Spring til indhold

Optioner

Her kan du læse, hvad optioner er, og om risiko og afkast for optioner. 

Hvad er en option?

En option er et værdipapir, der giver en investor retten, men ikke forpligtelsen, til at købe eller sælge et aktiv til en forudbestemt pris (strikeprisen) før eller på et givent tidspunkt. Optioner er en undergruppe af aktiv-klassen derivater, som er aktiver, hvis værdi afhænger af et underliggende aktiv. Der skelnes ofte mellem put- og call-optioner, hvor put er retten til at sælge et aktiv, og call er retten til at købe et aktiv. Der skelnes også mellem europæiske og amerikanske optioner, hvor forskellen ligger i, hvornår man må udøve sin option: Europæiske optioner må kun udøves på udløbstidspunktet, mens amerikanske optioner må udøves på alle tidspunkter mellem indgåelse af aftalen og udløb. Der findes også mange kombinationer af europæiske og amerikanske optioner (for eksempel Bermuda-optioner), men også kombinationer af put- og call-optioner (for eksempel butterfly, straddle, etc.).

 

Afkast

Afkastet på en option afhænger af, hvilken part man er i aftalen. Følgende forklaring tager udgangspunkt i køberen. Afkastet på en option ligger i, hvordan kursen på det underliggende aktiv som for eksempel en aktie udvikler sig i forhold til strikeprisen. Hvis man ejer en call-option, altså retten til at købe et aktiv til strikeprisen, kan man tjene et afkast, når aktieprisen er højere end strikeprisen (se illustration længst til venstre i skemaet). Udøver man optionen og køber aktivet billigt, kan man sælge det videre på markedet med en gevinst. Det samme gælder for put-optioner, bare omvendt. Såfremt man er udsteder, vil der oftest være en optionspræmie, som køberen betaler sælgeren for at indgå aftalen. Dernæst kommer så, hvordan det underliggende aktiv bevæger sig, relativt til strikeprisen (den forudbestemte pris). Den eneste forskel til at være udsteder er, at man i ovenstående eksempel håber på, at prisen på det underliggende aktiv er lavere end strikeprisen, så man ved at beholde aktivet har tjent optionspræmien. Graferne herunder viser, hvordan afkastet varierer med aktieprisen på udløbstidspunktet. ST er aktieprisen på udløbstidspunktet, og K er strikeprisen. Der ses bort fra optionspræmien.

 

Prissætning

Prisen på en option afhænger af det underliggende aktivs nuværende værdi, strikeprisen, beholdningsomkostningerne, perioden aftalen løber i og et estimat på fremtidig usikkerhed. Udregning af prisen på optioner er indviklet, men basismodellen, som prissætningsmodeller baseres på, er Black-Scholesmodellen, som blev tildelt Nobelprisen i økonomi 1997.

 

Risiko

Generelt er der ikke markedsrisiko eller virksomhedsspecifik risiko ved optioner, da man kan immunisere sig selv over for alle bevægelser i det underliggende aktiv med den rigtige optionstype. Derfor er den eneste reelle risiko ved optionsinvestering asymmetrisk information. Såfremt den ene part i aftalen har mere information om det underliggende aktiv end den anden, er han stærkere stillet og kan derfor udnytte den asymmetriske information til at opnå en fordel i aftaleforhandlingen.

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op