Vores investeringskoncept
22. januar 2021
Investeringsforeningen Formuepleje udbetaler aconto-udbytter
Af Formuepleje
Investeringsforeningen Formueplejes aconto-udbyttebetaling er nu fastlagt og vil være til disposition den 3. februar.
Udbyttebetalingen vedrører de fire udbyttebetalende aktieafdelinger – Formuepleje Danske Aktier, Formuepleje Forbrugsaktier, Rusland og Formuepleje Globale Aktier. Aconto-udbytterne fragår indre værdi i disse foreninger den 1. februar, hvilket vil kunne aflæses med et fald i kurserne på dagen.
I alle fire foreninger beskattes udbyttet som aktieindkomst. De endelige udbytter for 2020 skal godkendes på den ordinære generalforsamling den 8. april, hvorefter eventuelle restudbytter vil blive udbetalt.
Udbytte fra obligationsafdelinger må afvente
Under normale omstændigheder ville de tre obligationsafdelinger – Global High Yield, EM Virksomhedsobligationer og Formuepleje Obligationer – også betale acontoudbytte samtidig med aktieafdelingerne, men da de danske skattemyndigheder ikke er afklaret med, hvorvidt afdelinger med obligationer kan indeholde aktivtyper som betyder, at der skal svares kildeskat af udbetalt udbytte hos investorerne, trækker årets udbyttebetaling ud længere end planlagt.
Forventningen er dog, at der, som det ser ud lige nu, vil blive udloddet dagen efter den ordinære generalforsamling den 8. april. Udbyttebetalingen vil derefter fragå indre værdi den 9. april og være disponibel på kontoen den 13. april.
Herunder de vedtagne udbyttesatser i de fire foreninger - Alle aconto-udbytter er angivet i kroner pr. investeringsbevis:
Afdeling |
ISIN-kode |
I kr. pr. bevis. |
Danske Aktier |
DK0060269157 |
8,10 |
Rusland |
DK0010237809 |
1,70 |
Globale Aktier |
DK0060337095 |
2,60 |
Forbrugsaktier |
DK0060337335 |
18,50 |
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få viden om dine muligheder med Formuepleje
Vores fonde
Vi har fonde til alle risikoprofiler
Personlig rådgivning