Med første kvartal bag os: Inflationen aftager så småt - kommer så recessionen?

Året begyndte positivt for Formueplejes fonde, som for andet kvartal i træk viste pæne afkast både absolut og relativt. Der var positive afkast på samtlige investeringsløsninger i Formuepleje, og afkastene var generelt noget højere end de relevante alternativer. 

Aktiemarkederne var stærke. Når man får et afkast på over 5 procent på verdensaktieindekset på blot tre måneder, må det betegnes som et ganske godt, og en del over, hvad der normalt med rimelighed kan forventes.  

Renteudviklingen er der kommet lidt mere ro på. Dansk realkredit havde positive afkast, og specielt Formuepleje Fokus, rentemotoren i vores investeringsløsninger, klarede sig udmærket, hvilket er en af årsagerne til, at vores balancerede porteføljer havde et godt kvartal. 

De globale markeder

Hæver vi blikket og kigger bredere på de globale finansielle markeder, fortsatte de geopolitiske spændinger med krigen i Ukraine og voksende spændinger mellem USA og Kina. Det påvirker både økonomier, forbrugere og investorer og oveni kom så et turbulent rentemarked som følge af et bankkrak i USA og redningen af en storbank i Schweiz.

I begyndelsen af januar var forventningen, at den amerikanske rente muligvis skulle hæves en enkelt gang mere – op til 5 %, og at FED efter sommerferien ville begynde at sætte renten ned. Den slags kan de finansielle markeder godt lide. 

Forventningerne ændrede sig dog meget kraftigt flere gange i første kvartal, og den rentesænkning, man havde sat næsen op efter forduftede og blev afløst af en forventning om stigende renter, da vi nåede den 8. marts 2023.  

Der krakkede den amerikanske Silicon Valley Bank og udløste et veritabelt skred i forventningerne til den korte rente. Nogenlunde samme scenarie udspillede sig i Europa, hvor også den schweiziske bank Credit Suisse var i vanskeligheder og endte med at blive overtaget af UBS.  

Da obligationer handler med renten og der i løbet af bare en uge kom så store forventningsskred til rentens udvikling, udløste det stor uro på obligationsmarkedet. Heldigvis har verden lært af finanskrisen i 2008 og centralbankerne greb ind med skarpt fokus på at holde priserne i ro og at sikre stabilitet i den finansielle sektor. Fordi de reagerede hurtigt, kunne de i slutningen af kvartalet atter fokusere mere på inflationen.  

Truer recessionen? 

Og hvad skal vi så forvente af den kommende tid?

Man får ikke endegyldigt bugt med kerneinflationen, før der kommer ro på arbejdsmarkedet. Der er et markant underskud af arbejdskraft, og hvis den kurve skal knækkes, skal aktiviteten og det nuværende lønpres dæmpes. 

Det kan gøres ved at hæve renterne, indtil arbejdsløsheden begynder at stige, og sandsynligvis sender os i en recession. I det scenarie kommer bankerne til at være endnu mere restriktive med, hvem de låner penge ud til.

Renteforhøjelserne betyder også, at virksomhedernes indtjening begynder at blive presset, og det er bankerne, der i første omgang kommer til at samle den regning op, blandt andet i form af større tab på udlån. 

Med udhulingen af reallønnen, højere renter, et presset boligmarked og langt større tilbageholdenhed i bankerne med at låne penge ud, vil forudsætningerne for en kraftig vækstafmatning eller recession i 2. halvår til stede, både i USA og Europa. 

I Formuepleje ser vi lyspunkter forude og forventer, at kerneinflationen er toppet i USA og ventes at toppe i Europa i løbet af de kommende måneder. 

En vækstafmatning eller recession kan ramme både USA og Europa i løbet af tredje kvartal, men vi forudser ikke en lang og dyb recession eller en meget voldsom eller langvarig nedtur på aktiemarkederne.