kom ind og lukkede af og var med til at vende og vinde kampen for Danmark. Det er den rigtige følelse for enhver atlet. Ingen vil have splinter bagi, og alle vil starte inde. Det gælder også Jannick Green, der ikke har opgivet kampen om at blive Danmarks førstemålmand, selv om verdens måske bedste målvogter står foran i køen.

”Under VM var jeg rigtig glad, fordi jeg også kunne få lov at præstere og vise mit værd, når der var brug for det. Tidligere spillede Landin bare videre uanset hvad, fordi træneren ikke havde tillid til mig. Det har Nikolaj Jacobsen. Men jeg har ikke resigneret, bare fordi Niklas Landin er en suveræn målmand. Jeg vil altid gerne være førstevalg, og det er ekstremt motiverende at konkurrere om posten med så dygtig en spiller,” forklarer Jannick Green og nævner netop spilletiden som en forklaring på, at VM i januar endte med at være så stort for ham:

”At jeg rangerer VM-guldet højere end OL-guldet, hænger måske sammen med, at jeg gjorde en forskel og havde en større rolle. Jeg spillede mindre til OL, end jeg gjorde til VM, og det gør da en forskel.”

På klubplan er spilletid et must

Selv om Jannick Green helst var førstemålmand, accepterer han dog rollen som andetvalg på landsholdet uden tøven. Men det samme gælder ikke på klubholdet.

”Jeg er rigtig glad, når jeg spiller. Men landsholdet og klubholdet er lidt to forskellige ting. På landsholdet må man indordne sig og være klar, når der bliver bedt om det. I klubben handler det om min egen fremtid, så der skal jeg spille og kan ikke nøjes med at sidde på bænken over en længere periode,” understreger han.

Uden for stregerne

Det var alt det inde på banen. Som professionel sportsudøver har man også et liv uden for banen, der skal passes, og penge, der skal plejes. Blandt andet er der det faktum, at man har færre år at tjene sine penge i. Til gengæld tjener professionelle atleter ofte mange penge i den korte karriere.

Det gælder også håndboldspillere, selv om de ikke når samme højde som eksempelvis fodboldspillere. Ikke mindst i verdens bedste og hårdeste håndboldliga, den tyske Bundesliga, hvor Jannick Green slår sine folder som førstemålmand hos top 5-holdet SC Magdeburg, ligger hyren noget højere end gennemsnittet.

Derfor tager Jannick Green også sin økonomi alvorligt. Der skal både være noget til at leve godt for med familien her og nu, og der skal lægges til side og investeres, så der også er penge den dag, hvor kroppen ikke kan holde til mere håndbold på højeste plan, og derefter til pensionen. Blandt andet derfor har Jannick Green i en efterhånden længere årrække investeret en del af sine midler i Formueplejes investeringsløsninger.

”Jeg vil ikke ligge søvnløs over min økonomi”

”Penge betyder noget for mig. Blandt andet at jeg ikke skal ligge søvnløs om natten over, hvordan min familie og jeg skal forsørges. Jeg vil gerne gå i seng med god samvittighed. Det er ikke, fordi vi lever et liv i vild luksus, men vi mangler heller ikke noget,” fortæller han om livet som håndboldspiller, hvor man lever godt, men ikke i sus og dus som de rigeste atleter inden for fodbold, Formel 1 eller golf.

”Som håndboldspiller er man godt stillet, men man skal ikke drømme om ikke at skulle lave noget resten af livet. Der er gode muligheder for at tjene penge, især når man bor i udlandet, men niveauet er også ok i den danske liga,” oplyser han.

At tjene den form for penge giver dog Jannick Green mulighed for at investere og tage vare på sin og familiens økonomiske fremtid. Og det ligger ham meget på sinde, at han har nogenlunde hånd i hanke med investeringernes udvikling og føler sig tryg ved, at formuen forvaltes sikkert.

”Det svinger lidt, hvor meget jeg følger med. Der er faser, hvor det er dagligt, at jeg skal se, hvordan det går, og så er der perioder, hvor det fiser lidt ind ad det ene øre og ud af det andet,” fortæller han, der betragter sig selv som værende nogenlunde velbevandret udi investeringer uden på nogen måde at kalde sig ekspert:

”Det basale har jeg styr på, hvad angår investeringer. Det er vist nogenlunde det. Jeg kan snakke med, men uden at skulle foredrage om det. Så skal jeg i hvert fald læse lidt op på nogle ting.”

”Måske lidt mere konservativ end nødvendigt”

Der er gået en del år, siden Jannick Green blev en af del af kundekredsen i Formuepleje. Kontakten kom i stand via Gitte Brøgger Led, der er senior formuerådgiver i Formuepleje og selv tidligere professionel håndboldspiller.

”Jeg kendte Gitte Brøgger Led fra håndbolden, hvor hun havde hjulpet Håndboldspillerforeningen med nogle ting. Nu har jeg været kunde i Formuepleje i efterhånden mange år og er og har været meget glad for samarbejdet,” siger Jannick Green, der tilhører den type investor, der kalder sig selv både konservativ og langsigtet og derfor ikke vil lade sig forstyrre af konstante kursfald:

”Jeg vil ikke ligge søvnløs over penge og er derfor nok lidt mere konservativ, end jeg kunne være, når jeg investerer. Så jeg lægger helt klart mærke til det, når kurserne falder. Derfor kigger jeg meget på, hvordan jeg kan investere mine midler uden at løbe den helt store risiko.”

Der skal være penge til nu og her – og til pensionen

Samtidig kigger Jannick Green mange år frem i tiden, når han investerer sine penge.

”Jeg er langsigtet investor og kigger meget langt frem. Helt frem til min pensionsalder. Men jeg investerer ikke alle mine penge, for jeg er jo også nødt til at have nogle frie midler, der giver os mulighed for at leve det liv, vi gerne vil lige nu og her. Vi vil ikke gå rundt og ikke kunne gøre de ting, vi gerne vil som familie. Det er en afvejning, og begge dele skal helst være i orden,” siger Jannick Green og fremhæver, at han heller ikke har behov for at ændre på sine investeringer hele tiden.

Når investeringen tænkes igennem og senere hen føres ud i livet, så er han tålmodig og følger den strategi, der er lagt:

”Jeg holder mig til planen og rører ikke ved det i tide og utide.”

Færre penge i håndbold end i fodbold

Det er meget få, der tjener så mange penge i løbet af håndboldkarrieren, at de ikke længere skal bekymre sig om økonomien, når bolden er kastet for sidste gang – i modsætning til mange fodboldspillere.

”Efter karrieren skal man i gang med noget andet. For mit eget vedkommende ved jeg på nuværende tidspunkt slet ikke, hvad jeg skal lave, så jeg håber, at håndboldkarrieren kan
blive ved i mange år endnu. Jeg har første del af en HD, og det er det,” siger Jannick Green, der i sine unge år selv var en mere end habil fodboldspiller.

FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen mener eksempelvis, at der gik en superligaspiller tabt i Jannick Green.

”Jeg gik på idrætsefterskolen ISI i Ikast, hvor jeg spillede fodbold. Jeg har altid spillet begge dele lidt i smug. Men da jeg ikke fik kontrakt på akademiet, valgte jeg i stedet at vende hjem, hvor nogle af mine venner startede et håndboldhold op, og så endte det med at blive håndbolden. Men jeg er stadig stor fodboldfan og følger det alt, hvad jeg kan, selv om det ikke altid er så meget som ønsket, når jeg også har familie med to børn.”

Nu nøjes han med at følge favoritholdene Chelsea og Brøndby. I stedet folder han heldigvis sine evner ud på håndboldbanen, hvor Jannick Green har fået den fornemme vane at hente guld hjem til Danmark. Mens Formuepleje har fået betroet den ære at hente guld hjem til Jannick Green.

Artiklen er bragt i Magasinet FORMUE 02//2019. Download artiklen som PDF.