Spring til indhold

29. april 2025

Formuepleje øger overskuddet i et år med store tilpasninger

af Formuepleje

Formuepleje øger overskuddet og præsenterer et regnskab for 2024 med samlede indtægter på 339 mio. kr. og et overskud før skat på 89 mio. kr. mod 61 mio. kr. året før. Dermed lander resultatet i den øvre ende af de forventninger, der blev opjusteret ved seneste halvårsrapport.

Se hele årsrapporten for 2024 her

2024 var et år præget af forandringer og nye initiativer hos en af landets største bankuafhængige kapitalforvaltere. Ud over lanceringen af flere nye investeringsfonde indførte Formuepleje også en simplere, mere konkurrencedygtig og billigere prismodel for kunderne.

Det var alt sammen udløbere af det strategiforløb og omfattende tilpasning af hele forretningen, der blev påbegyndt i slutningen af 2023, og som løbende har styrket organisationen, investeringsteamet og investeringsstrategien.

Vi formår i endnu et uroligt år at hæve overskuddet og samtidig er kundernes investeringer hos os også øget. Det er vi tilfredse med set i lyset af, at vi stadig er i en stor omstillingsproces, der følger den fastlagte strategi, der skal gøre det bedre at være kunde i Formuepleje samt sikre konkurrencedygtige produkter og priser”, siger Peter Kjærgaard, adm. direktør hos Formuepleje.

Opjusterede forventninger

Ved forrige årsrapport var forventningen et resultat på mellem 35-65 mio. kr. før skat. Det blev ved seneste halvårsregnskab opjusteret til niveauet 75–100 mio. kr.

2024 var igen et år berørt af urolige finansmarkeder og en verden påvirket af kraftige geopolitiske forandringer. Det påvirkede også Formueplejes investeringsløsninger, der samlet set klarede sig godt – særligt i årets afsluttende kvartal. Både afdelingerne Penta og Global Future leverede afkast over 20 procent for året. Også flere af forvalterens obligationsfonde klarede sig over markedsniveau.

”Vi fortsætter arbejdet med at styrke forretningen, kundetilbud og vores investeringsløsninger. Forandringsprocessen fortsætter i Formuepleje – det vil uvægerligt koste kræfter at fastholde kursen i de urolige forhold, markedet byder os i øjeblikket, men vi følger håndfast strategien, fordi vi ved, det vil gavne vores kunder på den længere bane”, forklarer Peter Kjærgaard.

Ny investor i ejerkredsen

I 2024 bød Formuepleje en ny ankerinvestor velkommen i ejerkredsen. Med opkøbet af 15 procent af aktierne tog det Aarhus-baserede investeringsselskab Kinstead også en plads i bestyrelsen. Sammen med ejerandelen ville Kinstead lade Formuepleje forvalte et trecifret millionbeløb fra investeringsselskabet.

Sigtbarheden for 2025 er mere sløret

Formueplejes fremtidige indtjening er påvirket af udviklingen på de finansielle markeder og kapital under forvaltning. Set i lyset af den fortsatte geopolitiske uro og de deraf følgende volatile markeder er udsynet for den økonomiske og finansielle udvikling i 2025 mere uklart.

Formuepleje forventer stadig global vækst for året og en stabil forretning. Forventninger til resultat for indeværende år ligger derfor i niveauet mellem 25-50 mio. kr. før skat.

Fakta om Formuepleje

Formuepleje er en af Danmarks største bankuafhængige kapitalforvaltere med snart 40 års erfaring i at udvikle optimale investeringsløsninger. Vi rådgiver familier og formuende danskere i at få opsparinger til at vokse, og vores investeringskoncept fokuserer målrettet på at levere et højt risikojusteret afkast. Det betyder, at vi investerer med henblik på at få mest muligt afkast for så lav risiko som muligt.

Den samlede kapital under forvaltning er mere end 65 mia. kr., og kundegrundlaget er omkring 16.000. Formuepleje beskæftiger mere end 100 medarbejdere fordelt på kontorer i Aarhus og København.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver