Vilkår for elektronisk post
Nærværende ”Vilkår for elektronisk post (e-Boks)”, (herefter ”Vilkår”) er gældende for dig, hvis du har et kundeforhold med Formuepleje, og skal desuden ses som værende et tillæg til øvrige kundeaftaler[1] du måtte have indgået med Formuepleje.
I forbindelse med, at du indgår kundeaftale / kundeforhold med Formuepleje accepterer du samtidig, at du fremover vil kunne modtage elektroniske dokumenter fra Formuepleje via e-Boks. Du vil modtage elektroniske dokumenter fra Formuepleje i samme omfang og med samme retsvirkning, som almindelig post / e-mail.
Dokumenter, som du modtager i e-Boks, kan fx være handelsbekræftelser, måneds – og kvartalsrapporter, formueanalyser, investeringsoplæg, egnethedserklæringer og øvrige meddelelser fra Formuepleje. Omfanget af dokumenter, som sendes via e-Boks, vil løbende blive udvidet. Nærværende Vilkår vil løbende ajourføres hermed – og du finder seneste version på hjemmesiden.
De dokumenter, som du modtager i e-Boks, vil blive opbevaret i e-Boks i henhold til e-Boks’ vilkår og retningslinjer. Formuepleje opbevarer indholdet af de elektronisk sendte dokumenter efter gældende lov. Du kan læse mere om Formueplejes behandling af personoplysninger i Formueplejes Privatlivspolitik. Formuepleje videregiver kun oplysninger, hvor vi er forpligtet hertil, eller hvor lovgivningen tillader det.
Du har selv et ansvar for løbende at åbne og kontrollere de elektroniske dokumenter, som du modtager fra Formuepleje.
Formuepleje vil videregive personoplysninger til e-Boks, hvilket er en forudsætning for anvendelse af e-Boks. Dit cpr. nr. vil således blive anvendt til identifikation af dig som den rigtige modtager både hos Formuepleje og hos e-Boks A/S. Du accepterer ved dit kundeforhold hos Formuepleje, at Formuepleje kan videregive personoplysninger til e-Boks, som er nødvendige for at kunne anvende e-Boks til elektronisk kommunikation.
Formuepleje er ikke ansvarlig for forhold eller tab, som skyldes e-Boks eller din brug af e-Boks i øvrigt.
Formuepleje forbeholder sig ret til at kunne sende dokumenter på papir som almindelig post.
Nærværende vilkår kan til enhver tid ændres uden varsel.
[1] Kundeaftaler er bl.a.: Fondsordreblanketter, rådgivningsaftaler og porteføljeplejeaftaler.
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.