Kvinder skal endnu mere med på investeringsbanen

Jeg har længe været fortaler for, at kvinder i højere grad skulle deltage i familiens økonomiske planlægning og overvejelser, men meget peger på, at det især for den ældre del af den kvindelige befolkning kommer til at ske helt af sig selv. I takt med at kvinders samlede formuebeløb stiger, og at de samtidig lever længere end deres mænd, står vi foran et skifte i måden, investeringsrådgivning forløber.

Jeg kender godt historierne om, at rådgivere typisk ikke yder kvinden i et ægteskab den fornødne opmærksomhed og interesse som manden, og kun spørger ham om forventninger og ønsker til formueoptimering, generationsskifte mv. Automatisk går nogle rådgivere ud fra, at det er manden i forholdet, der har både viden og interesse, når der er møde om pension og investeringer. Det er lidt ærgerligt, at det er sådan, men det er den virkelighed, mange kvinder møder.

Spil dig selv på banen

Derfor skal du som kvinde nogle gange lægge dine forbehold fra dig og kaste dig selv på banen med de skarpe spørgsmål, som tvinger rådgiveren til at tænke på dig også: Efterspørg ved afslutningen af sådan et møde et kort referat og spørg specifikt til, hvilke anbefalinger rådgiveren har til dig og med kort info om hvorfor og ikke mindst, hvad der kræves for, at anbefalingerne går i opfyldelse, og hvad der kan ske, hvis de ikke gør.

Derudover kan du efterlyse svar på, om der er særlige forhold, du skal være opmærksom på i forbindelse med dødsfald, uarbejdsdygtighed, skilsmisse eller andet. Sørg for at modtage disse råd på mail efterfølgende. Det tvinger din rådgiver til at tænke på dig, og hvis det går galt, er den mail rigtig god at kunne hive frem fra gemmerne som en venlig påmindelse om, hvad der oprindeligt blev stillet i udsigt.

Den gode nyhed er til gengæld, at nye tider formentlig er undervejs: Ifølge en nylig Economist-artikel var amerikanske kvinder over 65 år fattigere end gennemsnittet tilbage i 1989, men i dag er de 20 procent rigere end gennemsnittet. Samme billede gør sig formentlig gældende herhjemme.

Det skyldes delvist, at nutidens kvinder i højere grad gør karriere end deres mødre og bedstemødre, men det handler også om arv fra de ældre generationer. Da kvinder lever længere end mænd, vokser gruppen af velhavende kvinder, som i stigende grad kommer til at sidde på en større del af befolkningens formuer.

Det kræver en ændring i tankesættet, fordi banker og formueforvaltere verden over har – og måske fortsat er – vant til primært at servicere mænd. Men kvinderne forventer en anden oplevelse, end den de har haft hidtil. Dybest set er der ingen forskel på, om du er mand eller kvinde, når du investerer, men har din finansielle rådgiver haft det meste af sit fokus på din mand i det hidtidige rådgivningsforløb, er der en pæn chance for, at du kigger dig om efter et andet sted for at modtage din rådgivning. Hvorfor blive et sted, hvor du ikke oplever at blive hørt, set, forstået og udsat for tilfredsstillende opmærksomhed som kunde?

Investeringstilgangen er forskellig

Derfor gælder det for vi rådgivere om at oppe os, så kvinderne ikke når at stemme med fødderne, før det er for sent. Selv om mænd og kvinder har præcis de samme forudsætninger for at investere, er deres tilgang ikke nødvendigvis ens. Ofte møder jeg kvinder, der ikke er nær så selvsikre som deres mænd og ikke føler, at deres investeringskompetencer rækker. Men det handler mere om tro på egne evner frem for reelle kompetencer.

Kvinder er særdeles gode til at holde sig til planen for optimering af deres samlede økonomiske situation, når de først har lagt den og er blevet det, vi ynder at kalde langsigtede investorer, som betyder, at man siger ja til, at man kan kapere de udsving, der måtte komme.

Det er en kendsgerning at de fleste kundeforhold, der handler om formuerådgivning og investering, repræsenteres af mænd, men bag de fleste mænd står der som bekendt en kvinde. Og jeg kan igen og igen konstatere, hvor vigtigt det er, at hun deltager i både indledende og de løbende opfølgnings- og statusmøder. For hun er en vigtig beslutningstager, og hvis hun ikke er involveret undervejs, kan hun være en modspiller i stedet for en medspiller. Ofte uden at det egentlig var hendes intention.

Nu da det er en kendsgerning, at mange mænd går bort før deres hustruer, må man bare konstatere, at +80-alderen er et ærgerligt tidspunkt at debutere på som investor og beslutningstager. Derfor kan jeg kun opfordre alle kvinder derude til at tage skeen i den anden hånd og melde sig helt ind i investeringskampen. Det lønner sig i det lange løb.

Artiklen har også været bragt som debatindlæg i Børsen den 15. juli 2021.