Personlig rådgivning
Vores investeringskoncept
Forstå Formueplejes koncept på to minutter
Siden 1986, hvor Formuepleje blev stiftet, har vi investeret ud fra den optimale porteføljeteori. Her er Formueplejes investeringskoncept kort fortalt – den let udvidede elevatoromtale om du vil.
Teorien om optimale porteføljer
Formueplejes investeringskoncept bygger på teorien om optimale porteføljer, som siger, at den optimale portefølje består af 75 procent obligationer og 25 procent aktier. Med så stor en andel af obligationer er risikoen i grundporteføljen meget lav, og da afkast og risiko følges ad, er det forventede afkast også meget stabilt og forudsigeligt. Det er dog langt fra alle investorer, der ønsker meget lav risiko og dermed lavt og mere forudsigeligt forventet afkast.
I Formuepleje er vores tilgang, at vi i vores investeringsløsninger bevarer det optimale forhold mellem aktivklasserne og i stedet bruger gearing som en løftestang til at øge risikoen i vores blandede porteføljer. Vi ændrer med andre ord ikke på fordelingen af aktivklasserne, men køber derimod mere af den optimale portefølje, fordi det giver et bedre risikojusteret afkast.
Risikoen i vores fonde opnås ved gearing
Forholdet mellem aktivklasserne er det samme i hver af vores fem blandede fonde, men risikoen i de enkelte investeringsløsninger, som opnås ved forskellig grad af gearing, varierer. Pareto er gearet én gang og har dermed et risikoniveau, der svarer til under middel. Penta er gearet fire gange og har dermed en høj risiko, der svarer til en investering i et globalt aktieindeks (100 procent aktier).
Formueplejes ældste investeringsløsning hedder Formuepleje Safe. Den har en middel risiko, og i denne fond geares din investering to gange. Det vil sige, at når du som kunde investerer 100 kroner i fonden, så låner Safe 200 kroner og investerer dem sammen med dig. Det betyder, at du får afkastet af en investering på 300 kroner, selvom du reelt kun har indskudt 100 kroner. Samme princip gælder for de øvrige fonde, men der geares aldrig mere end fire gange, som det er tilfældet i Penta, hvor risikoen er høj og kan måle sig med en investering i globale aktier.
Det er dog vigtigt at pointere, at det er fonden (i dette tilfælde Safe), som optager lånet. Det betyder, at al gearingen sker inde i fonden, og derfor er det heller ikke dig, der hæfter for lånet. Du kan med andre ord aldrig tabe mere end det beløb, du selv har investeret – præcis som ved investeringer i en helt almindelig investeringsforening. Netop fordi Formuepleje kun gearer med lav risiko og stiller danske realkreditobligationer til sikkerhed, har det gennem en årrække desuden været muligt at låne store milliardbeløb til negative renter.
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Bliv klogere
Viden
Vælg den rigtige risiko
Fonde og afkast