Aktiesparekontoen på vej med nyt loft

Der er godt nyt på vej til de danske aktieinvestorer. Den 1. juli bliver grænsen for, hvor meget der kan indskydes på en aktiesparekonto, hævet fra 50.000 kroner til 100.000 kroner. Der står et folketingsflertal bag beslutningen, som ventes vedtaget den 28. maj.

Aktiesparekontoen, der blev indført sidste år, bør derfor blive interessant for endnu flere investeringslystne danskere. Seneste opgørelse viste, at der var oprettet lidt over 50.000 aktiesparekonti. Selv om det er en fin start i det noget investeringsskeptiske Danmark, er der plads til mange flere.

Derfor skal ethvert skridt i retning af et mere investeringsvenligt Danmark hilses velkommen. Således også det stigende loft på aktiesparekontoen, der i de kommende år gerne måtte blive hævet yderligere til de planlagte 200.000 kroner, der lå i det oprindelige udspil.

Danskerne har midlerne til at få pengene ud at arbejde, og der står således næsten 1000 milliarder kroner på de danske indlånskonti, som kunne yde rigtig stor gavn, hvis de blev brugt lidt mere flittigt i investeringssammenhæng.

Særligt i ly af coronakrisen kunne det være rigtigt godt, hvis de danskere, der har frie midler stående, også begynder at få øjnene op for mulighederne i at investere sine penge. Med det rette langsigtede perspektiv viser alle erfaringer, at investerede penge over tid vil vokse og øge deres værdi, mens penge, der bliver stående i banken, kun opretholder deres nominelle værdi, mens de samtidig mister købekraft.

Naturligvis er der en risiko ved at investere, som vi har set her i foråret under de voldsomme fald forårsaget af Covid-19-krisen, men har man minimum 5 år til man skal bruge sine kontante midler, vil de kortsigtede tab i de fleste tilfælde være overvundet. Det er sjældent, at 100 kroner investeret i dag ikke er mere end 100 kroner værd om fem år.

Hold tungen lige i munden

Når grænsen hæves her 1. juli, skal man dog være opmærksom på et par ting, der gør, at det ikke bare lige er præcis 50.000 nye kroner, der kan investeres. Godt nok er loftet hævet og aktiesparekontoen dermed gjort mere attraktiv, men det bliver også lidt mere vanskeligt at finde ud af det præcise beløb, man kan indskyde, når grænsen hæves.

Dels skal man skelne mellem indskud i 1. og 2. halvår, fordi loven – dvs. det hævede loft – ikke er gældende i 1. halvår. Derudover afhænger det også af det afkast, du har haft på aktiesparekontoen i 2019 og dermed den skat, du har svaret. Udover det er ikke helt korrekt, at den nuværende grænse er 50.000 kroner, idet det beløb er blevet pristalsreguleret, så det udgør 51.100 kroner.

Det gør regnestykket lidt besværligt, men heldigvis ikke umuligt.

I praksis betyder det, at man maksimalt kan indskyde et beløb, der svarer til forskellen mellem det nye loft og værdien af aktiesparekontoen ved udgangen af 2019. Har du haft positivt afkast i 2019, kan du samtidig lægge et beløb oveni, der svarer til den betalte skat. Der skal altså både lægges til og trækkes fra for, at du kan komme frem til det korrekte beløb.

Lempeligere beskatning i aktiesparekontoen

Fordelen ved aktiesparekontoen er den lempeligere beskatning. Afkast via aktiesparekontoen beskattes med 17 procent, mens aktieafkast beskattes med 27 procent i frie midler, hvis man har aktieindkomst under 55.300 kroner og 42 procent for aktieindkomst over 55.300 kroner (110.600 kroner for ægtefæller).

Derudover er der forskel på, hvornår skatten skal betales. Investerer du via en aktiesparekonto til den lave 17 procents beskatning, så kommer regningen hvert år, hvor du har afkast. Dette kaldes også ”lagerprincippet”.

Investerer du i aktier eller aktiebaserede investeringsforeninger for frie midler (altså ikke via aktiesparekontoen), skal du betale skat af udbyttebetalinger hvert år, men er aktien eller investeringsbeviset steget i værdi, betales skatten først, når du sælger. Dette kaldes også realisationsprincippet.

Hvad er så bedst? Det kommer an på…endnu engang er konklusionen den samme, når målet er at få det optimale ud af din private økonomi: Sæt dig grundigt ind i tingene og få gode råd af dem, der har den fornødne indsigt, hvis du ikke selv er ekspert. Hvis alle byggeklodser i din private økonomi – gæld, frie midler, pension mv. – stilles helt perfekt, kan du opnå et væsentligt bedre slutresultat, end hvis du gang på gang baserer dine beslutninger på halve, hurtige løsninger og gætværk.