Vores investeringskoncept
27. marts 2024
Planlæg arven i god tid og efterlad mere til børn og børnebørn
Af Helle Kammann
Er man i den gunstige situation at have sparet mere op til pensionen, end man kan nå at forbruge, kan det være en god idé at lægge en plan, så børn og børnebørn får mest mulig ud af arven.
Flere danskere har en pensionsordning, der overstiger det forventede forbrug, når de bliver ældre og skal leve af pensionsopsparingen.
Er du en af dem, kan det være en god idé at overveje en alternativ og mere attraktiv plan, der vil efterlade langt flere midler til dine arvinger.
Kernen i planen er, at du dør fra dine midler og overlader dem til dine børn. Er der tale om fx en ratepension, der tikker ind med en topskattesats – eller endnu værre med den truende toptopskattesats – er der mulighed i markedet for, at man kan ændre det til en 40% skat ved at skubbe og ændre skattekode for pensionsordningen.
Fra ratepension til livrente med dødsdækning
I dag er reglerne sådan, at en ratepension skal påbegynde udbetaling, senest når man fylder 80 år.
Regner man med at blive 90 år, bliver det svært at gøre noget ved rateudbetalingerne. Men ændrer man den til en livrente med dødsdækning, inden man fylder 80 år, kan man skubbe udbetaling til langt senere.
Slutmålet er, at man dør fra sin pension, og dermed sparer arvingerne op til ca. 20% i skat – og det kan dreje sig om rigtig mange penge, når man regner tallene efter på lommeregneren.
Arveafgiften skal man altid betale, men som en stor sidegevinst er det også langt bedre at betale en løbende pensionsafgift på 15,3% af afkastet, frem for en skattesats på ca. 42%, som ofte vil være satsen på frie midler.
Skræddersyede løsninger
Hos Formuepleje har vi en række specialrådgivningsopgaver målrettet det mere velhavende segment. Vi arbejder således med særlige skræddersyede løsninger til personer med meget store pensionsopsparinger, men også når det gælder mindre pensioner, er det en god ide at tænke sig om en ekstra gang.
Er du interesseret i at høre mere om mulighederne i en god og rettidig arveplanlægning, er du velkommen til at tage fat i din rådgiver eller kontakte Helle Kammann direkte på 87 46 49 08 og aftale et møde.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få viden om dine muligheder med Formuepleje
Vores fonde
Vi har fonde til alle risikoprofiler
Personlig rådgivning