Vores investeringskoncept
17. august 2024
Investering handler om noget større end værdipapirer – det handler om at nyde livet
Af kommunikation, Formuepleje
Investor og operaentusiast Hans Peter Hviid har overladt investeringerne til Formuepleje og bruger sin tid på det, som er vigtigst for ham – kærligheden til opera ikke mindst.
Vær med i november, når Don Juan får premiere på Helsingør Kammeropera, og han og Formuepleje er værter for et glas vin og snacks i pausen.
Efter i 30 år at have drevet en international konsulentvirksomhed under navnet InterPartner har Hans Peter Hviid overdraget sit livsværk til yngre partnere.
I dag bruger han meget af sin tid på sin store passion – opera, og han er blandt andet bestyrelsesmedlem i Helsingør Kammeropera, som samler de dygtigste artister og sikrer store publikumsoplevelser.
Som tilfreds Premium-kunde i Formuepleje har han reserveret tyve billetter til efterårets store opsætning – klassikeren Don Juan, som får premiere i november. I pausen vil Formuepleje være vært for et glas og snacks.
Investering og livskvalitet hænger sammen
For den pensionerede virksomhedsejer handler investering om mere end handel med værdipapirer. I virkeligheden handler det om at have overskud til at nyde livet og forfølge sine drømme og interesser. Han bruger sin tid på det, som optager ham – og så overlader han hovedparten af sine investeringer til Formuepleje, fortæller han.
”I dag står Formuepleje for investeringen af halvdelen af mine frie midler og pensionsmidler, og jeg er meget tilfreds med samarbejdet. Afkast og risikospredning virker fornuftig set med mine øjne, og så har Formuepleje mange spændende og lærerige arrangementer på programmet som et tilbud til investorerne.”
”For mig handler investering ikke kun om køb af værdipapirer, men om at investere i at nyde livet – især kulturelle oplevelser. Derfor har min bedre halvdel og jeg gennem mange år nydt de klassiske forestillinger på store operaer rundt omkring i verden. Men her i Helsingør kan vi også være stolte af en lille kulturperle, nemlig Helsingør Kammeropera, som jeg personligt har engageret mig i, det gælder både i bestyrelsesarbejdet og med praktiske opgaver som frivillig bag scenen,” fortæller han.
Sammen med kundedirektør Helle Snedker har han sørget for et særligt tilbud til Formueplejes kunder i forbindelse med premieren på Mozarts udødelige opera Don Juan. Forestillingen finder sted i Helsingør Teaterhus onsdag d. 27. november kl. 19.30.
Til forestillingen har han reserveret 20 billetter til Formueplejes kunder, og Helle Snedker vil i pausen invitere de registrerede Formuepleje-kunder på et glas vin og snacks – og naturligvis muligheden for at netværke.
På www.kammeropera.dk/don-juan/ kan du læse mere om operaens tema og holdet bag.
Har du lyst til at opleve Don Juan i Helsingør Kammeroperas opsætning, så køber du billetter til 27. november lige her https://www.ticketmaster.dk/event/don-juan-mozarts-udodelige-opera-billetter/549149
Send derefter en mail til helle.snedker@formuepleje.dk og giv besked om, hvor mange I deltager – af hensyn til forplejningen i pausen
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få viden om dine muligheder med Formuepleje
Vores fonde
Vi har fonde til alle risikoprofiler
Personlig rådgivning