Vores investeringskoncept
21. juni 2026
Af Head of Client Relations, East Helle Snedker
Drømmen om hurtige gevinster får hvert år mange danskere til at investere deres penge online. Men bag professionelle hjemmesider, flotte grafer og overbevisende sælgere gemmer der sig indimellem svindlere, som har ét mål: at få adgang til ofrenes penge.
Selv for erfarne investorer kan det indimellem være svært at gennemskue, når en investeringsmulighed på nettet præsenteres professionelt og med stor overbevisning.
Derfor er det vigtigt at minde om det enkle, men afgørende råd: Stop op, stil kritiske spørgsmål – og overfør aldrig penge, før du ved, hvem du handler med.
Investeringssvindel er blevet en af de mest udbredte former for økonomisk kriminalitet på internettet, og hvert år mister danskere store beløb. Særligt kryptovaluta og udenlandske investeringsplatforme bruges af svindlere til at lokke investorer til at overføre store beløb, som de sjældent ser igen.
En del investorer søger selv information om nye investeringsformer som fx krypto. Området er præget af høj risiko, begrænset gennemsigtighed og en anden regulering end traditionelle investeringer, og derfor kan det være svært at få egentlig professionel rådgivning. Det skaber en sårbarhed, som svindlerne udnytter.
De fleste svindelsager begynder med en annonce på et digitalt medie, en e-mail eller et telefonopkald. Svindlen bliver ofte troværdig, fordi investoren får adgang til et digitalt univers, der ligner en rigtig handelsplatform med kontovisning, handler og løbende værdiudvikling. Men det, der vises på skærmen, kan være rent bedrag.
Først når pengene skal trækkes ud, viser problemet sig. Udbetalingen bliver forsinket, og der dukker nye forklaringer op på, hvorfor investoren skal betale mere. Betales beløbet, følger der ofte et nyt krav.
Hjemmesiderne fremstår ofte professionelle med kundeservice, handelsgrafer og påståede eksperter. Nogle hævder at have kontorer i London, Dubai eller andre internationale finanscentre. I virkeligheden kan virksomheden være registreret i et land med begrænset kontrol eller slet ikke eksistere juridisk.
Svindlerne arbejder ofte målrettet med at opbygge tillid. Investoren får en ”personlig rådgiver”, som ringer regelmæssigt og giver indtryk af at være interesseret i kundens økonomiske succes. Målet er at få investoren til gradvist at overføre større beløb.
Mange forestiller sig, at kun uerfarne personer bliver udsat for investeringssvindel. Men virkeligheden er mere nuanceret.
Svindlerne er ofte professionelle og bruger avancerede salgs- og manipulationsteknikker. De udnytter andres tillid, håb om økonomisk frihed og frygt for at gå glip af en god mulighed.
Samtidig kan hjemmesider, dokumenter og kommunikation være så overbevisende, at selv erfarne investorer kan have svært ved at gennemskue svindlen.
Hvis blot ét af disse tegn er til stede, bør du undersøge virksomheden ekstra grundigt.
Har du mistanke om investeringssvindel, bør du straks stoppe yderligere betalinger og kontakte din bank og politiet.
Det er vigtigt at gemme e-mails, beskeder, kontoudtog og andre oplysninger, som kan hjælpe med at dokumentere forløbet.
Vær også opmærksom på, at svindlen kan fortsætte i en ny form. Nogle ofre bliver senere kontaktet af personer, der udgiver sig for at kunne hjælpe med at få pengene tilbage – men også det kan være en del af samme svindel.
Alle investeringer indebærer risiko, men i seriøse investeringer skal du kunne se, hvem du handler med, hvad du investerer i, og hvilke vilkår der gælder. Mangler den gennemsigtighed, bør alarmklokkerne ringe. Hvis du er i tvivl, så spørg din bank eller rådgiver.
I en seriøs investeringsbeslutning skal der være plads til kritiske spørgsmål, dokumentation og betænkningstid. Det er ofte netop det, svindlerne forsøger at få dig til at springe over.
Læs mere på Finans Danmarks hjemmeside via linket her: https://finansdanmark.dk/tal-og-data/institutter-filialer-ansatte/kriminalitet/svindel-med-netbank-og-betalinger/investeringssvindel/
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning