Nu sker Brexit - men det er ikke slut

Brexit has been done. Det er en realitet i dag den 31. januar 2020. Når Storbritannien træder ud af EU efter knap 47 års medlemskab, er det et historisk øjeblik.

Det betyder dog ikke, at alle Brexit-problematikkerne så er en saga blot. Overgangsperioden, der varer resten af 2020, kommer til at give mange diskussioner parterne imellem. Storbritannien er nemlig fortsat fuldgyldigt medlem af EU’s indre marked året ud og dermed underlagt EU-lov og regulering.

”Skilsmissen er en realitet, men der er en fortsat en perlerække af åbne spørgsmål om, hvordan de to parters fremtidige forhold skal tage sig ud. Forude venter mange forhandlinger om disse spørgsmål, ikke mindst om regler for samhandel, når briterne skal forlade det indre marked. Når vi ved, hvor svært det har været at nå til enighed om udtrædelsesvilkårene, er 11 måneder ikke lang tid til at nå til enighed om samhandel. Det er teknisk set en langt vanskeligere aftale at forhandle,” siger Henrik Franck, investeringsdirektør og medlem af Investeringskomiteen i Formuepleje.

Hard Brexit spøger stadig

Han vurderer derfor, at man endnu ikke kan udelukke et hårdt Brexit, hvilket kan give uro på de finansielle markeder i løbet af 2020, og understreger, at selvom Formueplejes forventning er, at parterne ender med at nå til enighed, så ignorerer Formuepleje ikke risikoen.

Derudover er der mange andre politiske og økonomiske konsekvenser ved briternes udtræden af den europæiske union. Henrik Franck peger på implikationerne i, at begge parter skal tage stilling til, hvordan de vil indtage deres nye plads i verden, når Storbritannien og EU ikke kan læne sig op ad hinanden i globale spørgsmål. 

”Brexit har uden tvivl økonomiske konsekvenser. Væksten bliver ramt. Det kommer til at gå værst ud over briterne selv, men også i mindre grad EU. Indtil videre har skaderne været begrænsede, fordi vi befinder os i et opsving, vi har negative renter, og det britiske pund er faldet i værdi, så det har de eksportorienterede britiske virksomheder nydt godt af. Men nu hvor Brexit sker, kan vi komme til at opleve negative konsekvenser,” siger Henrik Franck, der dog gør opmærksom på, at virksomhederne har haft en meget lang forberedelse, fordi forhandlingerne er trukket i langdrag.

Hvem orienterer briterne sig imod?

Han påpeger, at briterne nu står med et valg om at trække i retning af USA eller trods alt fortsat orientere sig mod Europa:

”Politisk bliver det meget interessant, hvilken vej Storbritannien kigger. Vil de se over Atlanten mod USA og blive til en ø i Atlanterhavet, eller vil de hælde mod Europa, når de skal gøre deres stilling op i globale politiske spørgsmål? Der er ingen tvivl om, at både Storbritanniens og EU’s indflydelse samlet set bliver mindre, når parterne ikke står sammen. Det vil jo samtidig gøre Rusland og Kina relativt stærkere i forhold til EU i det geopolitiske magtspil. Det samme vil gælde i EU’s forhold til USA for den sags skyld. På den måde får Europa mindre gennemslagskraft, når briterne ikke spiller en vigtig rolle i EU. Det er trods alt EU’s næststørste medlemsland, der forlader EU. Også derfor er det begrædeligt, at briterne vinker farvel til EU.”

Brexit har betydning for Formueplejes analyser, fortæller Henrik Franck:

”I Formuepleje giver Brexit fortsat ikke anledning til at ændre på vores positioner, men et hårdt Brexit er nu som før et risikoscenarie, vi tager med i betragtning. Vi ser det i høj grad som del af det globale magtspil, som er under forandring i disse år.”

Budgetslagsmål truer i Bruxelles

Også EU får sit hyr med at finde fælles fodslag, når man mister et af sine vigtigste medlemmer, fremhæver Henrik Franck:

”Internt i EU har vi allerede set, at budgetslagsmålet er begyndt. Briterne var trods sine rabatordninger nettobidragyder til EU, og de penge mangler nu. De 27 resterende medlemslande slås nu om at fordele den regning, som briterne efterlader. Det bliver ikke nødvendigvis nogen let opgave at komme overens,”

For Danmarks vedkommende har briternes udtræden ligeledes konsekvenser:

”Storbritannien har været en vigtig allieret for Danmark, og vi trådte i sin tid også ind i EF alene af den grund, at briterne gjorde det. Politisk har både Storbritannien og Danmark jo delt mange holdninger og været fortalere for, at EU-integrationen ikke gik for langt. Med briterne ude står Danmark mere alene og mod stærke kræfter i Tyskland og særligt Frankrig, hvor man gerne ser EU bevæge sig mod mere føderalisme.”

Passende timing med et Churchill-citat

Hvor og hvordan det hele ender mellem EU og Storbritannien, bliver et af 2020’ernes store temaer. Henrik Franck afslutter:

”Skal man være lidt højstemt, kan man i denne sammenhæng godt tillade sig at citere et klassisk Winston Churchill-citat: Dette er ikke enden. Det er ikke engang begyndelsen på enden. Men det er, måske, enden på begyndelsen.”